Hodjanernes Blog

12 marts 2006

Ledigheden aldrig været så lav i 30 år – hvor finder vi arbejdskraft – her er et godt forslag

Det drejer sig om Danmarks Radio og dagbladet Politiken, der i nogle uger sidste efterår  har gennemført et meget påskønnelsesværdigt og vellykket eksperiment under titlen »Hvor svært ka’ det være?«

De to medier har sendt fem unge andengenerationsindvandrere på en særlig mission på det danske arbejdsmarked. De unge har skullet skaffe andre indvandrer-unge i arbejde. De har opsøgt virkeligheden for at fjerne blokeringer – og deres foreløbige resultater er helt bemærkelsesværdige.
I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.
Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.
En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.
De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
Dansk Svensk 

Eller

TV2 Nyhederne havde i 19-Nyhederne torsdag aften inviteret en gruppe muslimske kvinder til en rundbordssamtale om deres syn på integration, arbejde og fremtid.
Jannie Larsen, TV2: … noget andet er de grænser deres religion sætter for dem – det at være rettroende muslim og eksempelvis skulle arbejde i et supermarked.
Zar-A-Mchammad: Vores religion forbyder os at arbejde med spiritus og svinekød.
Jannie Larsen, TV2: Men nu bor I i et land hvor reglerne ser anderledes ud
Khearea Sha-Karsk: Da vi boede i Irak var der masser af tyske og svenske fabrikker, om sommeren så vi europæerne have shorts på – det var vi ikke vant til i Irak, men fordi han var fremmed var det okay. Vi tvinger dem ikke til at gøre som os. Hvorfor skal I tvinge os til at gøre som I gør?
http://www.uriasposten.net/