Hodjanernes Blog

30 oktober 2015

Søren Pind siger at danskerne må finde sig i en mindre indsats fra politiet

Filed under: EU, Folketinget, Politik — Tags: — Hodja @ 00:15

Justitsminister Søren Pind (V) stod i dag (4/8 15) frem og erkendte, at danskerne må finde sig i, at politiet i en overgangsperiode nedprioriterer opklaring af tyveri og indbrud.

Og samtidig mener Venstre at vi skal stemme ja, for at styrke det politi, de ikke selv står bag:

Venstreplakat

30 november 2012

Pinds Plads

Gør Plads til Pinden i anstændighedens ligkiste…!

Ovre i Hafniabad – Mohammedanmarks hovedstad – lider man under pladsmangel. De mange kulturberigere kan ikke længere huses i de eksisterende ghettoer, så derfor er man i gang med at opføre en helt ny ude på Artilleriets gamle skydebane. Hvilket medfører et stort problem for kleresiet, thi hvad skal gaderne og pladserne hedde? – I forvejen har de fleste kendte og agtværdige politikere lagt navn til sådanne – f.eks. Christmas Møller – men kategorien er jo ikke ligefrem overbefolket. Desårsag tyer man nu til de knapt så agtværdige af slagsen – f.eks. Wilhelm BuhlJens Otto Krag  og Erik Scavenius. Valget af sidstnævnte har dog vakt en del furore, idet enkelte af byens vise fædre – ejendommeligt nok – kender lidt til historie. Hvilket kan skyldes, at just deres partifæller af samme Scavenius blev udleveret til Gestapo og sendt til udryddelse i koncentrationslejre. Men sic transit gloria mundi – og nu hvor nazister kalder sig socialister, skal go’e, gamle Scavenius altså rehabiliteres.

scaveniusDet foregår – meget betegnende – i Samarbejds-Politiken. Hvilket vel blot understreger de betænkeligheder som ordentlige danskere har ved at opkalde en plads efter en landsforrædder. Sådanne ordentlige mennesker findes – mirabile dictu – endnu, sågar i borgerrepræsentationen. Tilsyneladende fordi de har hørt om Antikomintern-Pagten, som Scavenius på Danmarks vegne tiltrådte i 1941. Hvorefter klapjagten på den tids dissidenter rigtigt kunne gå ind.

Nå, Scavenius skal såmænd nok få sin plads. Tiden er til det. Men hvem står så for tur næste gang en plads skal døbes? – Umiddelbart ville man vel tænke på Anders Fup, men hans 15 minutter med rygrad tilbage i 2006 hænger stadig ved og kan tænkes at støde dem vi ved nok. Så han er diskvalificeret. Jamen hvad så med Halallemanden da? – Nej, den går heller ikke, man skulle jo nødig have folk til at dø af grin. Men heldigvis kan Hodjanerne allerede skue Hafniabads nye stolthed: “Pinds Plads”.

wannsee-villaVi indstiller hermed Søren Pind med følgende begrundelse: Ligesom Erik Scavenius i mange år var ugleset i sit parti, har Søren Pind måttet døje hån, spot og latterliggørelse i sit parti fordi han var den eneste tilbageværende med en erkendelig intelligens. En sådan havde Scavenius osse, men misbrugte den til fædrelandets fordærv. Og ligesom Scavenius fik Danmark med i Antikominternpagten, har Søren Pind nu sørget for, at samme land har underskrevet Wannsee-Dokument v.2.0. Mohammedanmark er nu fuldgyldigt medlem af Slyngelstaternes Klub – også kaldet FN – og kan gå over til næste fase i Endlösung der Judenfrage. Endvidere foreslår vi, at den første bygning på Pinds Plads bliver en tro kopi af Villa am Großen Wannsee med tilhørende æres-residens for Søren Pind. Det manglede da bare. Desuden er vi sikre på, at vort forslag møder fuld opbakning i Samarbejds-Politiken.

27 november 2012

Sørens og Stampisternes våde drøm

“Letting the Internet be rewired by bureaucrats would be like handing a Stradivarius to a gorilla…”

Som om der ikke allerede var dillettantiske klovner nok i Fjolsetinget, ser man i dag at også Søren Pind melder sig i de islamofiles manege. Jeg må indrømme, at jeg hidtil har anset ham for en af de klovner, der evner at formidle et alvorligt budskab med sin optræden, men her tog jeg altså fejl. Nu vil også han – sammen med resten af hans latterlige parti – stemme for, at pæstilenserne skal have noget at sige i det FN, som efterhånden blot er en dækorganisation for OIC. Her er lidt af, hvad de går og pønser på:

Wall Street Journal: “Who runs the Internet? For now, the answer remains no one, or at least no government, which explains the Web’s success as a new technology. But as of next week, unless the U.S. gets serious, the answer could be the United Nations.

Many of the U.N.’s 193 member states oppose the open, uncontrolled nature of the Internet. Its interconnected global networks ignore national boundaries, making it hard for governments to censor or tax. And so, to send the freewheeling digital world back to the state control of the analog era, China, Russia, Iran and Arab countries are trying to hijack a U.N. agency that has nothing to do with the Internet.

For more than a year, these countries have lobbied an agency called the International Telecommunications Union to take over the rules and workings of the Internet. Created in 1865 as the International Telegraph Union, the ITU last drafted a treaty on communications in 1988, before the commercial Internet, when telecommunications meant voice telephone calls via national telephone monopolies. […] Having the Internet rewired by bureaucrats would be like handing a Stradivarius to a gorilla. The Internet is made up of 40,000 networks that interconnect among 425,000 global routes, cheaply and efficiently delivering messages and other digital content among more than two billion people around the world, with some 500,000 new users a day.”

P.S: Man kan iøvrigt være med til at slå en pind i Pind og hans pæstilenserlort ved at underskrive Google’s Petition.

9 april 2012

Søren Pind kræver storspion frem i lyset

Venstres Søren Pind kræver nu et navn på bordet og frem i lyset, efter at koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet ved et rent tilfælde har fået adgang til hidtil ukendte, hemmeligstemplede dokumenter om en dansk storspion.

Sagen blotlægger, hvad Wegener Friis selv kalder “den værste spionsag i Danmark” og har rystet den anerkendte forsker.

[…]

Med henvisning til, at der under Nyrup-regeringen med daværende justitsminister Bjørn Wesths (S) velsignelse blev makuleret hemmeligstemplede oplysninger om bl.a. ex-kommunisten Ole Sohn, skriver Søren Pind videre på sin Facebook-side:

Det var da godt, Bjørn Westh og Socialdemokratiet ikke også havde hånd og halsret over STASI-arkiverne.

Ifølge en kommentar på BT under ovenstående artikel er navnet på vedkommende kendt på Christiansborg.

Læs mere på BT.

Hvor mange yderligere navne ligger der i STASI’s arkiver, som kan findes ved ‘et tilfælde’ – når nu PET og FET tilsyneladende ikke vil andet end at slette Den Kolde Krigs arkiver, istedet for at spørge CIA?

7 januar 2012

“Orbanistan”…???

Søren Pind går over ge-Wind.

Der var engang en lille fræk dreng, som gerne ville være politiker. Så han meldte sig ind i det største parti. Og da partiet mest bestod af grå, senile habitter som alle faldt i eet med tapetet, blev der lagt mærke til den lille frække Søren. Når de gamle i partiet sov middagssøvn – hvad de gjorde det meste af tiden – så Søren sit snit til at komme med sine frække bemærkninger. Men en dag vågnede partiets oldermand ved al larmen, og bad Søren om at holde sin kæft. Børn skulle ses, ikke høres. Men Søren var desværre blevet for populær. Så populær, at det gamle parti ikke rigtigt kunne tryne ham uden at miste medlemmer. Så i stedet for at sende lille Søren uden for døren eller i skammekrogen, gjorde oldermanden ham til minister for gakkede gangarter. Sørens opgave var nu at uddele for 16 millarder kroner Mercedes-limousiner til negerhøvdinge. Så havde man ham samtidig af vejen derhjemme. Det hjalp. Siden har man ikke hørt noget til lille Søren med den store kæft.

Før nu. Alle Sørens køreture sammen med negerhøvdingene i de fine biler lærte ham, at skulle man rigtig blive til noget, så var det bedst at være gode venner med dem der forærede biler væk. De betalte ganske vist ikke selv for dem – det lod de skatteyderne om – men de bestemte også over meget andet end biler til negerhøvdinge – ja, faktisk bestemte de det meste i Sørens lille land. Derfor kaldte man dem da også ‘eliten’. Det kunne Søren godt lide, så han bestemte sig for at søge medlemsskab. Men se, det var nemmere sagt end gjort, thi eliten kunne jo godt huske Søren og hans løse tungebånd. Så de sagde til Søren, at hvis han kunne skrive noget rigtigt, rigtigt pænt i en avis, så måske…

Så satte Søren sig til at læse. Han læste om alt det rigtige. Men indimellem også noget forkert. Som eksempel på det sidste kom han sommetider til at læse hvad nogle frække bloggere skrev på noget der hed Internettet. Og de gjorde grin med borgerskabet. Blandt andet ved at sætte endelsen ‘-istan’ på navne som London og Sverige. Det forstod Søren ikke rigtigt, men tænkte at når folk lo af den slags, så kunne han vel selv bruge fidusen. Og da Søren var færdig med at læse, tænkte han videre. Han tænkte at hvis han nu rigtig skulle dupere eliten, så skulle det være med manér! – Det gjaldt derfor om at tækkes ikke alene ‘eksperterne’, men også de kvindelige sådanne. Og da Søren ikke var helt uden en vis charme, fik han sig møvet ind hos et eksalteret fruentimmer ved navn Lykke Friis. Samme Lykke var næsten lige så overgearet som selveste EUSSR’s ypperstepræstinde, Malene Wind, men Søren var trods alt så ædru, at han mente at mindre kunne gøre det. Overdrivelse kan også overdrives.

Og så skrev Søren og Lykke deres stykke til avisen. Det skulle handle om Ungarn. Det land kendte de ganske vist ikke noget til, men det gjorde ikke noget, for stykket skulle nemlig i Samarbejds-Politiken. Og her kunne man ikke tage sig af den slags detailler. Det drejede sig jo om, at abonninerne skulle godkende lille Søren.  Så Søren og Lykke fortalte, at det lille land yderst i hjørnet af EUSSR var næsten lige så frækt som Søren selv var engang. Indbyggerne i det lille land havde nemlig valgt sig en høvding, som ikke ville rette sig efter kejserne i Bryssel. Ja, de tillod sig endda selv at bestemme over deres spareskillinger. De ville heller ikke nøjes med aviser som kun trykte det samme som alle aviserne hjemme i Sørens lille land og – sidst, men ikke mindst – så ville de hverken eje eller have muslimer inden for dørene.

Og sådan kom det sig, at Søren pludselig huskede det der med ‘-istan’. Så han fortalte Lykke, at en avisartikel helst skulle slutte med en kvik bemærkning og et fyndord. Og hvad lå da mere lige til højrebenet – undskyld, venstrebenet – end at kalde høvdig Orbans land, Ungarn, for Orbanistan…? – Og da Søren således havde bevist, at han både havde sprogligt vid og tag på kvindfolk, så kom han da omsider i Samarbejds-Politiken!

21 juni 2011

LimPinden

Forsømmer vi noget ved ikke at omtale Professors Tribinis oversavede dame og bøndernes blår i øjnene?

En opmærksom læser, Henning, skriver i en kommentar sålunde: “Ovre på document.no har jeg lige læst et indlæg fra i nat, at Søren Pind vil foreslå for folketinget en lov om at sende alle udlændinge der bliver dømt fængsel ud af landet. – Underligt jeg først læser det der, men der må komme lidt snak om det snart.”

Efter vor ringe mening ligger det underlige mere i, at nogen overhovedet hopper på de møllevingestore armsving som evindeligt slår huller i luften omkring vor kære frihedsminister. Eller, som man vel ville sige udi det tyske: Viel Geschrei und wenig Wolle, sagte der Teufel und schor eine Søren Sau. Men de brave nordmænd ovre på Document.no må være undskyldt qua deres nationale tungsind, som ikke tillader uhøvisk grinen ad en højtlønnet Don Quixote som blot har skiftet sin Rosinante ud med en ministerbil. Nærværende blog er derimod galvaniseret mod den slags markskrigeri og gider følgelig ikke tage sig noget videre af Pindens sidste oversavede dame. Den slags skal danskere være medlemmer af Einhetzlisten for at tage alvorligt – eller endnu værre: være læsere af:

Samarbejds-Politiken: “Fremover skal alle kriminelle udlændinge udvises af Danmark, lige meget hvor kort en frihedsberøvelse de er blevet idømt. Og kun hvis en udvisning ‘med sikkerhed’ er i strid med internationale konventioner, skal den gøres betinget, skriver dagbladet Information. Sådan lyder det forslag fra integrationsminister Søren Pind, som Folketinget tirsdag andenbehandler, og som S og SF vil stemme for under tredjebehandlingen på fredag. Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen vurderer, Danmark risikerer at tabe sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: »Jo flere sager, hvor man skal gå til kanten, jo større sandsynlighed er der for, at man kommer til at træde ud over kanten«, siger han til Information. Søren Pind forventer langt flere udvisninger som følge af lovændringen og understreger, at regeringen nu strammer så hårdt, at Danmark kan tabe sager: »Det her får den virkning, at vi siger til danske domstole: Nu skal I gå lige så langt, som I overhovedet kan, og om nødvendigt er der en procesrisiko«.  Professor i jura ved Københavns Universitet, Eva Smith, pointerer, at formuleringen, at man kun skal undlade at udvise, hvis det med sikkerhed er i strid med konventionerne, er bekymrende: »Så risikerer man at gå for meget over i den anden grøft og krænke konventionerne«, siger Eva Smith til Information.”

Herfra kan vi nøjes med at konstatere at hvor konventioner kommer ind, går fornuften ud. Og så snakker vi ikke mere om det…

29 maj 2011

Pindehuggeri? – Ikke i Schweiz!

I Europas eneste tilbageværende demokrati betyder EUSSR ikke en Pind.

Man kan mene om Søren Pind hvad man vil. Og det gør vi så: hans pludren i vest mens han gør i øst tjener velsagtens det ene formål at tiltrække besindige sjæle til et parti som ellers har anbragt sig selv i EUSSR’s lænker. Samme parti har utvivlsomt lyst til at lægge den åbenmundede Pind i spændetrøje – dersom han ikke var så populær. Jo, EUSSR-liderligheden kæmper bravt mod fornuften, når valget nærmer sig…Pindens seneste glansnummer adkiller sig imidlertid markant fra hans tidligere: for en gangs skyld har det nemlig en chance for at blive virkelighed. Forslaget om at foretage en positiv selektion blandt indvandrere er jo ikke – som flæbekonerne på venstrefløjen jamrer – diskriminerende, men en reel lempelse. Men uanset hvad, så har hans idé vundet genklang viden om:

Neue Zürcher Zeitung (Skjoldungens oversættelse): Schweiz skal påny regulere indvandringen på grundlag af regler om kvoter og foretage en udvælgelse. Det forlanger Det Schweiziske Folkeparti (SVP) som nu lancerer et folke-initiativ (folkeafstemning – red.).

SVP vil opnå at færre udlændinge indvandrer til Schweiz. De 420 delegerede vedtog lørdag et folke-initiativ til begrænsning af indvandringen. Ledelsen af partiet præsenterede forslaget i mandags. Ifølge forslaget skal indvandringen til Schweiz forankres i forfatningen og reguleres med kvoter, ligesom der skal foretages en udvælgelse blandt ansøgerne. Med vedtagelsen pålagde man partiledelsen at udarbejde konkrete forslag, vel vidende at initiativet strider mod EU’s regler om personers frie bevægelighed. Initiativet er iflg. SVP en følge af en meningsmåling som partiet foretog sidste år og som viste at befolkningen havde fået nok af den overvældende indvandring, siger partiformand Toni Brunner.

Minister Walter Wobmann (Solothurn) udtaler, at Schweiz p.g.a. EU og Schengen har mistet egen kontrol over indvandringen. Følgerne heraf er katastrofale for arealanvendelse, infrastruktur, uddannelse, energiforbrug, velfærd og sikkerhed. Ifølge Wobmann er initiativet i nøje overensstemmelse med lignende forhold i udlandet. Stater som Canada, New Zealand og Australien har tilsvarende kvotesystemer. Scheiz har brug for arbejdskraft, men bliver nødt til at sortere.[…]

Partistrategen og vicepræsidenten for SVP, Christoph Blocher, betegnede EU’s regler om fri bevægelighed samt Schengen som “storhedsvanvid”. Med det vedtagne initiativ går Schweiz tilbage til selvbestemmelse. Schweiz har en lys fremtid når det frigør sig fra “EU’s gigantiske fejltagelser”.  –   (Tip: Politically Incorrect)

22 februar 2011

A license to kill

Når man stikker en Pind i en lort kan man nemt ødelægge begge dele.

For ikke så længe siden kunne man på skærmen se Bertel Haarder vise et menneskeligt ansigt. Et af de sjældne tilfælde, hvor man føler sympati med en politiker. Han fik nok af en tåbelig DDR-sjovnalist og formelig spruttede af arrigskab. Herligt. Hans stemmetal må være mangedoblet. Og i dag har så hans kollega i regeringen Rasmussen (1993-2011), Søren Pind, en klumme i Jydepotten, hvori han lufter sin irritation over en eller anden ligegyldig medieluder – en af disse “eksperter” som under dække af en fin titel hives til mikrofonen med et lige så ligegyldigt synspunkt. I dagens tilfælde et eller andet med et rabatkort til en kludebutik. Eller sådan noget.

Begge d’herrer ministre er åbenbart rigtige mennesker inde under den nålestribede. Kan man deraf slutte at noget er ved at dæmre for dem? – Skal vi have medlidenhed med dem? – Til det første spørgsmål kan vi svare: muligvis, til det andet nej. De ligger nemlig som de har redt. Begge er de medlem af en regering som vil gå over i historiens skraldespand under navnet “Forsømmelseskabinettet”. Ikke alene har bemeldte regering forsømt samtlige valgløfter, den har også forsømt sit eget værdigrundlag. Hvoraf ikke mindst ytringfriheden springer i øjnene. Den bekæmpes med næb og kløer, dels via en næsegrus tilbedelse af EUSSR, dels via mediestøtteloven.

Denne lov pålægger borgerne at punge ud med ca. 6 millarder kroner om året til bekæmpelse af det frie ord. Godt 1.000 kr. fra hver eneste dansker, barn som voksen. Til underhold af af en kamarilla som nogle kalder “Journalistisk Venstreparti” – endskønt det ikke er et parti, men et propaganda-apparat. Disse apparatchiks er så udstyret med diverse privilegier, hvoraf et er en license to kill. Nemlig at ødelægge folks liv efter forgodtbefindende. Som når man på forsiden hænger en uskyldig mand – med navn og adresse – ud for at være morder. Og efterfølgende beklager “fejlen” i en frimærkestor rubrik nederst på side hundredeogsytten. Dens slags tilsvining kan almindelige borgere ikke gøre noget ved. Injuriesager koster dels en bondegård, dels vil man have svært ved at finde en dommer som tør lægge sig ud med de presstituerede åndsfyrster.

Men ministre er jo ikke almindelige. De kan så anlægge injuriesøgsmål og eventuelt vinde. Hvorefter sagen omgående går i glemmebogen på grund af manglende omtale. Tilbage står, at de for tid og evighed er sat under mistanke – der var jo nok noget om snakken. Så held og lykke med Jeres injuriesager, kære ministre, I har nu fået lidt ankuelsesundervisning i fri presse. Det kunne I såmænd have undgået, hvis blot I havde spurgt Jeres indre mensch om rimeligheden i at udstyre denne kamarilla med et andet privilegium: retten til livslang, skatteborgerbetalt underhold – uden medfølgende ansvar, endsige samvittighed og anstændighed. Eller med borgelige ord: hvorfor skal borgerne betale for at blive påduttet ganske bestemte, eensidige meninger? – Er det frihed for Loke såvel som for Thor?

Nej, det er ikke. Det er meningstyranni og holdningsmonopol. For vore penge. Og – for nu at danse det for både Bertel og Søren: I har forsømt noget så indlysende som at afskaffe mediestøtten – herunder ikke mindst tvangslicensen. Hvis folk vil have underholdning, tidsfordriv, nonsens og belæringer om hvad de skal mene om dette eller hint, herunder kluderabatter, så lad dem – for helvede – selv betale for det. Men hold os andre udenfor. Derfor har vi ikke medlidenhed med Jer. Beklager.

OPDATERING kl. 1740: Ifølge Jydepotten vil kammerat Kamal Oliver Qureshi fra Waffen-SF tvinge statholder Rasmussen til at afklapse den formastelige Pind i en professors åndelige ligkistelåg. Intet mindre kan åbenbart gøre det : “vi siger det til din far, ja vi gør“. Hvormed kamelen til fulde har bekræftet, at kritiserer man hans partis propagandaafdeling, så vanker der! – Mimoserne på den fløj tåler ikke kritik…

29 september 2010

Spiller Søren Pind dum eller hvad?

Søren Pind har i dag måttet indrømme, at et dansk projekt har betalt beskyttelsespenge til Taleban, mens han spiller temmelig uvidende.

Allerede i august 2009 refererede Hodjas Blog til en artikel fra Reuters, som bl.a. skrev følgende:

The article by Jean MacKenzie originally appeared in GlobalPost. This is part of a special series by GlobalPost called Life, Death and The Taliban. Click here for a related article Funding the Pakistani Taliban.

KABUL — It is the open secret no one wants to talk about, the unwelcome truth that most prefer to hide. In Afghanistan, one of the richest sources of Taliban funding is the foreign assistance coming into the country.

Virtually every major project includes a healthy cut for the insurgents. Call it protection money, call it extortion, or, as the Taliban themselves prefer to term it, “spoils of war,” the fact remains that international donors, primarily the United States, are to a large extent financing their own enemy.

Everyone knows this is going on,” said one U.S. Embassy official, speaking privately.

[….]

“In the past there was a kind of feeling that the money all came from drugs in Afghanistan,” said Holbrooke, according to media reports. “That is simply not true.”

Talebanerne har åbenbart et kontor i Kabul, der administrerer pengene:

A shadowy office in Kabul houses the Taliban contracts officer, who examines proposals and negotiates with organizational hierarchies for a percentage. He will not speak to, or even meet with, a journalist, but sources who have spoken with him and who have seen documents say that the process is quite professional.

[….]

In the south, no contract can be implemented without the Taliban taking a cut, sometimes at various steps along the way.

Hvordan kan Søren Pind påstå at være uvidende om forholdene i Afghanistan, hvor vores funktion synes at være at sørge for, at opiumshøsten kommer i hus og finansiere Taleban? ‘The south’ er bl.a. Helmand provinsen!

15 marts 2009

‘Danskere’ opfordrer til angreb på Israel

Udenlandske krigsskibe ved Gaza skal bekæmpes, lyder det i en erklæring, som tre fremtrædende danske muslimer har underskrevet.

21 oktober 2008

Før Syndfloden

Søren Pind skriver om tuneseren, der har fået lov at blive her i landet, på trods af, at hans makker frivilligt er rejst hjem:

Den anden derimod – ham har man nu sat på fri fod. Den mand, der er medansvarlig for en genopblussen af den værste trussel mod Danmark, har vi valgt at lade blive her i landet. Han skal nyde godt af vores – misbrugte – gæstfrihed. Og Westergaard må tænke sit. Han må nu i sit eget land leve med, at en mand, der ville myrde ham, går frit rundt. Det påstås, at vi ikke kan udvise tuneseren til Tunesien, hvor hans medskyldige ellers drog ud. Det er ikke blot absurd. Det er skændigt. Og de ansvarlige må bære et tungt ansvar i denne sag.

Det er som om vi er ved at miste viljen til at være et folk. Efter det – syndfloden.

18 maj 2008

Bertel Bims : Danmark er et “flerkulturelt samfund”.

Søren Pind sammenligner Haarder med Birthe Rønn Hornbech i kulturkampen.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, er uenig med undervisningsminister Bertel Haarder (V), når ministeren konstaterer, at Danmark er flerkulturelt.

FlerkulturenPind sammenligner Bertel Haarders udsagn med integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs kronik om tørklæder ved domstolene.

– Jeg kan sige, at dette ikke har været drøftet i Venstres folketingsgruppe. Og at tålmodigheden snart løber ud. Først ser vi integrationsministeren rende forvirret rundt i manegen i kulturkampen, og nu bidrager undervisningsministeren også, skriver Søren Pind på sin blog søndag.

Pinds kritik udspringer af, at Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, vil have undervisningsminister Bertel Haarder til at trække en undervisningsvejledning tilbage, fordi den konstaterer, at Danmark er et “flerkulturelt” samfund. Men det vil ministeren ikke.

Er det vedlagte billede en illustration af partiet “Venstre” eller af vore “kulturberigere”?

10 maj 2008

Ulighed for loven

Filed under: Danmark, Jura, Kriminalitet — Tags: , — Hodja @ 15:59

Så er det nu et åbenlyst faktum – der er ikke lighed for loven i Danmark.

Og vold og trusler betaler sig.

Jo stærkere du er, jo mindre tør politiet gribe ind over for dig.

16 april 2008

53 bandemedlemmer er ikke danske statsborgere

Søren Pind (V) er forarget over, at udlændinge på Rigspolitiets liste over hårde kriminelle bandemedlemmer ikke er vist ud af Danmark.

Jeg kan på stående fod ikke redegøre for, hvad der skal til for at smide dem ud af landet. Det kan være, at der er brug for en lovændring, men ud skal de«, fastslår Søren Pind.

Mere på Samarbejds-Politiken

Kunne ikke være mere enig – og derefter må vi arbejde på at komme af med de næste 88.

26 marts 2008

Søren Pind: Der kan gøres noget – en plan

Essay om volden, der bringes i morgen i Berlingske som kronik i forkortet udgave.

Her kan ses det egentlige essay, med kildeangivelser.

Københavns politiske flertal har svigtet. På det groveste. Og hver gang er det den samme sang: Politiet siger, de ved, hvem der skaber problemerne. I Borgerrepræsentationen må borgmesteren bekræfte, at de selv samme mennesker har været i berøring med de sociale myndigheder.
Og alligevel sker der intet. Og alligevel lyder det stændigt kværnende omkvæd flere penge, flere pædagoger, mere af det samme.

Vi andre må nøjes med at gå med fakler, samles til alsang og græde, når vi ser de gamle plakater af politibetjenten, der følger ænderne over gaden i Kongens København.

Første gang det egentlig gik op for mig, at virkeligheden var et decideret politisk tabu var, da vi i Venstre måtte kæmpe hårdt for at få gennemført en undersøgelse af den skjulte kriminalitet blandt børn i København. Socialdemokraterne kæmpede imod med næb og klør.

Da resultatet forelå, forstod man kun alt for godt, hvorfor partiet havde bekæmpet den: Realiteten overgik de værste forestillinger. 16 % af børnene i de københavnske skoler havde i løbet af et år været udsat for vold, 26 % for trusler om vold, 8 % for røveri (ifølge straffeloven en kombination af vold, trusler om vold og tyveri) og 31 % for tyveri.
Det var i 2005.

Jeg tør ikke tænke på, hvordan tallene ser ud i dag. Der er i København ca. 45.0000 børn i den relevante aldersklasse.
Alene vold (vold + røveri i ca. tal) er alt andet lige øjensynligt en realitet for flere end 9000 børn årligt i København…

Læs resten hos Søren Pind

29 februar 2008

Søren Pind: Ekspertsvar er en hån

Så kom det første svar fra en ekspert – advokat Tyge Trier.

Ja, siger han – i konsekvens af vores indstilling til menneskerettighederne må vi – Danmark – tåle, at selv folk der vil os til livs, der vil begå mord i vores midte, skal have lov at blive. Selvom de selv har valgt at udsætte Danmark for sådanne ting – så overskygger disse personers krav om retsikkerhed i deres oprindelsesland altså dette misbrug af gæstebuddet. Se http://www.berlingske.dk/article/20080229/danmark/702290014/

Trier svarer i virkeligheden, at alt skal være som nu. Er de pågældende farlige, må de på det, der hedder “tålt ophold”. Og efter en konkret vurdering kan de enten lukkes ud i samfundet, eller også spærres inde i Sandholm-lejren.

Læs resten hos Søren Pind

Søren er desværre stadig for ‘pæn’.

Søren Pind om tuneserne

Mit spørgsmål til dem med de enkle svar – hvis resultat altså er at mennesker må blive, der intet rimeligt krav har på ophold her, som ønsker en samfundsomstyrtning af demokratiets inderste væsen, som bekæmper de samfund de har fået den velsignelse at få lov til at søge asyl hos – er:

Hvad foreslår I? Villy har svaret de – specifikt Hizbuth-Tahir – skal drage ad helvede til. Er det torturkælderen han mener? Mener han virkelig det? Gør han?

Hvad er svaret? Er det seriøse svar, at vi intet skal gøre, men blot må leve med den fejl at vi godtroende har tilbudt terrorister af værste skuffe, mennesker der ønsker at omstyrte vores samfundsorden, ophold i vores land og på vores kontinent?

Kierkegaard giver os sit svar – de pågældende mennesker må leve i konsekvens af deres valg. Amnesty afviser med den europæiske menneskerettighedskonvention i hånden Kierkegaards svar. Og som sagt må det være svaret, så længe Danmark er forpligtet af relevante konventioner. Men det mindste man kan forlange er, at der må være et bedre svar end blot dette at vi intet gør, fordi vi har tiltrådt konventionen. Intet at gøre er ikke et svar, kommende generationer bør udsættes for.

Mere hos Søren Pind

Der henvises i en af kommentarerne til denne artikel, og anføres at den italienske og den danske sag IKKE kan sammenlignes.

Konklusionen må blive – dersom vi ikke kan hjemsende nogen – ja så må vi straks ophøre med at lukke flere ind. Og melde os ud af de tåbelige konventioner.

OPDATERING: DDR-P1 (29/2 2008 kl 17.15): Mellemøstekspert fra SDU kalder Tunesien for foregangsland og et af de mest udviklede lande i den muslimske verden. Samtidig kalder hun islamister for ‘politisk engagerede muslimer’, som Tunesien har befriet sig for bl.a. ved at eksportere dem til Europa.

Det vil med andre ord sige, at vi med stor sandsynlighed IKKE kan reeksportere islamistiske terrorister til NOGETSOMHELST land i den muslimske verden: Værsågod at skylle. 

Iøvrigt er det ifølge eksperten vores egen skyld – for vi arbejder sammen med Tunesien om terrorbekæmpelse. Så DDR’s ‘ekspert’ udfyldte endnu engang sin funktion.

21 februar 2008

Dødtrætte af kulturberigelsen: Danskerne bakker op om Pinds forslag

Filed under: Danmark, Demografi, Immigration, Jura, Kriminalitet, No dhimmi — Tags: , — Hodja @ 11:56

Over halvdelen af danskerne støtter Venstre-manden Søren Pinds forslag om at udstyre 12-15-årige ballademagere med GPS-armbånd.

Hele 71 pct. går ind for at lade forældre betale for deres børns hærværk.

Hvad tænker de sidste 29% på? Tænker de overhovedet?

Hvordan går det mon for DF efter den seneste tids begivenheder?

18 februar 2008

Pind: Slut med dialog

Filed under: Danmark, Jura, Kriminalitet, Labaner, Politisk korrekte — Tags: , , — Hodja @ 10:42

“Dem der burde forsvare os, har givet op. De vil hellere drikke te med brandstiftere og uromagere og spørge hvordan de har det, end sørge for at der er ro og orden i gaderne.”

Sådan lyder Søren Pinds kommentar til Per Larsens opfordring om mere dialog med bøller og brandstiftere.