Hodjanernes Blog

18 november 2015

DF-profil ville bombe børn og kvinder: Mere end 10.000 har underskrevet politianmeldelse af Søren Espersen

Skriver BT i dag.

Konkret mener den private borger Jens Andersen, der står bag underskriftindsamlingen, at Espersen opfordrer til krigsforbrydelser med sin udtagelse, og derfor forbryder sig mod tillægsprotokollerne 1 og 2 i henhold til Geneve-konventionen samt brud på straffelovens paragraf 266 og 266B.

Ifølge Politiko har Espersen sagt:

»Jeg går ind for at vinde krige, ikke bare for at gøre en forskel, og hvis vi skal vinde krigen og nedkæmpe Islamisk Stat, som er en pest i hele verden, bliver vi nødt til at erkende, at hvis vi bomber, så vil der også blive civile tab, fordi Islamisk Stat helt konsekvent gemmer sig bag et skjold af kvinder og børn, fordi de ved, at så får de ikke bomber fra luften.«

Det bliver af BT gengivet som:

»Vi bomber ikke der, hvor der er civile, men det er vi nødt til at begynde på. IS (Islamisk Stat, red.) går jo i dækning bag kvinder og børn i landsbyer og byer, og de ved, at vi som gentlemen ikke bomber. Det må have en afslutning«.

Hvem gengiver citatet rigtigt?

Tip: Dave

15 december 2013

Søren Espersen: Hvorfor jeg takker nej til svenske journalister

En svensk journalist må altså nødvendigvis betragte Dansk Folkeparti – ikke alene som en med-og-modspiller, som jo normale journalister gør, men som en direkte modstander, der skal bekæmpes og helst nedkæmpes.

Og derfor føler enhver svensk journalist på besøg hos Dansk Folkeparti på Christiansborg sig som en soldat i “The 101st Airborn Division”, som før D-dagen er blevet kastet ned bag fjendens linjer…., og bag hver busk gemmer sig fjenden.
Nå, men den svenske journalist er jo prof og cool, og kan jo godt med poker-fjæs sidde og drikke min kaffe og lade som om jeg var et helt almindeligt menneske – men selvfølgelig ved hun bedre! Og hun kan næsten ikke vente med at få startet båndoptageren, tændt kameraet eller hevet skrivebloggen frem. Og så påbegyndes hendes tredjegradsforhør… ! Hun er jo inkvisitionens hellige anklager, som véd, at jeg er skyldig – nu skal jeg presses til at tilstå.
Og jeg føler mig med ét som den lille Alexander i Ingmar Bergmanns “Fanny och Alexander”, som står ret overfor biskoppen, som – naturligvis af kærlighed – med pisk og slag, vil drive mig ud af Satans kløer – og frem mod Guds tilgivelse…
“Den svenske journalist….” Ak, ja… efterhånden er det blevet et nedsættende begreb i international presse.

Mere på Søren Espersens blog

Og på Avpixlat.

Tio tips till politiskt trakasserade

24 november 2012

Kulturberigelse på Pia Kjærsgaards Facebook side

Søren Espersen bringer et udvalg af blomsten af Danmarks ungdoms kommentarer på Pia Kjærsgaards Facebookside.

Kulturberigerne har ikke udviklet deres tankesæt eller kendskab til det danske sprog i forhold til, hvad vi også har oplevet i kommentarsporet her på bloggen.

26 september 2012

Muslimernes selektive raseri

At muslimer har raserianfald er ikke sjælden hændelse. Men det sker meget selektivt

Her er en herlig “oversigt” over det seneste raserianfald og andre tilfælde,

hvor muslimsk raseri kunne have været på sin plads:

Jeg har tyvstjålet illustrationen fra Synopsis-Olsen 🙂

Søren Espersen havde i Jyllandsposten et godt indlæg,

hvor han efterlyser protester fra “moderate muslimer”.

Heri undrer han sig over de manglende muslimske protester overfor :

“Jeg efterlyser eksempelvis:
* at “Moderate Muslimer” arrangerer markante demonstrationer imod vanvids-mænd som eksempelvis Pakistans transportminister, som udlover dusør til dem, der kan myrde en filmproducent,
* at “Moderate Muslimer” protesterer overfor Pakistans regeringschef fordi han ikke omgående, på gråt papir, fyrer transportministeren,
* at “Moderate Muslimer” går på gaden i Malmø for at demonstrere mod hetzen mod jøderne i byen,
* at “Moderate Muslimer” demonstrerer for ytringsfriheden – herunder friheden til at producere film, lave tegninger og skrive bøger,
* at “Moderate Muslimer” går på gaden for at protestere over fanatikerne i Hizb-ut-Tahrir, i Hizbollah, i Hamas, i Det Muslimske Broderskab, i Salafisterne,
* at “Moderate Muslimer” demonstrerer for at give moralsk opbakning til Salman Rushdie, som nu i 30 år har levet under jorden for at have tilladt sig at være forfatter,
* at “Moderate Muslimer” går på gaden i alle de vestlige storbyer for at takke myndighederne for, at de nu ikke længere bor i ufrie, elendige og fattige lande, men i frie, lykkelige og velstående lande.
Joh, jeg efterlyser hermed “Moderate Muslimer” – ikke alene i Danmark, men i alle de vestlige lande. Spørgsmålet er, hvor de har gemt sig…”

Jeg er bange for at han – og alle os andre – kommer til at leve med savnet …

30 juli 2012

“Hvorfor er de arabiske lande dog så latterlige ?”

Filed under: Muslim World, Syrien, Totalitære, TrumfEs — Tags: — trumfes @ 20:03

Det spørgsmål stiller og besvarer Søren Espersen i Jyllandsposten i dag. Den er værd at læse !

her er et link til artiklen

Ved et skæbnens sammentræf kunne man læse denne artikel samme dag i samme avis,

som i den grad bekræfter artiklen.

13 oktober 2010

En pædofil SF’er

Danske Folkepartis Søren Espersen vil gerne se en pædofil SF’er i DR’s nye dramaserie ‘Borgen’.

Hodjas Blog vil gerne levere et forlæg til TV-serien – her er der en pædofil, som både har været Waffen-SF’er og Socialakrobat. Det siges, at han har været samlever med et nuværende medlem af Folketinget for SF – så han er da oplagt.

18 august 2010

Allahs vilje? Skæbnetroer hindrer handling

Filed under: Asien, Danmark, DF, Muslim World, Pakistan, Penge, Politik, Våben — Tags: , , , — spydpigen @ 11:24

DF vil have Lene Espersen til at indkalde Pakistans ambassadør til samtale:

PAKISTANS REGERING SVIGTER BORGERNE UNDER NATURKATASTROFEN

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, opfordrer nu udenrigsminister Lene Espersen til at indkalde Pakistans ambassadør i Danmark til en samtale for at få en forklaring på den handlingslammelse, der så åbenbart har ramt Pakistans regering i forbindelse med en af verdenshistoriens største naturkatastrofer.

– Det er bemærkelsesværdigt, at mens hele den vestlige verden i dén grad engagerer sig i den pakistanske naturkatastrofe og søger at hjælpe på alle tænkelige måder, virker det som om, at det enorme land med de enorme potentialer er så ganske uinteresseret i at gøre det nødvendige, siger Søren Espersen.

–   Der spekuleres herhjemme over, hvordan vi mon logistisk kan hjælpe de mange strandede og hjemløse – mens virkeligheden er, at Pakistan har alle tænkelige muligheder for at sørge for sine egne borgere, siger Søren Espersen. Det kunne man gøre ved markant at sætte sit enorme militære apparat i gang – frem for at sidde og vente på, at Vesten kommer til hjælp.

– Pakistan har med sine 950.000 mand under våben – og 540.000 i reserven – verdens sjettestørste militær, som man rask væk bruger hen ved 100 mia. årligt på. Man har 1.500 fly til rådighed – heraf 110 transportfly og et tilsvarende antal transporthelikoptere – glimrende typer som Sikorsky og Alouette, ligesom hæren har i tusindvis af egnede køretøjer. Der er jo derfor ingen som helst undskyldning for, at man ikke kommer i gang med at gøre det nødvendige, siger Søren Espersen.

– Det forekommer mig besynderligt, at man er travlt optaget af at bede om penge fra udlandet, i stedet for blot fra Pakistans side fra statskassen at bevilge den nødvendige økonomiske hjælp til katastrofeområderne. Man har midlerne, man har de redskaber, der skal til, og man har med halvanden million soldater det mandskab, der skal til. Det må være i udenrigsminister Lene Espersens og regeringens interesse nu fra den pakistanske ambassadør at få en forklaring på, hvorfor Pakistan ikke gør det det nødvendige, slutter Søren Espersen

Kilde: pressemeddelelse fra DF Christiansborg, onsdag den 18. august 2010/KE

19 juni 2009

Tavs venstrefløj

I Inf. den 15. juni skriver Marchen Neel Gjertsen, at den hollandske politiker Geert Wilders var blandt venner, da han deltog i Trykke frihedsselskabets konference om ytringsfrihed og islam på Christiansborg den 14. juni:

»Ikke et eneste kritisk spørgsmål blev der stillet, og de danske politikere, der deltog i paneldebatten, Naser Khader, Søren Espersen og Karen Jespersen, gav langt hen ad vejen Wilders ret i sine analyser.«

Gjertsens iagttagelser passer, men hun glemmer at stille spørgsmålet: Hvorfor hørtes ingen Wilders-kritiske stemmer fra venstre fløjen, når konferencen som bekendt var åben for alle.

Michael Sandfort; Information 18.06.2009

23 april 2009

Søren Espersen fik muslimer til at udvandre fra PET-konference

Filed under: Danmark, Hodja, Imamer, Immigration, Islam, Oplysning om islam, Terrorism — Tags: , — Hodja @ 12:27

’Verdens problem er islam’.

Denne udmelding var for meget for imamer.

Mere på metroXpress

23 marts 2009

De røde lejesvende manipulerer

Hvis Ingolf Gabold skal lave en tv-serie mere, vil alt være som det plejer: De venstreorienterede er stædige og ærlige, mens de højreorienterede er magtgale og racistiske. De røde lejesvende har kronede dage i DR.

Af SØREN ESPERSEN, MF (DF) bragt i Samarbejds-Politiken 21. marts 2009.

Nu venter vi med spænding på ‘ Borgen’ – Danmarks Radios nyeste tv-dramaserie, der som fiktion skal beskrive livet i Folketinget. Ja, det vil sige ‘ spænding’ er der ikke så meget af.

Jeg ved nemlig allerede nu præcist, hvordan den serie bliver drejet. Serien er jo, som det øvrige tv-drama, vi hidtil er blevet præsenteret for, tilrettelagt af Danmarks Radios de røde lejesvende – personificeret af selveste den røde mester, Ingolf Gabold.

Først lige lidt om baggrunden for min sikre viden: Ingolf Gabolds samfundssyn er gennemgående banalt: De højreorienterede er magtgale, korrupte, uden social ansvarlighed, ufølsomme, klima-benægtere og racistiske. De venstreorienterede er alt det modsatte – og de kæmper stædigt og ærligt imod overmagten – og gør det med følsomhed og kærlighed og ofte med livet som indsats.

Det farlige ved Ingolf Gabolds manipulation med samtidshistorien er, at det konsekvent kaldes fiktion. Derfor er det let for De Røde Lejesvende at henholde sig til den kunstneriske frihed, som alle jo hylder. Men når dagens Danmark er kendetegnet ved historieløshed, er faren for, at fiktion opleves som historisk sandhed, enorm.

Et par eksempler: Tænk på ‘ Krøniken’: En blæver-sød Palle From (alene efternavnet…!), som var socialdemokrat, og kæmpede mod den kyniske overmagt, bestående af beregnende og koldhjertede højreorienterede, som kun ønskede det danske folk alt ondt.

Eller tænk på det nyeste skud, ‘ Livvagterne’ med det urealistiske plot, hvor PETfolkene skal beskytte venstreorienterede danske politikere mod dødstrusler.

Virkeligheden er, at det er Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader og Kurt Westergaard, der beskyttes mod islamister og autonome, mens mig bekendt ingen venstreorienterede politikere beskyttes. Altså rent digt, pjat og løgn. Typisk Gabold! Og nu kommer så ‘ Borgen’, som – mærk jer mine ord! – får følgende persongalleri: 1. Hun er den purunge, nyvalgte muslimske politiker, som bærer hijab-tørklæde, er menneskekærlig og god og kan slet ikke forstå, at nogen kan finde på at dømme hende på hendes tørklæde: »Jeg er jo bare en dansker, som har valgt at bære tørklæde«, siger hun, og »jeg vil bedømmes som socialistisk politiker – og ikke som muslim«. Hun kæmper mod fordomme – og viser sig i løbet af serien som en både brav og retsindig pige. Den del af ansigtet, man kan se, er i øvrigt kønt.

2. Han er den idealistiske journalist og er personligt led og ked af at arbejde i det ormebefængte miljø på Borgen.

Han har valgt journalistikken for at kæmpe for det gode i mennesker og for at gøre verden et bedre sted at leve. CO2 har hans store interesse, og han kan næsten ikke holde det ud med al den forurening – og den måde, vi behandler muslimerne på. Han er regeringens største skræk, og de er bange for, at han vil afsløre hele deres komplot.

3. Hun er en rigtig led, beregnende og kold heks, populistisk og kynisk. Hun er partileder, og hun finder hele tiden måder til at gøre livet for indvandrere så uudholdeligt som muligt.

Til gengæld lefler hun konstant for den dårlige smag, og er bare ude på at lukke Danmark fuldstændigt inde bag lås og slå – så ingen udefra kan komme ind.

Hun er nepotistisk og korrupt – og lader sig, mens hun slikker sig om munden, bestikke af kapitalistiske producenter af nye kampfly.

4. Han er den ubestikkelige partiformand, som er ved at slide sig selv op i kampen for en ny regering, et bedre miljø, kærlig tolerance over for fremmede og en verden uden kampfly.

Kun to ting elsker han højere: Sine to, halvstore børn fra sit kuldsejlede ægteskab – Laurits og Julie. Han kan næsten ikke holde ud at svigte, når der er arrangementer på deres skole, men bliver ofte nødt til det. Han prøver så at forklare dem, hvor vigtigt miljøet er. Og det forstår Laurits og Julie..

5. Hun er minister-spindoktor – og en rigtig giftig én af slagsen. Hun er fuldstændig ligeglad med andres følelser og bruger i en lukket kreds tit og gerne udtryk som ‘ perler’ og det, der er værre. Hun er liberal/konservativ og har en kæmpevilla oppe i Hellerup.

Hun bruger al sin tid på at grave snavs op om den menneskekærlige journalist, så hun kan bringe ham i miskredit over for hans redaktør, som hun i øvrigt boller med.

6. Han er en desillusioneret, veteran – borgerlig MF’er -men med hjertet på det rette sted, som kender spillet og er derfor nøglen til, hvordan den onde regering endelig kan bringes til fald.

På sine gamle dage er han blevet led og ked af at have været med til al den ondskab mod socialisterne, og nu angrer han – og er blevet ‘ deep-throat’ for den menneskekærlige journalist. Det er især tanken om de indespærrede asylbørn i Center Sandholm, der har ændret ham for altid.

7. Hun er ansat i Center Sandholm, og kan næsten ikke holde til at være der mere – så forfærdeligt synes, hun det er for flygtningebørnene.

En dag, den ubestikkelige partiformand med det kuldsejlede ægteskab er på udvalgstur i Centeret, mødes deres øjne i indbyrdes forståelse, medfølelse og kærlighed.

De elsker børnene deroppe, og begynder snart også at elske hinanden. Sammen indleder de nu kampen mod uretfærdigheden og den lede partileder.

Yderligere skal vi i ‘ Borgen’ stifte bekendtskab med a) Den kyniske MF’er – medlem af regeringspartiet, som kun har ladet sig vælge for at berige sig, b) Den perverse liderbuk – ligeledes fra regeringspartiet, som seksuelt udnytter sin sekretær, c) Den unge, idealistiske socialist, som hele tiden bliver grinet ud, når han samler ind til Læger uden Grænser, d) Den torterede, tidligere Guantánamofange, som nu bruger al sin tid på at skabe dialog mellem kristne, jøder og muslimer, og e) Den sorte præst, som tordner mod islam – og i øvrigt slår sine børnebørn.

P. S.: Skulle du, Ingolf Gabold, komme i bekneb for flere arketyper, er jeg også her leveringsdygtig.

Også når det gælder plottet, vil jeg hurtigt kunne rable noget af mig. Jeg gør det med glæde – og er med garanti langt billigere end dine sædvanlige røde lejesvende…

12 januar 2009

Derfor er Israels kamp aldeles nødvendig

Filed under: Islam, Israel, Palæstina - Libanon — Tags: — Hodja @ 21:34

Da præsident, Barack Obama sidste sommer besøgte den israelske by, Sderot, udtalte han, at såfremt det var ham, der boede der – og hans døtre, der måtte leve med dagligt at opleve raketter slå ind over byen, ville han forsvare sig.

Ingen kan forestille sig at være barn i Sderot. At skulle leve med mindst to-tre gange i døgnet at høre sirenen, som fortæller, at en raket er på vej ind over byen, og vide, at nu har man 15-40 sekunder til at komme ned i beskyttelsesrummet. Jeg tror ikke, at danske forældre vil kunne forstå, hvad det vil sige at aflevere sin lille dreng i børnehaven, og have en næsten sikker forvisning om, at han også i dag kommer til at tilbringe timer nede i beskyttelsesrummet. Og at sidde på sit arbejde, når raketterne slår ned – og så bare håbe på, at barnet også denne gang kom i sikkerhed.

I byerne omkring Gaza har dette været dagligdag, siden israelerne i 2005 frivilligt gav området til araberne. Siden da har Hamas skudt mere end 7.000 raketter ind i Israel. De er på må og få blevet fyret af sted – altid mod beboede områder. For ikke så længe besøgte en gruppe unge fra Sderot København, og her fik vi et indblik i deres hverdag. En pige kunne ikke huske andet end et liv ud og ind af beskyttelsesrum. Hamas har bl.a. ramt boliger, skoler, børnehaver, hospitaler og skolebusser. 15 er blevet dræbt i perioden. Raketterne har traumatiseret i tusindvis. Blandt børnehavebørn i Sderot er begrebet “rød alarm” lige så meget brugt som ordene “mor” eller “far”. De mennesker, som fra Gaza sendte raketterne af sted, vil aldrig blive retsforfulgt for deres forbrydelser.

Denne for Israel så helt utålelige situation – og intet andet – er årsagen til krigen. Regeringen i Jerusalem har tøvet, for hensynet til, at en militær aktion ville kunne betyde mange civile tab, har vejet tungt.

Men hvad med proportionerne? Rigtigt mange arabere har jo mistet livet – flere end på den anden side. Er det fair?

Det fremgår af FNs Charter, at ethvert land har ret til at forsvare sig selv. Den eneste begrænsning er, at det militære svar må følge princippet om proportionalitet. Israels respons lever klart op til det krav. Israel viser i virkeligheden meget stort mådehold, for kampen er jo ikke mod det palæstinensiske folk. Kampen fra Israels side er mod Hamas. Det er mulighederne for at Hamas fortsat kan affyre raketter, der skal fjernes. Når dette mål er nået, er Israels militære aktion forbi. Der er i det israelske forsvar strenge krav om at undgå civile tab. Når de alligevel forekommer, hænger det dels sammen med at Gaza er så tæt befolket og at Hamas bevidst lægger sine militære installationer midt i bebyggede områder.

Af Søren Espersen, MF (DF)

1 december 2006

DR og Enhedslisten arbejder sammen

I sin ny dokumentarfilm, ‘Den hemmelige krig’ påstår instruktøren Christoffer Guldbrandsen, at fem fanger siger, at de blev udsat for mishandling af amerikanske styrker.

De fem fanger var en del af en gruppe på 31 mand, som i marts 2002 blev fanget af danske soldater på en koranskole og overgivet til amerikanerne, hvor de i følge flere vidner blev slået og sparket og klædt nøgne.

Her til aften fik TV-Avisen klokken 21 rodet tingene godt sammen i et interview med Frank Aaen og Søren Espersen. Filmens producenter har ikke villet lade forsvarsministeren se den, men alle kræver, at han udtaler sig. Paula Larrain fra TV-Avisen kalder fangerne ‘soldater’ og Frank Aaen kalder dem ‘krigsfanger’.

Man skal lige huske, at det, det drejer sig om, er, at de krigsforbrydere, man kæmper imod i Afghanistan og Irak, ikke er soldater. De kæmper ikke i uniform og er således IKKE omfattet af Geneve-konventionen. Og dermed er ikke krigsfanger. Og vigtigst: Geneve-konventionen gælder i krig. Og mig bekendt er NATO, Danmark og USA ikke i krig med Irak eller Afghanistan.

Tværtimod er det terrorister, der gemmer sig forklædt som civilister, og som selv ikke kerer sig en døjt om Genevekonventioner, krigens love eller moral i det hele taget. Nej de myrder civile (flere om dagen end hele den påståede og enkeltstående Haditha-affære), tager gidsler osv.

Er der nogen, der er i tvivl om, hvad Al-Qaida og Taleban vil gøre ved eventuelle danske, britiske eller amerikanske soldater, de tager til fange?

Og – har USA og Danmark nogensinde været i krig med et land, der overholder Geneve-konventionen?

Det hele drejer sig om, at vores tapre soldater igen skal bruges i venstrefløjens og mediernes beskidte indenrigspolitiske spil.

Og journalisten Paula Lorrain virker som en dum gås, der ikke ved, hvad hun taler om.

Desuden må man konkludere, at den danske venstrefløj virker nærmest uintelligent. Disse metoder har oppositionen i USA og UK brugt i flere år.