Hodjanernes Blog

22 april 2009

Diskrimination

Ifølge kommunernes servicecentre er det af sikkerhedshensyn ikke tilladt at bære hovedbeklædning på fotos, som anvendes til pas og kørekort.

Dog tillades hovedbeklædning »af religiøse grunde«. Det rejser to spørgsmål: Er det ikke diskrimination og ulighed, når der tages mere hensyn til troende end ikke-troende mennesker? Og er det en rimelig antagelse, at troende skulle udgøre en mindre sikkerhedsrisiko end ikke-troende?

Michael Sandfort; Politiken 21.04.2009

6 april 2009

De intolerante danske arbejdere

Ugebrevet A4 skriver i dag om de intolerante danske arbejdere.

“Det religiøse samkvem på arbejdsmarkedet er langtfra så rosenrødt som hidtil antaget. Lønmodtagere med kristen baggrund er i vid udstrækning modstandere af at tage hensyn til muslimske kollegers religiøsitet på jobbet, viser ny undersøgelse. Danmarks to største fagforbund erkender, at der ligger en stor opgave i at forhindre konflikter mellem muslimske og ikke-muslimske medlemmer.”

Ikke et ord om de intolerante muslimer, der rejser til den anden ende af verden og kræver særbehandling . .  Og samtidig får det socialdemokratiske Ugebrev lige et hip med til de gule fagforeninger: Det er de kristne arbejdere, der er værst.

Er der iøvrigt nogen, der har bemærket, at DDR altid nævner Ugebrevet A4 uden dets socialdemokratiske tilknytning, mens de altid ‘husker’ at betegne borgerlige udenlandske medier med forskellige tillægsord som højreorienteret, neokonservativ etc?

Tip: Mosemanden

3 marts 2009

Så vender vi lige tingene på hovedet

Skal hospitalet være hovedsæde for apolitiske og sekulariserede missionærer eller et sted, der kan rumme flere virkeligheder og alle uanset køn, race eller politisk, religiøst tilhørsforhold eller mangel på samme?

Det undrer undertegnede, hvordan forbud mod religiøse symboler i arbejdstiden skulle kunne være gavnlige for det hårdt erhvervede demokrati, vi bryster os af, og de frie værdier, tørklædekritikere efter min mening udfordrer. Bare fordi vores kollega smider hovedtørklædet eller lader korset i halskæden ligge på bordet, før hun eller han tager på arbejde, bliver vedkommende ikke mere neutral, mindre religiøs eller kaster sin identitet fra sig af den grund. Man skjuler blot sit tilhørsforhold for den herskende moral. Er det den slags tendenser, vi gerne vil opfostre?

Læserbrev i Ugeskrift for Læger

28 januar 2009

Tørklæder på danske sygehuse

Tørklædedebatten fortsætter i Ugeskrift på Læger.

I denne uges nummer af UfL er der hele 3 indlæg om tørklæder på danske sygehuse foranlediget af en tidligere debat om ‘Når islam som lovreligion medfører et socialt, psykologisk og etisk deficit i forhold til de demokratiske værdier‘.

Uddrag fra de 3 indlæg:
»Hele« læger:

“PJ skriver, at læger, der bekender sig til sharia, godt kan være »hele« læger og udøve gerningen helt efter de standarder og den etik, vi har i de vestlige lande. PJ kan til en vis grad have ret, når gerningen er rettet mod den rent somatiske problemsfære. Men vore patienter er også udstyret med en psyke og har krav på at få hjælp fra et »helt menneske«. Det er her, det kan gå galt, når lægen er handikappet eller »amputeret« i hovedet af rækken af sharia-love, der dikterer tankegangen og handlingsmønstret.”

Det islamiske tørklæde:

“Afsluttende må det konstateres, at der må skulle meget vidtgående argumenter til, for at en læge bryder med god lægeetik og forpligtigelsen til at sikre, at lægens påklædning og fremtoning er så neutral, så den optimale læge-patient-kontakt ikke forstyrres. Det er derfor ikke korrekt at postulere, at det islamiske tørklæde ikke medfører en lang række lægefaglige problemstillinger.”

Fjern religion fra offentlige arbejdspladser:

“Hvis en studerende bekender sig til sharia – og det gør vedkommende, hvis eksponering af religionen prioriteres højere end patienternes opfattelse af religion som en privatsag – kan PJ roligt tage for givet, at vedkommende »tager afstand fra etikken i bestemte handlinger«. Ifølge fundamentalistiske muslimer plukker man ikke det fra sharia, som man foretrækker; man er nødt til at tage hele pakken. Man er altså nødt til som kvinde at gå tilhyllet, uanset hvad andre (in casu: patienter) måtte mene om det, man er nødt til at dele verden op i ren og uren, i tilladt og forbudt, og man er nødt til at arbejde imod menneskeskabte love og demokratiske værdier. Man kan heller ikke tage afstand fra barbariske, umenneskelige straffemetoder, selv om det erkendes, at der lige nu ingen udsigt er til, at de vil blive indført i vestlige lande.”

Det lyder ikke, som det sidste ord er sagt i den sag.

3 november 2008

Ny Pat Condell

Filed under: UK — Tags: , — Hodja @ 20:50

25 august 2008

Take your god and shove him

Filed under: Evidens, Filosofi, Islam, Kristne, UK — Tags: , , — Hodja @ 12:36

28 maj 2008

Første kvindelige biskop skaber vrede i Australien

Filed under: Australien, Feminisme, Islam, Kristne — Tags: , , — ManInBurka© @ 10:13

Men flere biskopper valgte at blive væk fra ordinationen, deriblandt Sydneys ærkebiskop med det danskklingende navn Peter Jensen, der er kendt for sin modstand mod kvindelige præster og biskopper. Det samme gjaldt David Mulready, biskop for det nordvestlige Australien, der samtidig har udtalt, at Kay Goldsworthy ikke vil få lov til at praktisere som biskop i hans stift.

Læs videre her

Ikke kun islam er kvindeundertrykkende. Hvorfor er det lige en kvinde er mindre egnet end en mand som biskop eller imam? Religion har fanden skabt…

25 maj 2008

Pastafarianism

Church of the Flying Spaghetti Monster have gotten city approval to erect a statue of “His Noodly Appendage”.

Mere på CNet

31 marts 2008

Kurt Strand fra Deadline interviewer Suher Othman om Gert Wilders film-collage Fitna.

Kvinden med det stramtsiddende sorte tørklæde siger indledningsvist:

“Det er en hadsk propaganda mod islam ,og mod den største del af muslimerne i verden “

Interessant. Filmen er hadsk mod den største del af muslimerne i verden, altså må der være en gruppe af muslimer for hvilke, hun anser filmen som sand. Det er selvfølgelig også svært at komme udenom al den stund filmen helt overvejende er klippet sammen af muslimers egne udtalelser og handlinger.

Men med hvilket belæg, mener hun, at denne del af muslimerne skulle udgøre et mindretal ?

Suher Othman udtaler videre:

“Den gør grøften større – end den i forvejen er – mellem Vesten og den islamiske verden”.

Læg her mærke til at dualismen går på de politiske ideer Vesten og Den islamiske verden, og netop ikke religioner, hvilket jo også er helt i tråd med islamisters verdenssyn. Islam er for dem ikke en religion, men et politisk grundlag, der skal komme til at gælde alle menneskers liv.

En grøfts kanter skal ikke mødes, så ødelægges grøftens funktion.Vi har her et fint eksempel på import af en ny tankegang  til Europa, nemlig muslimers konstante opdeling af menneskeheden i muslimer og ikke-muslimer(*). Har vi  nogensinde hørt en hindu tale om hinduister – og ikke hinduister i politisk sammenhæng  ? Hører vi herboende buddhister tale om buddhister og ikke-buddhister som afgørende politiske skel ? Nej vel. Det er grupper af muslimer, der ikke ser og ikke anerkender pluralismen, og uanstændigt  fortsætter med at hævde den dualisme, de selv har introduceret : os og dem. 

Suher Othman fortsætter derfor med at tale om at der er ” ekstremister på begge fronter” ,som om at europæere – i deres egne lande –  udgør en nævneværdig fare for muslimer.

(*) En tak til cand.mag et fil. Lone Nørgaard  for at gøre mig opmærksom på tankegangen.

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog.

Tilføjelse ved Hodja: Suher Othmann er ikke Hodjas blog ubekendt:

FCK – Beitar Jerusalem

Der er noget DR2 ‘glemmer’ om Suher Othman (Pigen med tørklædet)

Suher Othmann – en opfølgning

14 januar 2008

Konflikten kommer

JA TAK TIL fremmede mennesker i Danmark og Europa. Klart.

Men lige så klart – nej tak til aggressive ideologier, hvad enten de kommer fra Mellemøsten, Rusland eller Tyskland, og hvad enten de kaldes politik eller religion.

Multikultur kan forsvares, så længe der er tale om en delvis fusion af flere kulturer – hvor hver enkelt kultur så at sige yder sit bedste til den fælles multikultur.

Afgørende er det imidlertid, at der er tale om en fælles multikultur, og at medlemmer af de forskellige kulturer i en sådan multikultur ikke står længere fra hinanden, end at de kan anerkende nogle fælles grundlæggende politiske spilleregler, der i Europa består af demokrati, ytringsfrihed og det afgørende forhold, at religion er en privat sag, der ikke kan bruges til at regulere samfundsforhold med.

Det, der er ved at skabes i Europa i disse år og specielt i mange større byer, er imidlertid ikke en fælles multikultur – men multiple parallelle kulturer, der ikke vil kendes ved hinanden og ikke vil anerkende hinandens ideologiske fundamenter.

For islams vedkommende er det op mod halvdelen af dens tilhængere her i Europa, der tilsyneladende foragter de øvrige kulturer og især den europæiske, som åbenlyst kaldes for dekadent og europæerne for vantro pga. den kristne tro.

Sandsynligheden for alvorlige konflikter i et fremtidens Europa med langt flere muslimer er tæt på 100 pct. Af hensyn til de etniske europæere, de velintegrerede muslimer og de mange andre etniske grupper i Europa vil det være dybt ansvarsløst ikke at erkende og søge dette problem løst i tide.

Vi må i Europa ikke acceptere parallelsamfund, der lever hvert sit liv i hver sin retning.

Man skal derfor helt fra start gøre det klart for de mennesker, der kommer til Europa fra tredjeverdenslande, at her har vi demokrati og ytringsfrihed, og hvad dette præcist indebærer, samt at religion er et privat anliggende.

Der skal stilles krav i forhold til sprog og samfundskundskab, og de mennesker, der i integrationsforløbet i ord eller gerninger afslører, at de ikke kan eller vil respektere det ideologiske fundament i Europa, skal sendes hjem, når konventionerne tillader det.

De afviser jo på forhånd integration.

At visse medier vil slå plat på enkelthistorier skal afvises som det, det er – nemlig plat.

Sådanne mennesker skal forlade Europa, fordi det modsatte ville være at tillade import af potentielle soldater, der af ekstremister vil blive brugt i opbygningen af en fjendtlig guerillahær, som i sidste ende kan blive en alvorlig trussel mod vore og vore muslimske venners børn og børnebørns frihed og demokratiske fremtid.

Læserbrev i Jyllands-Posten

6 november 2007

Danmarks folkekirkeordning er ikke diskriminerende

Filed under: Danmark, Imamer, Immigration, Islam, Jura, Kristne, Moske, Minaret, Præster — Tags: , , — Hodja @ 11:12

Den danske folkekirkeordning er ikke diskriminerende og ikke i strid med menneskerettighederne.

Det afgjorde højesteret igår. Højesteret mener heller ikke, at det er urimeligt, at ikke-medlemmer af folkekirken er med til at betale til kirken via skatten. (Altså ikke kirkeskatten).

metroXpress 6. november 2007.

Ja det er jo underligt, at vi ikke har hørt andet end en lille notits i metroXpress. Tænk hvis dommen havde været modsat. Hvilket ramaskrig medierne havde udsat os for.

8 juni 2006

Tørklædet kan sammenlignes med jødestjernen – Interview med en iransk kvinde

Et interview med den iranske kvinde Chahdortt Djavann i Die Tageszeitung:

Uddrag:

TorontoTerror01.jpg

Q: Hvornår måtte de første gang tage tørklæde på?

A: 13 år gammel. Som alle kvinder i Iran.

Q: Blev det diskuteret i familien?

A: Det angår ikke forældrene. Det er lig døden at gå utilsløret på gaden….

Q: Hvordan følte de det?

A: Jeg følte mig krænket og nedværdiget….

Q: Hvordan forklarer de, at flere og flere unge muslimske kvinder i Vesten bærer tørklæde?

A: Igennem de sidste 20 år har der fundet en islamistisk offensiv sted i Vesten. Ganske særligt i Europa. I 60erne og 70erne bar muslimske piger ikke tørklæde.  Det, vi ser idag, er resultatet af islamisternes virksomhed.

Q: Spiller den sociale marginalisering dem i hænde?

A: Naturligvis gælder der visse sociale uretfærdigheder. Når man hedder Mustafa og er arbejdsløs, har man problemer. Men de bliver ikke mindre når konen er tilsløret. Man må støtte alle, der prøver at modstå islamismen.  Næppe var indvandrerne ladt i stikken af Frankrig og Tyskland før de bliver påvirket af islamisterne. Islamisterne siger til dem – I får ikke en chance. Kom tilbage til et religiøst liv og dogmerne. Slut jer til os. Slut jer inde.

380polis2.jpg

Svensk polis

Q: Det lyder på Dem, som om islamisterne allerede har stor indflydelse?

A: Det har de. Både i Tyskland, Frankrig og Storbritanien. Havde man reageret for 15 år siden, ville situationen have været anderledes. Istedet har man givet kamuflerede og farlige islamister som Tariq Ramadan frie tøjler.

kopf-logo-ra.jpgQ: De unge kvinder siger, at tørklædet er deres eget valg?

A: Til at begynde med sagde de noget andet. Nemlig ‘min religion er min kultur’. Da de opdagede, at de ikke opnåede noget med det, da det er et religiøst argument, udtænkte de noget nyt. Nu siger de – ‘Det er mit valg’. Men ingen af disse kvinder er istand til at forklare, hvorfor kvinder skal skjule håret for mænds blikke. Deres demonstration sker ledsaget af mænd. Og uden mændenes tilladelse har de ikke taleret.

Q: På trods af dette er der tilslørede kvinder, som siger, at de ikke er under pres.

A: Underkastelse bliver ikke bedre af, at den er frivillig. I Iran stener man kvinder. Nogle af dem, der kaster stenene, er kvinder.

ASMAA.jpg

Q: Er så meget ophidselse over et religiøst symbol berettiget?

A: Tørklædet er netop ikke et symbol på den muslimske tro. Både i Det Gamle og Det Nye Testamente samt koranen tilrådes hovedbeklædning. Hvad angår kvindeundertrykkelse er islam forblevet tro med de to ældre monoteistiske religioner. i de vestlige lande er der idag demokrati, som baserer sig på lige rettigheder for kønnene. Tørklædet er symbol på kvindernes underordnen sig mændene. Når kvinderne underkaster sig, tager de tørklæde på. De bærer det kun for mændenes skyld. Det er symbolet på kvindernes mindreværd. Det må alle, der går ind for lighed, gøre sig klart.

Q: Hvordan definerer de tørklædet?

A: Jeg sammenligner det med jødestjernen. Det er symbolet på, at kvinden indordner sig i det retsløse rum. Og at det legaliserer vold. Tørklædet viser: Kvinden er det mindreværdige fornedrede køn.

Q: De kæmper som kvindesagsforkæmper imod det?

A: Jeg er ikke feminist. For mig drejer det sig om menneskerettigheder. I de demokratiske lande findes idag begrebet ‘Pædofili’. Man skal vide, at i de muslimske lande bliver en pige tilsløret, når hun er giftefærdig. Når en 12-årig pige behandles som giftefærdig, så er det pædofili. Tørklædet er mishandling af mindreårige. Lige som omskæring. Det varede også længe, før det blev forbudt i de demokratiske lande. Og da blev der også brugt argumenter om kulturelle rettigheder.

Q: Klitorisomskæring er en kropslig lemlæstelse. Tørklædet er en beklædningsgenstand?

A: Det er netop ikke en beklædningsgenstand. Når man tilslører en pige, siger man til hende: Du bliver i hjemmet. Du har ikke samme rettigheder som din bror. Det efterlader uudslettelige spor i den sociale, seksuelle og psykiske identitet.

Q: Det er muligvis anderledes hos piger, der tilslører sig selv?

A: Det er demagogi. Under krigen mellem Irak og Iran sprang piger og drenge frivilligt på miner. Det var de blevet overbevist til af islamister. ‘Det er mit valg’ sagde børnene.

Q: Bliver symbolet ikke vurderet op ved at selv statsoverhoveder i Europa beskæftiger sig med det?

A: Der kan ikke eksistere et islamistisk samfund uden tørklædet. Men der kan eksistere islam uden et islamistisk tørklæde. Forestil dem, at kvinderne i Saudi-Arabien eller Iran tager tørklædet af. På det tidspunkt vil de blive betragtet som mennesker, og det islamistiske samfund vil ikke være mere.

248-7.gifQ: De går ind for et tørklædeforbud i skolerne som Præsident Chirac. Ønsker de også et sådant forbud i Tyskland?

A: Før eller senere kommer de ikke udenom dette. Nu udfordrer Iran Frankrig til at trække sin lov tilbage. Iran er et land, der har myrdet 1 million oppositionelle og som stener. Dette land vover at tale på demokratiets vegne. Det iser hvor tæt forbindelsen er mellem islamisme og tørklædet.

Q: I vore lande er der ikke muslimsk flertal. Faren for at muslimske regler bliver indført eksisterer ikke?

A: Islamisterne udnytter behændigt Europas slaphed og den fra historien stammende dårlige samvittighed, der blandt andet kommer af den Fransk-Algierske krig og Nationalsocialismen. Den der kritiserer islam eller en barbarisk totalitær religion stemples som islamofob. Eller som racist. Men et land som Tyskland har allerede et enormt ansvar. Den tyske slaphed forstærker islamismen i Tyrkiet.

Q: De sætter stor pris på den tyske indflydelse på Tyrkiet?

A: Jeg har boet i Istanbul. Og jeg kan sige dem, at islamisterne har forstået, at de må være aktive både i og udenfor deres lande. De er missionærer. De vil organisere en verdensomspændende islamisme. Tørklædet er det islamistiske systems emblem. Når det er muligt at udbrede det i Frankrig og Tyskland, er det også muligt i Tyrkiet og Nordafrika.

Q: De mener, der gælder en diplomatisk forpligtigelse til at indføre tørklædeforbud. Tørklædeforbud som udenrigspolitik?

A: Også som indenrigspolitik. Der findes piger i Europa, som er ofre for den islamistiske vold. Her bliver piger angrebet, hvis de ikke opfører sig, som islamisterne betragter som anstændigt. Der findes unge piger, der bliver betegnet som ludere, fordi de ikke bærer tørklæde. En pige er sågar blevet brændt. Her i Frankrig.

Q: Med hvilken berettigelse kan en demokratisk samfund forbyde et symbol?

A: Et demokratisk samfund fastlægger de individuelle friheder men også deres grænser.

Q: Vil de forbyde andre symboler i skolen. For eksempel palæstinensertørklædet?

A: Det er et synspunkt. Det kan diskuteres. Men der findes ideologier, der intet er at diskutere om. Dertil hører fascismen. Og dertil hører også den islamistiske fundamentalisme. Nazi-symboler er jo også forbudt.

Q: Mange finder det intolerant at forbyde tørklædet?

A: Det har intet med tolerance at gøre. Det er uvidenhed.

Q: Er det klogt kun at gå imod tørklæder med repression?

A: Jeg er ikke imod pædagogik. Først må man sætte ind overfor familierne. Først når det ikke virker, må man gå videre med lovgivning. Staten må beskytte børnene. Det er dens opgave.

Q: I øjeblikket bevirker forbudet en radikalisering af en del af ungdommen?

A: De er allerede radikaliserede. Det er bare politikerne, der ikke vil indrømme det. Flertallet af muslimske kvinder vil ikke bære tørklæde, og de vil ikke forveksles med dette symbol på fremmedgørelse. Desværre skriver journalisterne ikke om det. Jeg har mødt skoleelever i Frankrig, der bønfalder deres lærere om ikke at lade tørklædet komme ind på skolerne. Hvis det bliver tilladt, vil forældrene tvinge pigerne til at gå med det. De ægte islamister er fascister. Med dem har vi ikke haft demokrati i 20 år. Denne hårde islamistiske kerne må elimineres.

Q: Der går de langt?

A: Islamisme er ikke en overbevisning. Madame.

Q: Hvad er islamisme?

A: Anvendelsen af islamistiske dogmer på alle borgeres sociale, politiske og individuelle liv. Det er et totalitært system. Idag kan De drikke te med en mand på en cafe. Imorgen bliver De måske stenet.

Q: Hvad vil de sige til unge kvinder, der demonstrerer for retten til at bære tørklæde?

A: Mange er blevet manipuleret af islamister. Deriblandt også veluddannede. Deres forældre er blevet nedværdiget og trukket gennem sølet i dette samfund. Jeg ville gerne råbe til dem: ” Sig ikke mere: dette er et andet tørklæde. Det er ikke det samme.” Det passer ikke. Det er det samme tørklæde overalt i verden.

 

Fra Die Tageszeitung

15 marts 2006

Religion er en privatsag – Fra læserbrev i Ugeskrift for Læger

De muslimske lægers indlæg om læger med tørklæde har været meget præget af deres ungdoms iver.

De vil gerne være »banebrydere«. Danske patienter skal lære, hvordan en muslim ser ud, og vænne sig til, at Danmark er ved at blive et multietnisk samfund. Når man bliver ældre, fokuserer man på de enkelte individer og accepterer dem, som de er. Det er ikke rimeligt at opdrage på syge mennesker.

For mig at se er det overhovedet ikke noget problem at være læge og muslim i Danmark. Der er ikke nogen, som ikke respekterer muslimer som mennesker og som fagpersoner inden for det danske sundhedssystem. En unødig barriere kan faktisk kun være tørklædet. Der er en uskreven dress-kodeks, der kræver, at man ikke skilter med sin religion. At bære tørklæde er udtryk for manglende respekt for de danske traditioner eller i hvert fald manglende situationsfornemmelse på lige fod med, hvis man gik ind i Peterskirken med bare skuldre.

Derfor råder jeg kvindelige muslimske læger til ikke at bære tørklæde. Jeg kan ikke overbevise islamisterne, men jeg håber, at jeg kan overbevise andre unge kvinder. Tørklædet danner barrierer og ikke broer. En debattør fremhævede Canada som et velfungerende multietnisk samfund. Jeg har også familie i Canada. De siger som jeg, at et multietnisk samfund fungerer bedst, hvis alle er enige om, at religion er en privatsag.

Ugeskrift for Læger

« Newer Posts