Hodjanernes Blog

8 juni 2010

Rachel Adelberg Johansen i Nordjyske

Israel gjort til skurk

Nye vinde blæser over nødhjælpsarbejde.

31 marts 2009

Fortsat tørklædedebat i Ugeskrift for Læger

Sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen, Odense & Mag.scient. Britta Mogensen skriver blandt andet:

“Danske hospitaler er som alle andre offentlige institutioner verdslige. Dette er et indiskutabelt faktum, men AAk vender tingene på hovedet ved at fremstille forsvarere af det verdslige som »sekulariserede missionærer«. Et letgennemskueligt prokuratorkneb til fremme for hijab-tilsløret hospitalspersonale.

Der skal laves en klar sondring mellem arbejdstid og fritid. Alle uanset køn, race, seksuel orientering, politisk eller religiøst tilhørsforhold kan arbejde på et dansk hospital, hvis vedkommende er kvalificeret til professionen. Blot kræves det, at man viser patienterne respekt og ikke misbruger sit erhverv til at skilte med religiøse/politiske symboler. Hospitaler skal heller ikke stille religionspolitiske symboler som hijaben til rådighed.

Vores hårdt erhvervede demokrati, som vi ikke mindst skylder vores forfædres kamp, giver ingen ret til at presse symboler, der i deres essens står for afskaffelse af demokratiet, ned over andre. Det er imidlertid ikke første gang, at nogen har forsøgt at belære os, der har fået demokratiet ind med modermælken, om, hvad demokrati er.

Det skulle være unødvendigt på ny at understrege, at de, der ønsker at slutte op om vores demokrati og vestlige værdier, skal være mere end velkomne. Ønsker nogen derimod at leve under andre værdier end dem, vi med møje har tilkæmpet os, er der masser af lande i verden, hvor en sådan person vil møde fuld forståelse for sin holdning.”

23 februar 2009

Misforstået særbehandling

Pensioneret overlæge Erik Magids (EM) bemærkning om, hvorvidt præsterne skal jages ud af hospitalerne, er den sædvanlige forplumring af en debat, når den drejer sig om forsvar for den islamiske hijab.

På samme måde, som når hijaben forsvares med, at nogle oldemødre har gået med tørklæde, og at også vi engang havde tvangsægteskaber. Måske skulle vi komme tilbage til det 21. århundrede.

Også muslimkortet trækkes. Er man imod hijab, er man pr. definition imod muslimer. Men EM tager fejl. Langt de fleste af os byder alle velkommen uanset nationalitet, religion og hudfarve. Disse kriterier er totalt ligegyldige. Det vigtige er, at integration ikke er et spørgsmål om særrettigheder for nogle til at promovere religionspolitiske synspunkter, men om at deltage i samfundet på modtagelandets betingelser.

Man skal være ualmindeligt uvidende om det islamiske tørklædes symbolværdi for at kunne sammenligne det med den hovedbeklædning, som anvendes i visse job af hygiejniske grunde. Den ubehagelige sandhed er, at hijaben bl.a. er banneret for en totalitær politisk bevægelse, nemlig politisk islam. Hvor end i verden islamister får magt, er deres første skridt at påtvinge kvindetilsløring for at markere deres sejr og dominans (se Azar Majedi i Information den 6. juni 2008).

Hijab er også en massiv markør for kønsapartheid. Hijaben sætter skel mellem »rene« og »urene«. Kun kvinder er påbudt at tilsløre sig for ikke at vække mandens lyster. Hvorfor skulle man dog tilstræbe at sætte skel mellem sygehusansatte via religiøs og politisk symbolik på uniformen? Danske sygehuse skal hverken acceptere eller stille disse symboler til rådighed, da de står i skærende kontrast til vestlige grundværdier om ligestilling og ligeværd mellem kønnene.

Indførelse af hijab til de neutrale uniformer er et udtryk for misforstået religiøs særbehandling. Hijab islamiserer sygehusene. Sygehusansatte skal fremstå neutrale, eftersom de er repræsentanter for verdslige samfundsinstitutioner. Det er ikke de danske sygehuse, som skal integreres i islam, men de muslimske kvinder, som skal integreres i moderne, verdslige institutioner. Derfor skal de islamiske tørklæder blive liggende i omklædningsrummet under udøvelse af den professionelle funktion. Insisterer en muslimsk kvinde på at promovere sit religionspolitiske tilhørsforhold, signalerer hun, at hun sætter dette over det arbejde, hun er sat til at udføre.

Det må medgives EM, at det var at foregribe begivenhedernes gang at omtale »tørklædeloven« som allerede vedtaget. Men med politisk flertal for loven er det formentlig kun et spørgsmål om tid.

Mag.scient. Britta Mogensen, Frederiksberg, Sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen, Odense

Ugeskrift for Læger

Indlæg i tørklædedebatten

3 breve fra tørklædedebat i Fyens Stift (jan/feb)‏

Fyens – 30. januar 2009

Hensigten forstemmer
Af Carsten Halvorsen, Assens

TØRKLÆDER. Som patient på OUH har jeg netop haft lejlighed til at glæde mig over at opleve en arbejdsplads, som virkelig kan det der med at integrere folk med vidt forskellig baggrund. Men ak. Nu skal jeg så være vidne til, at Pernille Bendixen og en eller anden sygeplejerske på OUH forsøger lægge de kvindelige ansatte for had, som bærer muslimsk tørklæde. Heldigvis har sygehusledelsen taget sagen med knusende ro. Dertil kommer, at grundloven giver os lov til at gå klædt, som vi vil, så på dén måde er der kun tale om en storm i et glas vand. Men, men, det er selve hensigten, som gør mig forstemt. Hvorfor vil man nu ødelægge et eksempel på synlig vellykket integration? Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg har på fornemmelsen, at initiativet i virkeligheden stammer fra nogle sure jødiske kællinger.

Fyens Stiftstidende 4.02.2009

Sygehuset er neutral grund uden religiøse symboler
Af RACHEL ADELBERG JOHANSEN sygeplejerske,OdenseNV

TØRKLÆDER. Carsten Halvorsen (CH) udstiller 30/ 1 sin uvidenhed i tørklædedebatten. Desuden skriver han nedsættende om jødiske kvinder. Samtidig kommer CH med groteske beskyldninger om, at undertegnede som en del af en personalegruppe på OUH forsøger at lægge en bestemt gruppe kvinder for had. Her må jeg melde hus forbi og afvise den absurde anklage. Jeg er uforstående over for CH’s nedladende betegnelse af jødiske kvinder. Det udsagn tager jeg skarpt afstand fra. Jeg forstår ikke, hvorfor jødiske kvinder skal blandes ind i en lødig debat om brugen af islamiske tørklæder som en del af en sygehusuniform. Sagen om sygehusansatte, der benytter religiøs uniform (tørklæder) i arbejdstiden er principiel. Et offentligt sygehus er en ikke-religiøs og ikkepolitisk institution. En verdslig institution. Som logisk følge heraf skal sygehusets repræsentanter, de ansatte, også fremtræde neutrale. Et sygehus er neutral grund. Her har patienterne et helle, som skal respekteres og værnes om. Patienterne er den svage part. Det er patienterne, som er i centrum, og det er patienterne, det handler om på et sygehus. Derfor skal hensynet til patienten altid gå forud for de sygehusansattes private præferencer. Personalets private religiøse og politiske tilhørsforhold er patienterne uvedkommende. Det er uværdigt og uetisk, såfremt personalet benytter sygehusuniformen til at skilte med egne sympatier. Der skal naturligvis laves en sondring mellem fritid og arbejdstid. I fritiden kan man gå klædt, som man selv ønsker det. I arbejdstiden må man naturligvis tilpasse sig en neutral uniform -og det gælder for alle uanset etnisk oprindelse, religiøs og politisk overbevisning, etc. Ifølge grundloven er der religionsfrihed i Danmark, og den skal vi værne om. Grundloven sikrer dog ikke, at man kan medtage alle sine selvvalgte religiøse leveregler i enhver sammenhæng. Således stadfæstede Højesteret i Føtex-dommen, at det er arbejdsgiverens suveræne ret at ensrette og bestemme arbejdsuniformen. Jeg hilser mange flere muslimske kvinder hjerteligt velkomne på arbejdsmarkedet, eftersom det gavner deres integration i Danmark. Vi skal dog samtidigt stille klokkeklare krav om tilpasning til neutrale uniformer, når man påtager sig den opgave at repræsentere verdslige institutioner. Det er helt indlysende, at det ikke er de verdslige institutioner, som skal indrette og indordne sig under religiøse særkrav om særuniformer. Det er almindelig sund fornuft, at der ikke sættes skel mellem sygehusansatte via religiøs og politisk symbolik på uniformen. Kvinderne skal blive, de synlige religiøse og politiske symboler skal væk fra sygehusuniformen af hensyn til patienternes tarv.

Sendt til Fyens Stift 30/1 2009 (afvist)

Fornemmelse for ondskab
Michael Sandfort

I debatten om tørklæder på OUH taler Carsten Halvorsen tørklædets sag i Fyens Stiftstidende (30/1). Frem for at imødegå tørklædeskeptikernes argumenter, tillægger Halvorsen i stedet sine modstandere ‘hadefulde hensigter’. Desuden har Halvorsen “på fornemmelsen … at sure jødiske kællinger” i virkeligheden står bag. Halvorsen er tydeligvis rigere på fornemmelse for hvem der står bag had og ondskab i denne verden, end på logik og debatkultur.