Hodjanernes Blog

7 december 2009

Peter Skaarup stærkt utilfreds med forbud mod juletræer ved klimatopmøde

Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, er fortørnet over nyheden om, at deltagerne ved klimatopmødet i Bella Centret skal skånes for synet af juletræer, fordi disse bliver betragtet som stødende og ikke politisk neutrale.

Han har nu bedt udenrigsminister, Per Stig Møller, komme i spørgetiden på onsdag i Folketinget for at svare på, om denne deler FNs syn på danske juletræer.

Det er jo helt grotesk, at man takker nej til at få sponsoreret en skov af danske Nordmannsgraner, som kunne stilles op ved Bella Centret, og blive et smukt symbol på danskheden og det land, som trods alt lægger hus til klimatopmødet. Med et forbud mod juletræer virker det lidt som om FN har lejet sig ind i Danmark, som var det et bedre forsamlingshus, hvor man ser stort på hvem værten er, siger Peter Skaarup.

Efter forlydenderne ville de grønne træer kunne opfattes som en provokation for de muslimske deltagere ved klimatopmødet, og FN lægger vægt på at skabe et ’neutralt indtryk’ ved klimatopmødet. Peter Skaarup har svært ved at se på hvilken måde juletræer skulle kunne støde muslimske gæster.

Han peger også på, at Nordmannsgraner er en af de træsorter, som har været bedst til at tackle klimaforandringer. Træet binder en del mere CO2, end de fleste andre træer. Det ville så være en anden oplagt grund til at lade den lille skov af juletræer få adgang til Bella Centret under klimatopmødet, mener Peter Skaarup.

Hvis jeg var til topmøde i Cairo under ramadanen, eller en anden muslimsk højtid, ville jeg da også forvente, at jeg ville kunne se det på byen. Tage det som en mulighed for at opleve den kultur og det land, som jeg var gæst i. I hvert fald ville jeg ikke forvente, at man undlod at faste, kalde til bøn fra minareterne, eller bad kvinderne tage burkaen af i nærheden af mødecentret, blot fordi der var kristne mødedeltagere i landet. Jeg tvivler i høj grad også på, at den muslimske verden ville acceptere det, siger Peter Skaarup, som ser frem til udenrigsministerens svar.

Pressemeddelelse fra DF

17 juni 2009

“Du er naturligvis klar over, at det ikke har den store virkning”

Sådan skrev integrationsminister Birthe Rønn Hornbech den 15. februar i en mail til Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup angående udvisning af dømte kriminelle udlændinge efter den ny strammere lovgivning.

Camilla Winther Wagner har i en specialeafhandling ved Juridisk Fakultet ved Århus Universitet, systematisk gennemgået retspraksis på området. 

Hun er ikke tvivl om, hvem af de to ministre, der har ret:

“Folketingets indflydelse er efterhånden minimal, når det gælder mulighederne for at udvise udlændinge, der har familie her eller er født og opvokset i Danmark.”

Strammere lovgivning om udvisning af dømte kriminelle udlændinge er åbenbart rene paradeforslag. Højesteret baserer sine afgørelser på retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvorved lovgivningen vedtaget i Folketinget bliver betydningsløs.

16 maj 2008

Kronik af Peter Skaarup i Jyllands-Posten

Om den dyrebare frihed.

12 februar 2008

Er der nogen hjemme? Er der nogen der lytter?

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ønsker, at moderate muslimer tager markant afstand fra planerne om at myrde tegneren.

“Jeg opfordrer de moderate muslimer i vores land til at komme på banen og i klare vendinger fordømme disse mordplaner. Vi politikere kan opstille en synlig konsekvens over for den slags hjemlig islamisme, men det moderate muslimske samfund må også komme på banen med en fordømmelse uden forbehold. Der kan ikke være nogen som helst forståelse for denne primitive fanatisme, siger Peter Skaarup.”

Mere på EkstraBladet

Lad os se, om der er nogen? Var der nogen i 2006?

23 marts 2006

Hvis Khader bliver minister – skal vi så ikke sprænge ham i luften?

Imamer afsløret af skjult kamera

De danske imamers forsvar for profeten i striden om Muhammed-tegningerne ledsages af en aggressiv kampagne mod Demokratiske Muslimer og mod kritikere i pressen, ikke mindst Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det afsløres i aften i en dokumentarfilm fra Danmark på den franske tv-station France 2, hvis journalister hvoraf den ene er Mohamed Sifaoui har brugt skjulte kameraer for at trænge ind bag facaden af imamerne.

I en central passage i udsendelsen fremgår det, at imam Ahmed Akkari indirekte truer lederen af Demokratiske Muslimer, det radikale folketingsmedlem Naser Khader (R), som foreslås myrdet, hvis han kommer i regeringen.

»Hvis han bliver minister for udlændinge eller integration, skulle man så ikke sende to fyre ud for at sprænge ham og hans ministerium i luften,« siger talsmanden for delegationen af imamer, der rejste til Mellemøsten.

Nu har volds- og talsmanden, pyromanaspiranten og Skoledrengen Ahmed Akkari virkelig demonstreret, hvor alternativt begavet han er. Hvis bemærkningen kun er sagt i spøg, er den ualmindelig uintelligent og malplaceret.

Ahmed dit fjols, nu kommer du virkelig i kødhakkeren.

Mere på Jyllandsposten

Akkari1.jpg

Meldt til politiet
Det er den radikale Elsebeth Gerner Nielsen, der har meldt Akkari til politiet. Hun siger, at hun er ligeglad med, om Akkari er kommet med udtalelserne om Khader i spøg.

i DR-radioavisen den 23-3 klokken 12 kalder hun ham “kriminel og vanvittig”

Dansk Folkeparti vil tage sagen op med justitsministeren.

– Jeg vil straks spørge ministeren, hvad strafferammen er for at fremkomme med sådan en udtalelse, og om han kan dømmes for det, siger Peter Skaarup.

Helge Adam Møller kalder udtalelsen for “det hidtil værste anslag mod demokratiet og et udtryk for afstumpethed”

DR