Hodjanernes Blog

5 maj 2016

Mona Sahlin – svensk “sosse”, der har besvær med ærlighed

Hun er nu grebet i skriftligt at overdrive en løn for sin ex-livvagt på 100%

Hun betalte ham 60,000 svenske kr pr måned ! ( det er ikke dyrt, bare et greb i borgernes lommer),
men “bekræftede” – på officielt papir – at han tjente 120,000 sv.kr/måned.

Han skulle bruge bekræftelsen til et lån for at købe en luksus villa på 10 mill. sv. kr
Og – selvfølgelig – var socialdemokraten Mina Sahlin villig til at begå dokumentfalsk for at gøre ne ven en vennetjeneste – man er vel en ægte pamper …

Hvis du synes, du har hørt hende “tage fejl” før, så er det ikke underligt.

“In October 1995 the newspaper Expressen following an investigation leaded by Christian Democratic Spanish-Swedish Public Auditor Carlos Medina de Rebolledo revealed that Sahlin, who was then serving as Deputy Prime Minister and was widely seen as the main candidate to succeed Ingvar Carlsson as Prime Minister, had charged more than 50,000 Swedish kronor for private expenses on her working charge card, which was only for working expenses”

Taget herfra, hvor du kan læse mere
Og herfra

21 marts 2013

Mona Muslim hader alt det hvide…

Filed under: Muslim World, Sverige — Tags: , , , — Hans Erling Jensen @ 18:51

Mona Sahlin hædrer  Pol Pot

Af Hans Erling Jensen – Director for FREE SPEECH EUROPE  http://freespeech.nu

Den hvide majoritet er problemet!

Det er hvidt som er problemet, slår Toblerone politikeren Mona Sahlin fast i denne uge. Og det ser ud som om, at den tidligere partiformand og minister, nu endelig har lært timingens kunst. Det har hun altid været urdårlig på førhen. Men just i denne uge vælter sneen ned som en grov racistisk påmindelse fra oven i et land, hvor det hvide er noget ækelt og alt det brune og sorte er det eneste, som er noget værd!

Mona Sahlin kan sine ting, når det drejer sig om disse farver. Toblerone er som bekendt brun, og det købte hun jo masser af på statens kreditkort, samtidig med at hun jonglerede frisk med sorte penge i sine egne virksomheder, hvor hun som ”Småvirksomhedsminister” jonglerede med modregning af skyldig moms, skat og andre afgifter i sin egen privatøkonomi, samtidig med at hun jublende udbrød: ”Det skal være sjovt at betale skat!” Men selvfølgelig mente hun, det er sjovt når de andre betaler skat, for selv betalte hun ikke engang den lovbefalede licens!

Der kan fortælles meget mere om denne fornemme svenske politiker, som helt sikkert ville have haft en langt større karriere i en stat så langt borte – en af dem ”vi ikke gerne vil sammenligne os med”, hvor sandhed og løgne stoppes i samme sæk og altid kommer ud med flere penge på politikernes udenlandske bankkonti!

Selv om Sahlin næsten ikke kunne komme højere op i fjolletoppen end dengang hun som Integrationsminister – ja du læste rigtigt – ved Fadime Sindahls begravelse udtalte, ”For et år siden, da jeg traf Fadime, vidste jeg slet ikke, at der var noget, der hed æresdrab”, så lykkedes det hende alligevel senere at træde rigtigt på de blegfede og gennemhvide svenskere ved at deltage i et ny-svensk midsommerarrangement at udtale følgende spot og spe: ”Ja I udlændinge er så rige. I har jeres familier og farverige kultur. Hvad har vi? Midsommerfest og alt sådan noget fjolleri!”

Men som skrevet oven i rubrikken! I denne uge har hun overgået sig selv – og her kan vi endda dokumentere det hele på TV. Mona Sahlin hæver sig over sig selv og indtager en plads ved salig Pol Pots side, da hun med fryd og ekstase i ikke bare stemmen, men hele kroppen udtaler – til de rullende kameraer – ”at det er den hvide majoritet, som er problemet og som må lære sig, at indordne sig under de andres regler”! Det var lige det Pol Pot sagde om den borgeligt magelige majoritet i Cambodja inden han startede forestillingen ”The Killing Fields”!

…det værste er, at hendes partiformand i de svenske socialdemokrabaskerne er enig! Svenskerne ser ud til at stemme rødt i 2014 og dermed signere sin egen undergang på helt demokratisk vis!

Fra 2014 kan vi altså regne med at sne i Sverige lovmæssigt bliver skiftet ud med sod (aske) – det er jo sort – og at sodomi derved bliver lovbefalet, ligesom der ikke længere må sælges eller anvendes skakbrikker eller bræt med anden farve end sort!

What a glorius future we are starring at in Sweden!

https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=uXEMfuIZMfI 

20 september 2010

Fantastisk Mååna-parodi af svensk vælger

Filed under: Humor, Sverige — Tags: , , — egtvedpigen @ 18:47

Tip fra & tak til: Bjovulf

16 september 2010

Vi må ikke blive som Sverige – kronik af Helmuth Nyborg

Filed under: Danmark, Demografi, EURABIA, Europa, Hodja, Immigration, Sverige — Tags: , — Hodja @ 18:47

Kun en tåbe frygter ikke den demografiske dynamik og de ændringer, Sveriges måske kommende statsminister bifalder.

Dynamiske demografiske analyser, intelligensforskningen og adfærdsgenetikken viser samstemmende, at hendes åbne indvandrerideologi formentlig på langt sigt vil reducere Sverige til en tredjerangsnation. Derfor må Danmark lave en omvendt ”Mona Sahlin”.

2 september 2010

Mona Sahlin: Jag vill bygga fler moskéer

1 september 2010

Sahlin: Vi er mere modne!

Danskerbashing er vist blevet en populær sport blandt selverklærede modstandere af hetz mod folkegrupper…

Fra Berlingske.dk – Sahlin: Danske politikere useriøse og umodne

»Det [dansk kritik af svenske valgforhold] er useriøst. Vi har et fuldt ud demokratisk valg i Sverige, og jeg er stolt over, at der er lande, politikere og myndigheder, der kan skelne mellem ytringsfrihed og hetz mod folkegrupper,« siger Mona Sahlin, der ikke har meget til overs for den danske udlændingedebat.

»Vi har aldrig haft en debat om at give en enkelt gruppe skylden for alle problemer, og jeg vil aldrig have, at Sverige skal nå dertil. Vi er mere modne.«

Hvad mener Mona Sahlin og professor Lasse Dencik mon, at denne åndelige umodenhed kan skyldes? Racemæssig underlegenhed, måske?

28 august 2010

Virkeligheden imiterer Sverigedemokraternas valgvideo

Filed under: Sverige, Venstrefløjen — Tags: , — egtvedpigen @ 16:14

Jessica arbejder på en tandklinik i Sverige, og hun oplever oftere og oftere, at ældre svenskere afvises, selvom de har ganske få tænder tilbage i munden, imens indvandrerne får sat flotte nye tænder i på statens regning.

Mona Sahlin smider selvfølgelig med det samme nazikortet og får dermed Jessica til at forstumme, og så er den debat reelt forbi.

16 august 2010

Pias ugebrev – en hilsen til Sverige

Er der håb for Nordens syge mand?

”Hvis svenskerne vil gøre Stockholm, Göteborg og Malmø til skandinaviske Beirut’er med klan-krige, æresdrab og massevoldtægter, så dem om det. Vi kan altid sætte en broklap i Øresundsbroen”.
Sådan skrev jeg i mit ugebrev for mere end otte år siden på baggrund af den daværende socialdemokratiske svenske regerings voldsomme kritik af de stramninger på udlændingeområdet, som gennemførtes i Danmark i foråret 2002.

Den provokerende sætning fik øjeblikkeligt det officielle Sverige til at koge over af hysteri og hellig forargelse. Vi var ”danskjävlar”. Vi kunne få lov at indavle os selv tilbage til stenalderen. Jeg husker, at jeg mødte en stærkt ophidset Lars Leijonborg fra det svenske Folkpartiet til en duel på ord i tv-udsendelsen Deadline. Den humorforladte mand var så desperat og sur, at han i mangel af argumenter for åbent kamera gav sig til at rive en af Dansk Folkepartis brochurer i stykker.

Men mens den svenske elite spruttede af raseri og udstedte daglige bandbuller, strømmede det ind med flere hundrede mails til Dansk Folkeparti fra helt almindelige svenskere. Næsten alle var de fulde af taksigelser over, at vi havde sat fokus på det svenske udlændingeproblem og den svenske meningsundertrykkelse. Men det var også trist læsning. Tonen var næsten bønfaldende: ”Hjælp os”.
Det fik os til at indrykke en annonce i den svenske avis ”Dagens Nyheter”, hvor vi takkede for støtten. Vi bragte her nogle citater fra de mange mails, vil havde modtaget. Det officielle Sverige skreg straks, at vi selv havde fabrikeret citaterne, fordi de indeholdt fordanskninger – noget som naturligvis skyldes, at nogle af afsenderne ønskede at gøre indholdet lettere at forstå. Ligesom når vi siger ”ursäkta” eller bestiller ” ett rum med frukost”, når vi opholder os på den anden side af Sundet.
Alt i alt gav det et indblik i en politisk kultur, jeg ikke troede mulig i en oplyst, vestlig verden anno 2002. Hvad var gået galt i Sverige? Hvordan kunne det lade sig gøre at undertrykke en befolkning så voldsomt?
Det grænseløse svenske hykleri kom ligeledes til udtryk under valgkampen i 2006, hvor svensk TV med skjult kamera havde filmet politikere fra de anerkendte – eller skulle man sige ”lovlige” – partier i Sverige. Her stod socialdemokrater og moderater pludselig og omtalte indvandrere med sprogets værste og mest hadefulde gloser. Da de efterfølgende blev konfronteret med deres udtalelser, nægtede de lamslået, at det overhovedet var deres ord. Et sørgeligt bevis på en syg politisk kultur!

Ved samme valg blev det i øvrigt påbudt de statslige svenske medier konsekvent at omtale det indvandringsskeptiske parti Sverigedemokraterne som ”fremmedfjendske”, hvis partiet en sjælden gang blev nævnt i ”Ekot” eller ”Rapport”. I takt med at indvandringen til Sverige eskalerede yderligere med tusindvis af irakere, kørte den svenske elite videre i samme verdensfjerne spor.

Den svenske socialdemokratiske leder Mona Sahlin – som gerne vil være Sveriges næste statsminister – udtalte eksempelvis i 2002, at ”Jeg tror, at det som gør så mange svenskere misundelige på indvandrergrupper, det er, at I har en kultur, en identitet, en historie, noget som binder jer sammen. Og hvad har vi? Vi har midsommeraften og den slags tåbelige ting”. Men den nuværende statsminister Frederik Reinfelts fædrelandskærlighed var såmænd ikke meget større, da han udtalte, at ”kun barbariet er oprindeligt svensk”.
Det vil sprænge alle rammer at gengive den endeløse række af svenske absurditeter som for eksempel, at en elev blev sendt hjem fra en skole, fordi han bar det svenske flag på en bluse, at en fyret medarbejder fra den svenske udlændingestyrelse ikke en gang kunne få hjælp fra sin egen fagforening, fordi han havde vovet at kritisere den svenske udlændingepolitik offentligt – eller at jeg af den svenske succes-forfatter bag bl.a. Hamilton-bøgerne, Jan Guillou blev betegnet som ”farligere end Bin Laden”.

Jeg kan nøjes med at konstatere, at den svenske udlændingepolitik er kørt helt af sporet.
At Sverige i dag har en af Europas højeste kriminalitetsrater, og at den massive indvandring har tvunget hele det svenske velfærdssystem i knæ. Hvilket ikke mindst går ud over de ældre på svenske plejehjem, som i dag visse steder får rationeret alt fra kaffe til antallet af kartofler, de må spise, fordi der skal spares.

Hvornår har svenskerne endelig fået nok? Det har vi tit gået og spurgt os selv på denne side af Sundet. Ja, hvornår? Noget tyder på, at det måske er ved at ske. I hvert fald står Sverigedemokraterne i meningsmålingerne til at forcere den svenske spærregrænse på fire procent. I visse målinger har partiet endda opnået mere en seks procent af stemmerne. Det tyder på, at der er håb for Sverige.

Kritikere af Sverigedemokraterne har hånligt sagt, at partiet er en kopi af Dansk Folkeparti. Og hvad så? Hverken jeg eller andre i Dansk Folkeparti har aktivt blandet sig i svenske forhold. Det har hele tiden været vores klare holdning, at kun svenskere kan afhjælpe situationen i Sverige. Men at Sverigedemokraterne selvfølgelig har skelet til

DanskFolkepartis succes, er kun helt naturligt.

Der forestår et politisk oprydningsarbejde af næsten bibelske dimensioner i Sverige efter Riksdagsvalget den 19. september, og Sverigedemokraternes kommende udfordring bliver at vise, at de – ligesom Dansk Folkeparti – er i stand til at skaffe sig indflydelse og samtidig formår at holde en stram disciplin i partiet. Men forudsætningen er naturligvis, at de øvrige svenske partier vil respektere partiet og de svenskere, som har stemt på det.

Meget tyder på, at det mentale jerntæppe omkring Sverigedemokraterne endelig er ved at krakelere. Det er godt. Ikke kun for Sverige og svenskerne, som igen kan rejse hovedet og synge ”Du gamla, du fria” uden at risikere at blive beskyldt for ”hets mot folkgrupp” – men for hele Norden. Der er håb for Sverige.

Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
mandag den 16. august 2010