Hodjanernes Blog

11 juli 2008

Har aviserne alligevel en anelse om hvad der venter forude?

“… und wenn sie auch Die Absicht hat, den Freunden wohlzutun, So fühlt man Absicht, und man ist verstimmt.” – (Goethe)

avisDen skrevne presse ligger for døden. Avisernes oplagstal falder og falder, hvilket næppe kan undre nogen. Det er snart mange år siden man opgav tanken om at tilstræbe blot nogenlunde objektivitet i journalistikken og i stedet gik over til en strammere og strammere selvcensur, således at alle aviser nu ligner hinanden til forveksling. (Her medtager vi ikke “Samarbejds-Politiken” som ikke er en avis, men et missionerende menighedsblad på linie med “Vagttårnet”).  Enhver begivenhed af nogen betydning køres igennem den politiske korrektheds filter, fordrejes og tilrettes indtil den bliver nærmest meningsløs og ligegyldig.  Eller man forbigår den i tavshed, dersom den ikke passer ind i redaktionens verdensbillede.

Den beskrivende og personlige reportage fra verdens brændpunkter findes stadig hist og her, men er ligeledes skrevet med den belærende og moraliserende pegepind for at den kan passere redaktionens kontrol for “rigtige meninger”. Dog kunne man indtil for relativt nylig stadig finde interessante indlæg på debatsiderne, men også her bliver det stedse vanskeligere for læserbrevskribenterne at formulere sig så indlægget ikke kan virke “stødende” på de få læsere der er tilbage – og som synes at blive sartere dag for dag.

Alt i alt en grå, kedsommelig grød af sammenkogt irrelevans. Oplagstallene taler deres eget sprog: Berlingske Tidende: 116.000, Jyllandsposten 134.000 og Ekstrabladet 99.000. Alle med støt faldende tendens. Som nyhedskilde er disse blade nærmest værdiløse og de nyheder der faktisk er, synes alle at være skrevet af en og samme journalist, en ignorant ved navn Al-Ritzau. Men han arbejder også for TV, så det hjælper ikke at sætte sig foran husalteret. Det er iøvrigt næsten lige så interessant som at se maling tørre.

At det forholder sig således med den skrevne presse kunne nærværende blogskribent konstatere under en nys overstået odyssé i mit gamle fædreland, hvor jeg – af mangel på opkoblingssteder – så mig nødsaget til at købe de omtalte tryksager. Ak, en jammer…

blogVel hjemme igen klikker jeg ind på disse avisers hjemmesider og konstaterer at de selv har set skriften på væggen. De har så regnet ud, at noget må gøres. Forbedre indholdet? – udelukket. Det ville jo betyde at man skulle omtale væsentlige problemer så sandfærdigt som vel muligt. Kommer ikke på tale. Men hvad så?… Jo, efterhånden som den danske del af blogosfæren har flere læsere end  alle dagbladene tilsammen har disse besluttet at “so ein Ding müssen Wir auch haben”. Ergo kan man nu finde noget de selv kalder “avisens blog”.  Med egentlige blogs har det dog intet at gøre, idet det stadig er avisens håndgangne lakajer og “eksperter” der her bestyrer de rigtige meninger og sletter de urigtige.

Og da disse “avis-bloggere” heller ikke må skrive noget relevant er de nødsaget til at ty til deres egne feberfantasier. Som regel noget ganske ufarligt ævle-bævle om noget ammestuesnak som ingen kan få ondt af. Men undtagelser findes. Her er et eksempel:

“Berlingske Tidendes Blog” finder man en hr. Niels Krause-Kjær.  Han synes at interesse sig for statens forvaltning af vore skattekroner. Og det i en sådan grad at han har fået øje på Hjemmeværnet. Og det bryder han sig bestemt ikke om.  Dette værn er nemlig “fritidsbeskæftigelse på linje med spejder, gymnastik, skak eller fremmedsprog. Det har i alt fald intet at gøre med forsvaret af Danmark.” Og det er “en anakronisme fra en svunden tid, født ud af modstandsbevægelsens heroiske indsats under Anden Verdenskrig. Det havde formentlig en betydning i efterkrigsårene, da man med en vis ret frygtede sovjetisk invasion og femte kolonne-virksomhed.”

Så ved vi det. Og dette værn koster altså skatteyderne 434 millioner kroner om året. “Penge som kunne bruges til optimalt udstyr for de danske soldater i Afghanistan, bedre vuggestuer, plejehjem eller skattelettelser.” –  Vi er dybt benovede over hr. Niels Krause-Kjærs pludselige omsorg for vore soldater. Især da han vel må siges at tilhøre  en politisk fløj der ikke just er kendt for sin forsvarsvilje – endsige da skattelettelser. Og beløbets størrelse er jo også betragteligt når man betænker at det udgør hele 14,5% af blot en enkelt budgetoverskridelse hos DanMarx Radio!

Men lur os om ikke denne Krause-Kjær vil dreje os en knap? – Hans fløj har jo normalt intet imod budgetoverskridelser så længe det drejer sig om andres penge. Mon ikke han – ligesom alle sine papir-kolleger – har en skjult dagsorden? – Han kommer selv for skade at nævne ordet “femte kolonne”.  Er det nu også en historisk anakronisme? – Måske aner han – lige som enhver anden der har øjne i hovedet – at en borgerkrig ikke er ret langt ude i fremtiden, enten lokalt eller – mere sandsynligt – som en udløber af den tilstundende, pan-EUropæiske balkanisering. Og i den konflikt ved Krause-Kjær nok hvor han hører til.  Derfor bekommer det ham ilde, at ca. 60.000 danskere har et gevær stående i garderobeskabet. Og har lært at bruge det, i påkommende tilfælde.  Vi forstår ham godt.

Men her på Hodjas Blog er vi nu svært tilfredse med just dette forhold.  Efter at vor kære justitsminister har fået fjernet alt politi fra by og land er det en dog lille trøst at vide at de stedse mere kålhøgne bander af “unge, hellige krigere” fra Fredens Religion™ måske burde reflektere en ekstra gang over deres martyrstatus inden de kommer alt for godt i gang med deres kulturberigelse….