Hodjanernes Blog

7 oktober 2011

Ole Sohn i lommen på KGB

Sovjetekspert Flemming Rose skriver i Jyllands-Posten: Vidne: Ole Sohn var hæler for Moskva.

De illegale overførsler til Danmark og Ole Sohn foregik på følgende måde: Den internationale afdeling i centralkomiteen bestilte de aftalte beløb i kontanter hos den sovjetiske nationalbank.
Derpå ankom en betroet officer fra KGB’s første hoveddirektorat til centralkomiteen, modtog pengene og kvitterede for dem. Dernæst blev pengene ad sikre kanaler bragt til Danmark, hvor enten den lokale KGB-chef eller formanden for ambassadens partikomite afleverede dem til Ole Sohn. Han blev bedt om at kvittere for modtagelsen, hvorpå der gik et dokument fra den sovjetiske ambassade i København tilbage til KGB’s hovedkvarter og centralkomiteens internationale afdeling i Moskva. Af dokumentet fremgik det, at operationen var gennemført.
Anatolij Smirnov, hvordan kan du være sikker på, at netop Ole Sohn modtog de næsten 1,2 mio. kr., som der i oktober 1989 er kvitteret for i den dokumentation, du er i besiddelse af? Kan det ikke have været en anden? »Nej, jeg er 100 pct. sikker på, at det forholder sig sådan.
« Men kunne det ikke være en anden end Sohn, der modtog pengene? »Ikke når hans navn står på dokumenterne. Ifølge den instruks, der beskrev, hvordan overførslerne skulle finde sted, var det den danske partiformand eller en person, han havde givet fuldmagt, der kunne modtage pengene. Ingen andre.

Jyllands-Posten 5. oktober 2011

Det fremgår, at ikke alene Ole Sohn men også Helle Thorning-Schmidt har et stort problem her. Det er mærkeligt, at vor nye statsmedister i går aftes på landsdækkende TV kunne påstå ‘intet at kende til sagen’. Mon ikke hun kommer til at beskæftige sig med den i den nærmeste fremtid? Hvad siger NATO til, at vi har en tidligere KGB-associeret person i regeringen?