Muslimernes Fællesråd har ansøgt Københavns kommune om at få oprettet et kønsopdelt muslimsk plejehjem.
Jeg ser problemerne tårne sig op for personalet :
vanskeligheder med at arrangere udelukkende halalmad, at få personale nok af det rette køn som både er ergoterapeuter, fysioterapeuter, og som vil arbejde på danske helligdage og holde fri på de muslimske. Overhovedet at få nok uddannede social -og sundhedsassistenter til de kvindefri afdelinger, for danske mænd vil sjældent være tiltrukket af sådan en arbejdsplads, og de fleste muslimske mænd gider ikke omsorgsarbejde.
Når der skal være udflugter må det foregå i to busser ,et til hvert køn. Ingen fælles olympiade med andre plejhjem, ingen musik-arrangementer, ingen aktiviteter med “danske” plejehjemsbeboere osv.
Alt køres helt ud i parallelsamfundet. Men vi vantro skal jo også brænde op i helvede bagefter medens de, der i tide har annammet fredens religion, får plads (og sex) i Paradis, så hvorfor gøre sig umage med at leve sammen ?
Med et sådant livssyn, hvorfor så i det hele taget ønske at bo hos danskerne ?
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog