Hodjanernes Blog

6 april 2011

Dansk ondskab sat i relief af Al-Badri fra Odense

DR2s nyhedsprogram Deadline (fra tiden 13:01) havde den 19-årige kortfilms-instruktør Ayat Al-Badri på besøg, og det vakte desværre minder…

Ayat kom til Danmark fra Irak for godt otte år siden. Hun bor til daglig i Odense-bydelen Vollsmose og er i disse dage aktuel med filmen Danskhed på Prøve.
Sammen med Margrethe Vestager og Jesper Langballe deltog Ayat i aftenens debat om de krav, der stilles til udlændinge, som ønsker at opnå dansk statsborgerskab.

Ayat fandt kravene urimelige og begyndte at græde, Margrethe gav hende ret og Jesper Langballe var naturligvis showets superskurk:

Deadline-vært: “Og du føler dig som dansker.”
Ayat Al-Badri: “Ja, det gør jeg, og det er også fordi, det er mit hjem. Det er her, jeg føler mig tryg, og det er her, hvor jeg har alt. Mine venner, jeg har min familie, jeg har min skole, mit arbejde – jeg har mine to frivillige arbejde. Alt hvad jeg har, det er her.”

Deadline-snakken om Al-Badri og tryghed fik mig dog til at tænke på en helt anden og lidt ældre historie – nemlig den om den utrygge danske familie, der valgte at leve i skjul med et godt alarmsystem. Det sjove er, at denne historie også involverer en Al-Badri fra Odense – faktisk to:  To Al-Badri’er, en vred Al-Badri-familie, to Al-Badri-venner (Abdullaziz Khazar Jebir og Fahud Maziad Massaad) og en dansk pige, som lige er fyldt 14 – for at være helt præcis (Det skal understreges, at jeg IKKE ved om Ayat Al-Badri er i familie med fyrene fra denne historie):

Fra eb.dk – Fire dømt for voldtægt mod 14-årig:

“Det hjalp ikke fire unge mænd med irakisk baggrund, at de nægtede voldtægt og påstod, at en 14-årig pige en sen aften sidste sommer selv ønskede at dyrke sex med dem på skift under markedet i Vorbasse i Sydjylland. […]

De tekniske beviser dokumenterer, at pigen formodentlig blev voldtaget oralt, vaginalt og analt af de fire mænd, oplyser kriminalinspektør Peter Krogh fra Sydøstjyllands Politi ifølge TV2 Fyn.

De fire mænd bor i Odense.”

Fra Sappho – Fire irakere udvist for bestandigt for voldtægt af 14-årig:

“Mændene blev dømt for i fællesskab at have voldtaget pigen vaginalt og oralt. Pigen var fyldt 14 år to uger inden overgrebet.
Anklagen lød endvidere på analt samleje, men både by- og landsretten fandt det ikke tilstrækkelig bevist, at dette var tilfældet. […]

20-årige Abdullah og 22-årige Hussein Maayuf Al-Badri er brødre og har opholdt sig i Danmark siden april 2004. Storebroderen, der gennem de første par dage i retten satte sin lid til den muslimske bønnekrans, tasbih, har diabetes og er på sygedagpenge. Han taler stort set ikke dansk, og var afhængig af tolken under hele retssagen. Lillebroderens danskkundskaber var en del bedre, men han var stadig afhængig af tolken. Brødrenes forældre og fem søskende bor i Danmark. […]

Abdullah Maayuf Al-Badri lagde ud med fra anklagebænken at råbe: ”Jeg skal slå ihjel!” Og en af fædrene rejste sig, smed jakken og havde retning mod dommerne, der var på vej ud. En af de otte tilstedeværende betjente og tolken fik ham stoppet, hvorefter han lagde sig ned på gulvet og råbte, inden har blev gelejdet ud. Gulvet måtte også lægge linoleum til en del spytklatter.

Flere rejste sig og fik på en blanding af arabisk og dansk udtrykt deres foragt for nationen, som de kaldte ”luderland” og ”racistiske Danmark”.

Abdullah Maayuf Al-Badri smed en stol efter anklageren, og to betjente måtte herefter pacificere ham. Et par af de cirka 25 tilhørere nærmede sig også anklageren, og denne måtte tage den udgang, der normalt er forbeholdt de tiltalte. Alt imens stole, borde og dørkarme fik både knyttet hånd, flade håndflader og spark at mærke, akkompagneret af høje råb, skrig og gråd.

En rude i retslokalet fik smagt en irakisk albue, og lyden af splintret glas tilkaldte yderligere tre betjente. De fik smidt de sidste tilhørere ud, mens retsbygningen genlød af eder og forbandelser, der fortsatte ud parkeringspladsen, hvor cirka seks betjente blev stående, indtil bilerne var kørt. […]

Den nu 15-årige pige lider i dag af posttraumatisk stresssyndrom. Samtidig har hun fået diagnosen stærk depression. Dags dato lyder regningen for psykologsamtaler på et femcifret beløb for en endnu ikke afsluttet psykologbehandling. Dertil kommer et behov for yderligere behandling hos psykiater. Hendes familie lever i dag på hemmelig adresse med hemmeligt telefonnummer og alarmsystem.

Offeret havde på tidspunktet for gruppevoldtægten ikke tidligere været seksuelt aktiv.”

13 august 2010

Sandheden skal ikke kunne retsforfølges i en retsstat som Danmark!

På Eticha opfordres alle tænkende mennesker, der mener, at der bør ske en  øjeblikkelig henlæggelse af de verserende sager mod Lars Hedegaard og Jesper Langballe for overtrædelse af paragraf 266b, til at skrive under.

Skriv under her.

Morten Uhrskov Jensen:

Der er stærke indicier for, at sagen mod Lars Hedegaard er et ildevarslende nybrud, når det gælder knægtelsen af en reel ytringsfrihed i Danmark. Jeg har ikke af den grund sagt – hvilket jeg heller ikke var i nærheden af i mit indlæg den 3. august, også på det punkt er Jacob Mchangama gået galt i byen – at der er tale om en sammensværgelse. Der er snarere tale om, at anklagemyndigheden (og domstolene?) i de kommende år af egen drift vil udvide anvendelsen af § 266b som følge af den voksende multikultur.

Det er faktisk temmelig bekymrende.

6 august 2010

Det gælder politisk ideologi

Statsadvokatsagen mod Langballe og Hedegaard og de svenske mediers og rigsdagspolitikeres diskriminering af Sverigedemokraterne (SD) og dets vælgere er analoge.

for at få ram på dem, der ikke er politisk korrekte og som ikke vil indordne sig under diktater, der ligger uden for grundloven.

I begge tilfælde manipulerer magthaverne med sproget

På begge sider af Sundet himler man op om ”fremmedfjendtlighed”.
I Sverige er fremgangsmåden tilsyneladende mere organiseret end i Danmark:
Sveriges Radio rundsendte i valgåret 2002 en hemmelig policy til de lokale radiostationer, og derved faldt det i hænderne på SD. Heri stod hvordan man burde behandle SD. Hvis man absolut ikke kunde undgå dem, skulde de omtales med faste adjektiver som ”fremmedfjendtlige” og lignende. Ord som ”højrepopulistisk, højreextremistisk eller indvandringskritisk” var ikke stærke nok!
Bag denne demokratiske (!) aktion stod chefen for den indflydelsesrige Ekoredaktion, Staffan Sonning! Den vakte pinlig opmærksomhed i danske medier!

Der er ikke tale om fremmedfjendtlighed hverken her eller hisset. Man kan faktisk sige tvært imod! Langballe og Hedegaard samt SD kritiserer ikke personer, men den islamiske ideologi, dens barske underkuelse ikke bare af kvinder og os ”vantro”, men tilmed af muslimerne selv, der er frataget åndsfrihed (f.eks. til at konvertere til anden religion – og NB straffen for frafald er værre end i Jehovas Vidner: nemlig at få halsen skåret over!
Det vil sige, at de anklagede personer og de diskriminerede svenske SD-vælgere er på ofrenes side, imod et bøddelagtigt tyranni.

Mens alle I, der er politisk-korrekte og slesker for denne barbariske ideologi, godtager kvindetyranniseringen, de blodigbrutale straffe og udplyndring af vore lande.

24 juni 2010

National Geografic: “Tusinder af kvinder dræbes for familiens ære”

Til forsvar for Jesper Langballe, der skal i retten for sin påstand om, at der er muslimske fædre, der dræber deres døtre, tager vi endnu en gang et kig på fakta:

Læs det hos Nicolai Sennels

17 juni 2010

Tyrkiet: 13 procent har overværet æresdrab

Mens Jesper Langballe skal i retten for at sige, at muslimer slår deres døtre ihjel, så kommer her en rapport fra de værst ramte områder i EU-kandidaten Tyrkiet:

13 % voksne og 10 % unge har set et æresdrab blive udført. 26 % støtter ideen om æresdrab.

Mere hos Nicolai Sennels

25 februar 2010

Flere våben til pestilenserne.

Lars Hedegaard og Jesper Langballe skal finansiere Quassam-raketter – (og Jørgen Poulsens pensionsfond).

Samarbejds-Politiken er henrykt: “Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard og Dansk Folkepartis Jesper Langballe skal straffes for deres udtalelser om, at muslimske mænd voldtager deres familiemedlemmer.

Det mener integrationsrådgiver Mohammad Rafiq. Han har anlagt injuriesag mod dem begge. – “Vi er nærmest ikke engang kommet over 11. september endnu, hvor der bredte sig en opfattelse af, at alle muslimer er lig med terror”, siger Mohammad Rafiq. – Det er en meget grov beskyldning. Jeg kan efter udtalelserne se, mærke og føle, at mange i vores samfund har fået en opfattelse af, at udtalelserne er sande«, forklarer Mohammad Rafiq, der føler sig dybt krænket. – Nu kræver han så, at Lars Hedegaard og Jesper Langballe skal betale en tortgodtgørelse på 40.000 kroner, som ubeskåret skal gå til Røde Kors.”

Interessant jura. Hvis udtalelsen kendes ubeføjet, må negationen være sand: muslimske mænd voldtager ikke deres familiemedlemmer (!) – Iøvrigt vil de to sandsigere næppe kunne finde en andvokat som tør forsvare dem. Det må de så selv klare. Og hvis de agter at føre sandhedsbevis og indkalder blot nogle få af de voldtagne som vidner, vil dørene blive lukket (som altid, når kulturberigere optræder i ‘retten’) – hvis de da overhovedet får lov til at føre vidner….

25 januar 2010

Tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem forsøger at kick-starte ny Muhammed-krise

Sms-kæde sendt til muslimsk verden.

“Danmark er regeret af et parti, der siger at muslimske mænd voldtager og myrder deres døtre og niecer”

Sådan lyder teksten i en sms, som det tidligere socialdemokratiske medlem af Københavns borgerrepræsentation, Hamid El Mousti, indtil videre har sendt til 300 modtagere over hele verden. I teksten opfordrer han også modtageren til at oversætte teksten og sende den videre til endnu flere modtager.

Reaktionen kommer efter Dansk Folkepartis Jesper Langballes kronik i Berlingske Tidende i lørdags.

Video via Snaphanen.

26 marts 2009

Jesper Langballe om De radikale og Ceaucescu i Jyllands-Posten 1990 (februar)

De radikales venskab med den styrtede rumænske diktator Ceaucescu er et specielt kapitel i vor nyere politiske historie.

Svend Haugaard har givet mig anledning til at forske lidt i det ved at benægte forholdet.

ceausescu117/9 1979 holdt Det radikale Venstre landsmøde i Nyborg med en gæstedelegation fra Ceaucescus kommunistiske regime, ledet af vicepræsident Mihai Dalea, der blev fotograferet til Ekstra Bladet sammen med Niels Helveg Petersen.

Et mærkeligt indslag i et dansk partilandsmøde.

Da Amnesty International i 1987 havde rapporteret om de umenneskelige forhold under Ceaucescu, udtalte Bernhard Baunsgaard i en samtale med Carlo Hansen (Århus Stiftstidende 9/7), at Det radikale Venstre ganske vist havde overvejet at bryde den rumænske forbindelse, men havde forkastet muligheden, fordi “nålestik”, der opfordrede regimet til at ændre forholdene, var mere effektive end brud.

Det gav Jyllands-Posten anledning til en skarp lederkommentar dagen efter.

Sært nok er der intet, der tyder på, at de radikales selskabelige nålestik-virk­somhed ændrede diktatorens praksis.

Da Samleren i 1980 udgav Ceaucescu’s taler på dansk – med hjælp fra det rumænske udenrigsministerium – var bogen forsynet med en helgenbiografi over Ceaucescu, skrevet af den gamle radikale frontfigur K. Helveg Petersen.

Hans skildring af diktatorens værk kalkerer dennes egen selvforherligelse og nationalt socialistiske retorik: Endeløse pedantisk-leksikale talrækker over vækstrater o. lign. Skal dokumentere de mirakuløse fremskridt – blandet med naiv helte-glorificering af føreren og hans store egenskaber.

Om Ceaucescus første politiske tale, da han var 18 år, hedder det: “Den blev beskrevet som “den vildt fossende flod fra bjergene” (af hvem, mon?). Det tages helt alvorligt, at fru Ceaucescu ved sin forskning kvalificerede sig til i 1979 at blive præsident for landets nationalråd for videnskab og teknologi.

Mens diktatorens kollektivisering brutalt nedtromlede landsbyerne og gjorde bønderne til forarmede slaver i lejekaserner, giver bogen et idyl-billede af produktions-friheden på de små landbrugs-bedrifter. Arbejderne bestemmer selv deres arbejdsforhold. Og mens fængslerne var stoppet med politiske fanger, citerer K. Helveg Petersen begejstret Ceaucescus appel til nationerne om overholdelse af Helsingfors-aftalen om menneskerettigheder – et problem, som Rumænien ifølge Ceaucescu havde “løst radikalt i den revolutionære humanismes ånd”.

  “Menneskets udnyttelse af mennesket er blevet fjernet for bestandigt i vort land.”

Rumænske flygtninge, som kendte virkeligheden, kunne græmme sig i tavshed.

K. Helvegs kritikløse beundring overgås sikkert kun af den ligeledes radikale Sven Skovmands skønmalerier af retfærdigheden i Sovjet og Østeuropa.

ceausescu2Parade-diplomati

Hvad skyldtes nu de radikales særlige betagelse af den charmerende psykopat Ceaucescu og hans potemkin-kulisser?

Tilsyneladende to ting: Ceaucescu garnerede sin nationale modstand mod Moskva-dominans med talemåder om nedrustning og opløsning af den kolde krigs magtblokke. Altså vand på de radikales mølle. Og i forlængelse heraf: Diktatorens yndlingsrolle var en parade-diplomatisk aktivitet som rejsende storpolitisk fredsmægler og spendabel vært for udenlandske beundrere. (Ifølge K. Helveg Petersen var det minsandten den allestedsnærværende Ceaucescu, der fik udvirket både Nixons forsoning med Kina og Camp David-freden mellem Begin og Sadat.).

Med sin diplomatiske stil imødekom Ceaucescu et særligt behov hos de radikale: De elsker internationale konferencer så højt som nogen kirkelig økumeniker. Og hvad værre er: De tror på, hvad der siges ved den slags sammenkomster.

Devisen for deres fredsdiplomati kan vel formuleres omtrent sådan: – Herhjemme er vi så små og søde, og hvis vi nu taler rigtig kærligt med dem, der er store og slemme, så bliver de måske også små og søde.

Svend Haugaards indignerede svar til mig 28/1 var i så henseende karakteristisk:   Hvad har vi ikke gjort for verdensfred og menneskerettigheder gennem deltagelse i diverse konferencer!

De radikale skal såmænd nok selv tro på, at deres klæben til gangsterregimet har haft en moralsk forbedrende virkning.

Desværre er rumænerne af en anden mening. Men de deltog jo heller ikke i konferencerne – kun i den rå virkelighed udenfor conductatorens palads. Der kunne de så i aviserne se deres bøddel blive hjerteligt opvartet af vestlige parlamentarikere som Gert Petersen og de radikale.

13 januar 2009

Krarup og Langballe genopstiller ikke

Filed under: Danmark, DF, EU, Immigration, Kristne, No dhimmi, Politik, Præster — Tags: , — Hodja @ 10:59

Tiden er ved at løbe ud for Dansk Folkepartis to kontroversielle folketingsmedlemmer, fætre og præster, Søren Krarup og Jesper Langballe.

Begge meddeler nu, at de ikke genopstiller ved det næste folketingsvalg på grund af deres alder. Søren Krarup er 71 år, og Jesper Langballe er 69 år.

23 maj 2008

Prioritering

Som vores estimerede kollega Claes Kastholm Hansen så rigtigt bemærker, har vi her i landet et gentleman-politi, der forventer, at forbrydere selv kommer sig til afhøring, når de har modtaget en invitation.

Derfor er kriminalkommissær Henrik Andersen skuffet over, at den for længst udpegede gerningsmand til overfaldet på Jesper Langballe den 8. maj ikke har indfundet sig til efterkritik, selv om han er indbudt. I normale lande, mener Kastholm, ville politiet køre ud og afhente den sortskæggede »kunstner«, der så sig sur på MFeren.

Det kan godt være, men vi har altså fået en politireform, der betyder, at effektiviteten er en brøkdel af, hvad den var. Det betyder også, at politiet må prioritere indsatsen.

Havde der været tale om et overfald på Frank Aaen eller Asmaa Abdol-Hamid, ville Politiken være udkommet med sørgerand om hele forsiden, DR ville have bragt ekstraudsendelser gennem flere dage, Menneskerettighedscentret ville have indhentet en udtalelse fra FNs generalsekretær, Lars Kolind ville have udlovet en dusør på 200.000 for oplysninger, der kunne føre til gerningsmandens pågribelse, de forenede biskopper ville have udsendt et hyrdebrev til oplæsning i stiftets kirker, og på B.T. og Ekstra Bladet ville der have været mulighed for at ringe ind og sige et trøstens ord til den overfaldne.

Og politiet ville have sat alt til side for at vise handlekraft.

Nu er der blot tale om en selvforskyldt afklapsning af et svin, som er stærkt forhadt af 95 pct. af landets journalister og 100 pct. af landets eksperter. Og at han af uforklarlige årsager er valgt til Folketinget, kan politiet virkelig ikke tage sig af.

Lars Hedegaard i Berlingske; Groft Sagt 21.05.2008

22 maj 2008

Debat: Kort sagt: VOLD: Venstrefløjen indblandet

Politisk vold i Danmark, hærværk, brostenkast og fysisk overfald er knyttet uløseligt sammen med venstrefløjen.

Jesper Langballe blev slået af voldsmænd uden for en restaurant i København, og dæmoniseringen af Dansk Folkeparti har ført til lignende overfald på Pia Kjærs­gaard, Kenneth Kristensen og Morten Messerschmidt.

Eftersom den mest indædte aktør i denne dæmonisering er Politiken, er det nærliggende at spørge, om ikke chefredaktør Tøger Seidenfaden føler et vist ansvar for det voldsklima, han har skabt?

Geoffrey Cain; Fyens Stiftstidende 18.05.2008 

9 maj 2008

Langballe slået ned på værtshus

Filed under: Danmark, DF, Kriminalitet, Labaner, Venstrefløjen — Tags: , , , — Hodja @ 14:01

Folketingsmedlem Jesper Langballe (DF) politianmelder en voldsmand, som i aftes overfaldt ham og slog ham ned uden for værtshuset Byens Kro i Københavns indre by.

Overfaldet skete ifølge Langballe ved 20.30-tiden i aftes, da han var gået uden for værtshuset for at ryge. Her kom en mand og overdængede ham med slag mod kroppen.

Mere på Jyllands-Posten

Der kan man se hvad rygeforbuddet medfører: Alkoholiserede venstreorienterede bumser slår fredelige ældre medborgere ned. Har de iøvrigt ikke andre argumenter end vold på den Venstrefløj?

OPDATERING: Langballe: Tæsk var politisk motiveret

6 februar 2006

Jesper Langballe og Poul Friis i radioens P1 (DDR)

På Jesper Langballes udsagn om, at Adolf Hitlers ‘Mein Kampf’ går som varmt brød i de arabiske lande, havde Friis kun den kommentar, at ‘det gør den også syd for København’.

Men oplagene ‘syd for København’ er nok ikke så store som i Mellemøsten:

MEIN KAMPF PÅ BESTSELLER LISTEN

I 2003 blev rapporten om antisemitisme i Europa  forsøgt hemmeligholdt, ligeledes forholder det sig med postulatet om, at Adolf Hitlers manifest, Mein Kampf er blandt de bedst sælgende bøger i Mellemøsten. Adskillige politikere og samfundsdebattører benægter dette forhold, deriblandt Holger K. Nielsen tidligere formand for SF, med henvisning til postulatets manglende kildehenvisning.

En af kilderne er Agence France Presse (AFP) der er et af verdens ældste nyhedsbureauer og største. AFP oplyste den 09.08 2003, at Mein Kampf var nummer 6. på den Palæstinensiske bestseller liste

En anden kilde er Middle East Media and Research Institute (MEMRI). Organisationen er et uafhængigt organ grundlagt i 1998 med det formål, at give uafhængig oplysning om den Mellemøstlige situation. MEMRI’s hovedkvarter ligger i Washington DC og har kontorer i Berlin, London og Jerusalem. MEMRI baserer sine oplysninger på åbne Mellemøstlige kilder såsom arabiske aviser.

I begyndelsen af 2005 kunne den tyske korrespondent  Jan Kettman så oplyse at Mein Kampf var kommet på den tykiske bestseller liste [Die Welt 19.03.2005]. Bogen er solgt i mere end 50.000 tusinde eksemplarer og i mere end 40 oplag. Det er måske denne læselyst der har fået både Fatahs (PLO’s væbnede arm), Hezbollah og selvstyrets politi til at genoptage den gamle Nazihilsen [Berlingske Tidende 20.03.05], med højre arm strakt?

Læs videre på: http://www.arkaisk.dk/minut-bestesellerr.htm

og bedøm selv, hvem der har ret. Friis eller Langballe.

terror1.jpg