Hodjanernes Blog

16 maj 2010

En stor dansk digter

Historien om den danske journalists glorværdige redning af en amputeret vietnamesisk dreng under Vietnam-krigen var løgn.

Altsammen. Kogt sammen af en digterjournalist, der opfandt talrige dramatiske detaljer og gjorde sig selv til helten i en historie som en anden havde æren for.

Tip: J.D.

Et liv som politiker, journalist, generalsekretær og digter af storformat. Er der overhovedet noget, som denne mand ikke kan? 🙂

25 maj 2008

Jørgen “Mangepenge” Poulsen.

Sjældent har et citat fra Marx (altså Groucho) været mere velanbragt:

Jørgen Mangepenge Poulsen

Han ligner en idiot – han taler som en idiot –

men lad Dem ikke narre af det….

Han ER virkelig en idiot !

17 december 2007

Naturlig forklaring

I juridiske kredse har der bag kulisserne været spekuleret over årsagerne til, at Røde Kors gik med til at betale ærlige Jørgen en fratrædelsesgodtgørelse, som han ifølge kendere af den slags ikke har juridisk adkomst ti.

Men det har sin naturlige forklaring.

Ved at koncentrere opmærksomheden om den griske generalsekretær undgår organisationen som sådan at blive genstand for alt for megen ubehagelig granskning.

Således er der endnu ingen, der har forlangt en undersøgelse af Røde Kors’ rolle lige før og under valgkampen.

Mens Røde Kors sad musestille dyngede pressen op med rædselsberetninger om utålelige tilstande i asylcentrene. Bedstemødre mødtes hver uge udenfor Sandholmlejrens ikke-eksisterende pigtråd for at protestere over indespærringen af de stakkels indsatte, som imidlertid sjældent var hjemme, idet de var ude for at passe deres sorte arbejde, hvilket Røde Kors naturligvis har vidst alt om, men undladt at fortælle vælgerne.

“Asylbørn” blev drevet til sindssyge af den umenneskelige behandling, hvilket fik statsminsteren til at bryde sammen og love, at familierne skulle flyttes ud af centrene.

Nu kommer Røde Kors og advarer mod at flytte dem, da de har det bedre, hvor de er.

Var der overhovedet noget der passede?

Ja, en ting passede i hvert fald: Jørgen Poulsen skulle vælges til Folketinget på en bølge af national selvbebrejdelse, som Røde Kors ikke så nogen grund til at afmontere.

De ville måske gerne af med ham?

Lars Hedegaard i Berlingske. Groft Sagt. 16. december 2007.