Hodjanernes Blog

29 oktober 2012

Den inkarnerede fejhed, David Trads, og løgnhalsen Rasmus Lindboe

Morten Uhrskov Jensen skriver på sin blog om DR udsendelsen ‘Detektors’ ‘Hængt Ud På Forsiden’ i dag:

Jeg kan anbefale DR1´s program her til aften Hængt ud på forsiden, hvor en af dansk presses virkelige svinerier bliver oprullet med imponerende præcision. Det drejer sig om de løgnagtige anklager mod filosof Henrik Gade Jensen for at nære nazisympatier. Historien stod at læse i Information den 25. november 2003, forfattet af Rasmus Lindboe med David Trads som chefredaktør.

De to herrer har ikke ønsket at deltage i udsendelsen, og for den usselhed skal de benævnes den inkarnerede fejhed. Man burde kunne slå op i en ordbog og se deres navne som synonymt med fejhed. De bragte en løgnehistorie, som kostede Henrik Gade Jensen hans job som rådgiver for daværende kirkeminister Tove Fergo. Ikke engang her ni år efter er de i stand til at stille op foran et kamera og beklage deres usselhed dengang i 2003. Endnu engang: Davis Trads og Rasmus Lindboe er fejheden selv. Rasmus Lindboe må tillige for evigt bære løgnerens stempel på sig. I embeds medfør vel at mærke. Den venstreekstreme René Karpantschof – ophavsmanden til løgnen – medvirker da trods alt i udsendelsen, hvor han medgiver, at det var opspind fra ende til anden. Resten er selvfølgelig også usselhed fra hans side, idet han ikke lige gad tjekke, om hans løgn om Henrik Gade Jensen nu også holdt vand. Din løgn, René Karpantschof, kostede Henrik Gade Jensen hans arbejde. Kan du huske det, René Karpantschof? I udsendelsen på DR1 siger du, foreholdt din løgn, at

“det er ærgerligt for mig.”

Tak for den indrømmelse, René Karpantschof. Storslået. Synes du eventuelt også, at det var ærgerligt for Henrik Gade Jensen, at han mistede sit arbejde, eller lader det dig kold, René Karpantschof? Det tror jeg, det gør.

Læs resten på Uhrskovs blog.

OPDATERING: Fejheden fortsætter: David Trads turde ikke sige undskyld på TV – men gør det på Facebook.

7 marts 2009

Hvornår siger I alle sammen undskyld?

Pistolerne knitrer i gaderne, uskyldige dræbes, ældre får ikke deres mad, samaritter chikaneres. Anno 2009. I København.

Så er det, at jeg spørger: Hvornår undskylder Villy Søvndal, Ole Sohn, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager for krigen? For I talte om dialog, flere penge og bedre integration, mens vi andre sagde udvisning, arbejde og lovlydighed.

Hvornår beklager Bjørn Elmquist, Morten Kjærum, Andreas Kamm og Jørgen Chemnitz det kaos, som de har forårsaget? For I anklagede os for at være intolerante og på kant med menneskerettighederne, når vi advarede mod mellemøstlig kriminalitet, rockerafstumpethed og ikke-vestlige æresbegreber.

Berigelse eller balkanisering
Hvornår kryber Marianne Jelved, Poul Nyrup Rasmussen, Poul Schlüter og Birte Weiss til korset og beder danskerne om tilgivelse for volden? For I sagde, at indvandringen ville være en berigelse for Danmark, mens vi kunne henvise til en kommende balkanisering af Danmark.

Hvornår griber Georg Metz, Arne Melchior, Bent Melchior og Mikael Rothstein pennen og udfærdiger en offentlig skrivelse, hvori de bekender deres synder? For I henviste til noget fra 1930’erne, mens vi sagde, at indvandringen ville gå ud over vore sårbare danske mindretal og svage grupper.

Hvornår beder Flemming Balslev, Ole Espersen, Tyge Trier og Niels-Erik Hansen om forladelse for deres juridiske krig mod danskernes selvbestemmelsesret? For I brugte jeres begavelse til at advare mod danskernes indre svinehund, mens vi bare var bekymrede.

Hvornår gør Niels Due Jensen, Hans Skov Christensen, Lars Kolind og Uffe Ellemann-Jensen afbigt for deres manglende dømmekraft? For I red med på floskelbølgen, mens vi nøgternt pegede på konsekvenserne.

Hvornår bøjer Klaus Rifbjerg, Troels Kløvedal, Ib Michael og Knud Vilby nakken i ydmyghed? For I tog fejl bag jeres mange halvdårlige bøger, mens vi andre foran bøgerne havde ret.

Førskønnet mediebillede
Hvornår går Tøger Seidenfaden, Lisbeth Knudsen, Anne Knudsen og Jørgen Flindt Pedersen på knæ i afmagt? For I forskønnede virkeligheden i medierne, mens vi andre gennemskuede usandhederne.

Hvornår indrømmer socialpædagogerne, psykologerne, kriminologerne og socialrådgiverne, at de tog så grueligt fejl? For I troede, at I kunne købe jer til multikulturel harmoni, mens vi henviste til udenlandske erfaringer om det modsatte.

Hvornår formulerer lektorerne, professorerne, adjunkterne og ph.d.’erne en beklagelse for deres forkerte analyser? For I gemte jer bag ideologi og skønmaleri, mens vi så virkeligheden, som den var.

Hvornår indrømmer Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, at han bærer ansvaret for de uskyldigt dræbte? For du talte om det globale ansvar, mens vi kunne dokumentere, at din åbning af grænserne ville skabe libanesiske tilstande.

Hvornår? Hvornår undskylder I? Alle I, der gjorde som ovennævnte? Hvor mange døde skal der ligge i gaderne, før I træder i karakter? Hvor megen dokumentation, hvor mange fakta skal der til? Hvornår?

Alex Ahrendtsen forlægger, viceborgmester (DF) i Jyllands-Posten.

Kære Alex Ahrendtesen – du må da være naiv så det basker. De undskyldninger får du ALDRIG. For det er jo DF’s skyld – hvornår fatter du det?