Hodjanernes Blog

19 marts 2013

I aften på DanMarx Radio: Dokumania: Bush, Blair og Fogh – krigskampagnen

Filed under: Danmark, Demokrati, Folketinget, Irak, Medier DR m.fl., Politik, USA/Canada — Tags: , , — Hodja @ 16:27

Og resultatet er som sædvanlig, når det gælder DDR, givet på forhånd.

12 februar 2011

Årets citat

A. Fup i Samarbejds-Politiken: “Et folks vilje kan ikke ignoreres”….

For en gangs skyld gør vi ikke nar af dasbladet Samarbejds-Politiken. Og her må vi bøje os i støvet. Ydmygt. Bladet som af uforklarlige grunde har viet de sidste ti års lederspalter op og spalte ned til at rase, fråde og fnyse ad vort hårdt plagede lands tidligere statholder, Anders “Fup” Rasmussen, har nu – endeligt – fået skovlen under krabaten. Ikke ved henvise ham til den utvivlsomt reserverede plads i de aflagte lurendrejeres, taskenspilleres og  fusentasters helvede, men ved helt anderledes sofistikerede metoder. Vi troede ærligt talt ikke at sjovnalisterne ved nævnte publikation magtede genren, men vi tog altså fejl. Her har man ved hjælp af tyk, galdegrøn sarkasme, sydende ironi og bittersød fryd udstillet hyklerens ynkelighed i al hans skam:

“Intet samfund kan i længden ignorere et folks vilje, konstaterer Nato’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, efter at Hosni Mubarak tidligere fredag trådte tilbage som Egyptens præsident. – »I det lange løb kan intet samfund ignorere et folks vilje. Demokrati betyder meget mere end flertalsstyre. Det betyder også respekt for individuel frihed, for mindretal, menneskerettigheder og retsstaten«, lyder det fra Fogh Rasmussen. – »Jeg hilser Mubaraks beslutning velkommen«, siger han og føjer til, at han som Nato’s generalsekretær tidligere har opfordret til en hurtig og fredelig overgang til demokrati i Egypten.” –         Tableau!

3 marts 2008

Han må have været fra Al-Ritzau eller DanMarx Radio.

Filed under: Aviser mm, Aviser mm Danske, Blogs Foreign English, Danmark, Medier DR m.fl., Tonen — Tags: , , , — Skjoldungen @ 11:40

En dansk journalist – sendt til Texas for at sværte Bush og Fogh – forsøgte selvmord.

CNN beretter:

Journalist En dansk journalist ved navn Svensson (aldrig hørt om ham) var i Crawford, Texas for at rapportere hjem om de to herrers møde og forklare den undrende befolkning hvorfor denne begivenhed er en skandale, et islamofobisk komplot, et typisk udtryk for dårlig tone og i det hele taget en trussel mod menneskeheden. Vor ivrige journalist kunne imidlertid ikke få internet-forbindelse på sit værtshus – hvad DET så kan skyldes? – og gik derfor ud på gaden for at ringe hjem efter den rette vinkel på historien. Til den ende lykkedes det vort geni at tænde sin debiltelefon, og mens han således sjokkede bevidstløs rundt i den for tiden så udbredte trancetilstand – der kendetegnes af et fåret udseende mens den ene arm prøver at bore et stykke plastic ind i øret – kunne han naturligvis ikke samtidig se hvor hans platfødder havde forskaffet ham hen. Det viste sig, at han var vadet ind i en ældre dames forhave og befandt sig få meter fra hendes hoveddør. Ej heller i Texas er det tilladt at misliebige personager lusker rundt i andre foks haver, så den ældre dame bad vor helt om at skrubbe af. Og hun understregede sin mening ved at vifte med sin revolver. Efter sigende fattede journalisten omsider vinket og kvabbede sig tilbage til sin café latte. Nu kan han så – i prime-time, forstås – berette om de skydeglade, Texanske bedstemødre.