Hodjanernes Blog

7 oktober 2011

Ole Sohn i lommen på KGB

Sovjetekspert Flemming Rose skriver i Jyllands-Posten: Vidne: Ole Sohn var hæler for Moskva.

De illegale overførsler til Danmark og Ole Sohn foregik på følgende måde: Den internationale afdeling i centralkomiteen bestilte de aftalte beløb i kontanter hos den sovjetiske nationalbank.
Derpå ankom en betroet officer fra KGB’s første hoveddirektorat til centralkomiteen, modtog pengene og kvitterede for dem. Dernæst blev pengene ad sikre kanaler bragt til Danmark, hvor enten den lokale KGB-chef eller formanden for ambassadens partikomite afleverede dem til Ole Sohn. Han blev bedt om at kvittere for modtagelsen, hvorpå der gik et dokument fra den sovjetiske ambassade i København tilbage til KGB’s hovedkvarter og centralkomiteens internationale afdeling i Moskva. Af dokumentet fremgik det, at operationen var gennemført.
Anatolij Smirnov, hvordan kan du være sikker på, at netop Ole Sohn modtog de næsten 1,2 mio. kr., som der i oktober 1989 er kvitteret for i den dokumentation, du er i besiddelse af? Kan det ikke have været en anden? »Nej, jeg er 100 pct. sikker på, at det forholder sig sådan.
« Men kunne det ikke være en anden end Sohn, der modtog pengene? »Ikke når hans navn står på dokumenterne. Ifølge den instruks, der beskrev, hvordan overførslerne skulle finde sted, var det den danske partiformand eller en person, han havde givet fuldmagt, der kunne modtage pengene. Ingen andre.

Jyllands-Posten 5. oktober 2011

Det fremgår, at ikke alene Ole Sohn men også Helle Thorning-Schmidt har et stort problem her. Det er mærkeligt, at vor nye statsmedister i går aftes på landsdækkende TV kunne påstå ‘intet at kende til sagen’. Mon ikke hun kommer til at beskæftige sig med den i den nærmeste fremtid? Hvad siger NATO til, at vi har en tidligere KGB-associeret person i regeringen?

30 august 2010

Al-Qaedas dødsliste

26 august 2010

Terrorekspert i USA frykter ny Muhammed-krise

En ledende amerikansk terrorekspert frykter en ny Muhammed-krise når Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose utgir en bok om Muhammed-tegningene.

6 maj 2008

Kort sagt: Der findes kun én slags islam

Da jeg læste om deltagelse i Hizb ut-Tahrirs protestdemonstration, kom jeg til at tænke på, at det egentlig er påfaldende,

at f.eks. 5.000 moderate muslimer ikke drog gennem Københavns gader i protest mod demonstrationen, men svaret herpå findes nok i Flemming Roses interview med Oriana Fallaci i bogen “Amerikanske Stemmer”, hvor hun udtaler, at al den snak om moderat og radikal islam, god eller dårlig islam, er noget sludder. Der findes én islam, og den står i Koranen.

E.J. februar 2008.

28 marts 2008

En Rose til Muslimerne.

Efter al postyret om “Fitna” er stillingen klar: 1-0 til muslimerne.

Som nærværende blog allerede den 9. marts spåede, indholdt filmen intet nyt. Alle scenerne er kendt ad nauseam, scenografi og opsætning blot opkog af utallige, tidligere viste klip. Og muslimerne har – i hvert fald i skrivende stund – opført sig eksemplarisk: for dem er filmen jo også blot lidt sød halal-underholdning til aftenkaffen – Gaaab….

Anderledes forholder det sig med danske danskere: her har filmen fået samtlige loonier plus et par stykker til at miste selvbeherskelsen og gå i spruttende “islamic rage”-tilstand . Førsteprisen, både hvad angår det kunstneriske indtryk samt den tekniske stupiditet, går ubestridt til suicidalakrobaten Mogens Jensen med denne grausame salbe:

  • – Man skal tilbage til Hitlers modbydelige nazipropagandafilm “Der ewige Jude” for at kunne beskrive Gert Wilders film “Fitna”. Vi mangler bare rotterne som billeder på muslimer. I et sandt orgie af modbydelige mord- og voldsscener gør Wilders alle muslimer til terrorister og mordere og byder i den grad op til direkte voldelig konfrontation.

Ak, ja – men hvad andet kunne man vente sig fra den kant? – Mere forstemmende er det, at også intelligente mennesker nu angribes af purulent Ellemannitis. Således har Kurt Westergaard indkaldt de frygtede DJØF-Sturmtruppen fra “Dansk Journalistforbund” (sic!) til at flå Geert Wilders for brud på ophavsretten til en tegning som nu om stunder må siges at være i “public domain”. OK, Kurt er en gammel mand som med rette frygter for sit liv, og han prøver vel blot at formilde bødlerne en kende.

Værre er det, at også Jyllands-Posten’s kulturredaktør, Flemming Rose, har meldt sig under Seidenfanerne og kalder filmen “ude af kontekst”, “den skildrer kun nogle muslimer” o.s.v., o.s.v. til den så velkendte lirum-larum-melodi i Politiken-segmentets café-latte-saloner. Knapt var filmen’s rulletekster færdige, før han beredvilligt hjalp MohammeDanMarx Radio med at stikke kniven i ryggen på Geert Wilders – og dreje den grundigt rundt. Standard-procedure på Samarbejds-Politiken, javist, men Jyllands-Posten? – Nå jo, såmænd: At al dens bragesnak om ytringsfrihed ikke er andet og mere end et reklamestunt, et salgsfremmende badutspring, står jo klart i lederne; her viser man sit sande sindelag: ubehersket EU-liderlighed med hvad deraf følger i retning af censur, appeasement og slesk lefleri for mellemøstens Barbaristans.

Ingen Rose uden torne, Flemmings tænder er forlorne…