Hodjanernes Blog

11 februar 2017

Støt whistlebloweren, der fortalte sandheden om Krudttønde-terroristen og Københavns Kommunes svigt

Finn Rudaizky er blevet idømt en bøde på 10.000 kr for at have videregivet informationer til pressen om terroristen Omar El-Hussein, som Københavns Kommune forsøgte at dække over.

Finn Rudaizky (DF) er medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune. Han sørgede i 2015 for, at offentligheden fik nys om, at Københavns Kommune havde mangeårigt kendskab til terroristen Omar El-Husseins problematiske forhold. Uden at kommunen greb ind. Det gjorde han ved at agere whisteblower til pressen. Det har nu ført til, at Rudaizky er blevet idømt en bøde på 10.000 kr i en sag rejst af Københavns Kommune. Han skal også betale sagens omkostninger.

Man må ikke offentliggøre fortrolige oplysninger, medmindre de er af åbenbar offentlig interesse. Men hvad der er af åbenbar offentlig interesse, kan i høj grad diskuteres.

Trykkefrihedsselskabet mener, at oplysninger om Københavns Kommunes passivitet over for Omar El Hussein i allerhøjeste grad er i offentlighedens interesse. Derfor har vi taget initiativ til en en indsamling til Finn Rudaizky.

Støt den frygtløse whistleblower ved at indbetale et beløb til:

DF Københavns bank er Sydbank. Reg.nr. 6825 og kontonummer 0001076664.

Så har du lyst til at “være med”, så venligst indbetal til nævnte bankkonto. Husk at mærke overførslen med “Straffesag”.

Fra Trykkefrihedsselskabet

9 marts 2010

Spørgsmål til ministeren om kønsopdelt plejehjem‏

Spørger: Pia Adelsteen

Spørgsmål S 1486 :

Hvad er ministerens holdning til krav om, at man på et kommende plejehjem i København skal kunne kræve professionel pleje af personale med samme køn som en selv såvel som kønsopdelt gymnastik og genoptræning?

Skriftlig begrundelse:

Der henvises til et debatindlæg af Finn Rudaizky, medlem af Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden, i Lokalavisen Vanløse Posten d. 4. marts 2010, hvori Muslimernes Fællesråds forventninger til indretningen af et muslimsk plejehjem i København diskuteres.

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog.

26 maj 2009

Ikke et hak bedre

Ved folketingsvalget i 2007 var det langt overvejende borgerlige valgplakater, der blev klippet ned, overmalet med graffiti eller forsynet med et ildevarslende skud rød maling i panden.

Mønsteret synes at gentage sig ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, for allerede nu er flere af Morten Messerschmidts (DF) valgplakater blevet overmalet med hagekors. Desuden har Danmarks Socialdemokratiske Ungdom lanceret en valgplakat, hvor Messerschmidt fremstilles som en ‘højreorienteret galning’ med skrårem og lange støvler, Jens Rohde (V) som ‘storkapitalens lakaj’ og Bendt Bendtsen (K) som ‘skydegal jæger’.

DSU

Rød blok anklager hyppigt VKO for en hård debattone, mangel på stuerenhed samt et forkvaklet menneskesyn. De er ikke et hak bedre selv.

Finn Rudaizky; Ekstra Bladet 24.05.2009