Hodjanernes Blog

5 juni 2008

Leder i Jyllands-Posten: 1938 – 2008

P. MUNCH, ERIK SCAVENIUS – Margrethe Vestager. Er det for hårdt; ligefrem uretfærdigt?

Det Radikale Venstre har et meget stort medansvar for flere perioders udenrigs- og sikkerhedspolitiske svigt, da det virkelig gjaldt i danmarkshistorien. Det er en arv, som partiet stadig trækkes med

Det var den radikale appeasement-politik, der var Danmarks officielle svar på udfordringen fra Nazityskland. Det endte i Besættelsen i 1940. Det radikale islæt i fodnotepolitikken i 1980’erne er ligeledes uomtvisteligt, personificeret ved Niels Helveg Petersen. Også her bragte det Danmark helt ud på kanten af afgrunden.

Og nu reagerer en ny tids radikal leder, Margrethe Vestager, på en ny tids totalitær trussel ved at hævde, at det er Danmarks bidrag til krigen mod terror i Irak og Afghanistan, som bør problematiseres, snarere end formørkede fanatikeres kyniske omgang med liv og død.

Læs videre på Jyllands-Posten

Tip: TB

11 marts 2008

Advarsel: Landssviger-aften i DanMarx Radio.

Filed under: Loonies, Medier DR m.fl., Radikale, Tonen — Tags: — Skjoldungen @ 17:52

Hav brækspanden ved hånden – og rigelige forsyninger af Stesolid® til brug mod latterkramper.


  • Det ville ligge Hodjas Blog fjernt at reklamere for den tvangslicens-financierede agitprop-ammestue og derved risikere at påføre vore intelligente læsere risikoen for irreparabel svindsot og trøske i hjernebarken med tilliggende organer. Men i betragtning af samme læseres robusthed over for de flagrante doser af loonie-præk man dagligt udsættes for overalt i de såkaldte “medier” er vi dog fortrøstningsfulde. Vi agter i hvert fald selv at udsætte os for DR2 (det kræver et fjernsynsapparat) kl. 20.30 og resten af aftenen – såfremt nævnte apparat overlever kasteskytset så længe.
  • Kadrerne fra (D)DR agter nemlig at give den fuld skrue med en tema-aften om – hold fast – “Det Radigale Venstre”. Til den ende kræves naturligvis det ypperste inden for Statsradiofoniens fremmeste kunstarter, såsom manipulation, skævvridning, fordrejning, løgn, forglemmelse, udeladelse, skøjten-let-hen-over, leflen og – ikke mindst – uvidenhed. Samt selvfølgelig et passende antal politisk korrekte smagsdommere (de såkaldte eksperter) – som pudsigt nok alle er resultatet af “De Ridicyles” skolepolitik siden 1968.
  • Ifølge programmet bliver aftenens kraftpræstation det – for oplyste mennesker – helt ufattelige, nemlig rehabilitering af Erik Scavenius!
Scavenius