Hodjanernes Blog

21 november 2010

Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde

Patienter indlagt på danske sygehuse har ifølge sundhedsminister Bertel Haarder ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde.

Men sundhedsvæsnet vælger stadigt at vægte hensynet til den muslimske læge over patientens helbred. Patienten må finde sig i at blive fragtet til et andet hospital, såfremt han ønsker at undgå den læge, for hvem ideologien er så ufravigelig, at hun også skilter med den i arbejdstiden.

Det er naturligvis faldet det inkluderende segment for brystet, at patienterne nu i nogen grad selv kan bestemme, om de vil behandles af en læge, der nægter at udvise uniformsmæssig neutralitet.

Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet forsøger, som på tælling, at afspore diskussionen ved at dreje fokus over på medfødte fysiske karakteriskika, som ingen læge selvsagt bør diskrimineres på baggrund af (og dog alligevel bliver det, af visse religiøse individer, der ikke bryder sig meget om hankønslæger på fødegangen) og væk fra det relevante spørgsmål:

Har en læge ret til at skilte med sin ideologi i arbejdstiden? Ville det fx. være i orden for doktoren at sætte en DF-bagde på kitlen på bekostning af patienten Mohammeds blodtryk?

Socialdemokratiets sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen går så langt som til at bebrejde patienten, at denne ved at bede om en uvildig læge vil besværliggøre tilrettelæggelsen af operationer, endskønt hun med rette kunne vende sin vrede mod den læge, der startede farcen ved at insistere på at iføre sig en overbevisning.

Fra dr.dk – Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde

Skulle jeg så også kunne nægte at blive behandlet af en læge fra Dansk Folkeparti? Det er jo absurd, siger sundhedsordfører Per Clausen, Enhedslisten.

Hans kollega i SF, Jonas Dahl, er bekymret for konsekvenserne af den rettighed.

Skal vi til at have en kupon, hvor vi kan krydse af, at vi kun vil behandles af kvinder under 30 år? Vi har et sundhedsvæsen, hvor man ansætter folk ud fra deres faglige evner, og det må patienterne acceptere. Vi må sætte foden ned, siger han.

Det vil blive utroligt besværligt at tilrettelægge planlægningen af operationer i det danske sundhedsvæsen, hvis en patient på operationsbordet pludselig kan kræve at blive henvist til et andet sygehus, bare fordi han ikke bryder sig om lægen eller sygeplejersken, mener socialdemokratiets sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.

Patienten har jo heller ingen garanti for at få en ’hvid model’ på det næste sygehus, siger hun.”