Hodjanernes Blog

2 februar 2017

Rigspolitiet mørklægger sag om somaliske tvangsudsendelser

Rigspolitiet, der har ansvaret for at sende afviste asylansøgere ud af landet, har mørklagt sagen.

Myndighederne vil ikke engang oplyse, om det er praktisk muligt at sende afviste asylansøgere til Somalia, hvis de nægter at samarbejde.

Mere på metroXpress

For et par dage siden havde DR-P1 Morgen en ‘ekspert’ fra DIIS i studiet angående hjemsendelse af somaliere. Han måtte nødtvungent indrømme, at der findes flere sikre områder i Somalia, men – tilføjede han:

“Somalia har travlt med at modtage flygtninge fra Yemen!”

Citeret efter hukommelsen. Interviewet stoppede brat derefter.

16 marts 2009

Årsagen til at vi har flygtninge og indvandrere i Danmark – serveret i folkeskolen

Interview med forskeren Ditte Marie Munch-Hansen  fra DIIS på DDR-P1 her til formiddag kl. 11.45 om antologien ‘Verdenshistorier – en alternativ kanon’.

“Grunden til at vi har flygtninge og indvandrere i Danmark i dag er jo de frygtelige konflikter i Verden.” (Citeret efter hukommelsen).

Efterfulgt af udsagn af Marianne Madsen, kulturkonsulent i Dansk Flygtningehjælp, om hvor meget de ‘nye danskere har at byde på og berige os med.

Bogen består af skønlitterære tekster fra de 12 største flygtninge- og indvandrergrupper, der er at finde i folkeskolen.

Ifølge Gyldendalredaktør Karen Dinesen er kanonen en kommentar til den lukkede forståelse af, hvad danskheden er.

Vores kanon åbner sig i stedet for lukke sig om sin egen kultur, som kulturministeriets kanon gjorde. Den repræsenterer en kultur, der også er dansk, siger Karen Dinesen til dr.dk/nyheder.

Er det jeres indspark i den fortløbende kulturkamp?
– Ja det kan man godt sige. Det er et nyt bud på dansk kultur, siger Karen Dinesen.

Bogen er tænkt til danskundervisningen i folkeskolens ældste klasser og indeholder bidrag fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Kroatien, Pakistan, Serbien, Somalia, Sri Lanka, Tyrkiet, samt kurdere og palæstinensere.

Dansk Flygtningehjælps formand Stig Glent-Madsen beskriver Verdenshistoriers rolle således:

“Debatten om den danske kanon og danskheden kan måske bedst sammenlignes med at sidde i et lukket rum med et vindue.

Forbliver vinduet lukket, vil der hurtigt komme en dårlig luft. Vi bruger langsomt ilten, der kommer ikke ny luft, inspiration eller nyt liv. Tværtimod bliver luften plumret, og vi føler, at vi ikke får nyt brændstof, men at vi istedet langsomt kvæles. Sådan har debatten om danskheden været i de senere år.

Det er ikke så underligt, at netop DDR gør hvad de kan for at fremme bogen og forfatteren, totalt manglende jordforbindelse er jo en kvalifikation. Betegnelsen ‘alternativ kanon’ gør den også selvskrevet på parnasset, sammen med alt andet der på mere eller mindre underfundig måde kan bruges til underminering af den nuværende regering. Bekvemmeligheds- og økonomiske flygtninge er overhovedet ikke ord, der indgår i godmenneskenes vokabularium.

At forskeren har speciale i holocaust og folkedrab gør historien endnu mere grotesk, når man ser på listen over lande, der bidrager til bogen.

Iøvrigt er der mindst en kultur, der glimrer ved sit fravær.

Læs iøvrigt om det californiske skolesystem.