Hodjanernes Blog

9 maj 2011

Har I heller intet hørt i medierne (GVM = Gamle Venstreorienterede Medier)

Helt stille var der tirsdag efter påske, da landsretten frikendte Forsvarsministeriet i den såkaldte ”fangesag”, hvor tolken MG, der har været helt central vidne i sagen, erkendte, at hans tidligere vidneudsagn var baseret på rygter, opfangede udsagn og virkelige hændelser.

Det var ikke en historie, der, når bortses fra herværende dagblad, trak de store overskrifter. Nærmest tavse var DR og Politiken.

Nogen vil måske huske, at tolken MG også spiller en helt central rolle i Christoffer Guldbrandsens film ”Den hemmelige krig”. For her er det netop hans gentagne indberetninger fra Afghanistan til Forsvarsministeriet, der bruges som grundlag for at så tvivl om forsvarets og regeringens rolle i sagen. Tolken er med andre ord det nærmeste Guldbrandsen kommer en rygende pistol i filmen, og med landsrettens afgørelse må det siges, at filmen er klædt af, og hele konstruktionen bag den smuldrer.

1 december 2006

DR og Enhedslisten arbejder sammen

I sin ny dokumentarfilm, ‘Den hemmelige krig’ påstår instruktøren Christoffer Guldbrandsen, at fem fanger siger, at de blev udsat for mishandling af amerikanske styrker.

De fem fanger var en del af en gruppe på 31 mand, som i marts 2002 blev fanget af danske soldater på en koranskole og overgivet til amerikanerne, hvor de i følge flere vidner blev slået og sparket og klædt nøgne.

Her til aften fik TV-Avisen klokken 21 rodet tingene godt sammen i et interview med Frank Aaen og Søren Espersen. Filmens producenter har ikke villet lade forsvarsministeren se den, men alle kræver, at han udtaler sig. Paula Larrain fra TV-Avisen kalder fangerne ‘soldater’ og Frank Aaen kalder dem ‘krigsfanger’.

Man skal lige huske, at det, det drejer sig om, er, at de krigsforbrydere, man kæmper imod i Afghanistan og Irak, ikke er soldater. De kæmper ikke i uniform og er således IKKE omfattet af Geneve-konventionen. Og dermed er ikke krigsfanger. Og vigtigst: Geneve-konventionen gælder i krig. Og mig bekendt er NATO, Danmark og USA ikke i krig med Irak eller Afghanistan.

Tværtimod er det terrorister, der gemmer sig forklædt som civilister, og som selv ikke kerer sig en døjt om Genevekonventioner, krigens love eller moral i det hele taget. Nej de myrder civile (flere om dagen end hele den påståede og enkeltstående Haditha-affære), tager gidsler osv.

Er der nogen, der er i tvivl om, hvad Al-Qaida og Taleban vil gøre ved eventuelle danske, britiske eller amerikanske soldater, de tager til fange?

Og – har USA og Danmark nogensinde været i krig med et land, der overholder Geneve-konventionen?

Det hele drejer sig om, at vores tapre soldater igen skal bruges i venstrefløjens og mediernes beskidte indenrigspolitiske spil.

Og journalisten Paula Lorrain virker som en dum gås, der ikke ved, hvad hun taler om.

Desuden må man konkludere, at den danske venstrefløj virker nærmest uintelligent. Disse metoder har oppositionen i USA og UK brugt i flere år.