Hodjanernes Blog

16 august 2011

Redox anmeldt til politiet

Når der er tale om oplysninger om politisk tilhørsforhold, som ikke er offentligt kendt, så er rammerne efter persondataloven ganske snævre.

Datatilsynet anmelder sagen som et brud på reglerne om offentliggørelse af følsomme oplysninger om politisk tilhørsforhold, siger direktør i Datatilsynet Janni Christoffersen.

Men Redox’ offentliggørelse af disse navne og oplysninger udgør i sig selv en ulovlig politisk registrering. Selvom registreringen foregår i journalistisk øjemed. Det mener en forsker i persondataret og ytringsfrihed, DDR P1 Orientering har talt med.

12 marts 2008

Århus-historie?

Filed under: Aviser mm Danske, Danmark, Humor, Indvandring, Jura, Kriminalitet — Tags: , , — Skjoldungen @ 15:43

Guldsmed politianmeldt for røveri-video på YouTube.

Fra 180Grader:

Røverne af en guldsmedeforretning i Århus gav ikke tilladelse til, at deres røveri kunne vises på YouTube. Derfor har Datatilsynet politianmeldt butiksejeren, der gjorde det.

En guldsmedeforretning i Århus er blevet politianmeldt af Datatilsynet, fordi dens indehaver har lagt en videooptagelse af et røveri mod butikken ud på YouTube, oplyser DR Østjylland.

Preben Randløws forretning, Diamanten i Skt. Clemens Stræde, blev udsat for et hårdhændet røveri den 8. februar, og guldsmeden lagde videoklippet ud på internettet samme dag for at lette opklaringsarbejdet. De to røvere blev da også fundet og anholdt. Men ifølge persondataloven er det forbudt at offentliggøre billeder af mennesker, som deltager i et røveri, uden deres tilladelse.

“Det, jeg har gjort, er forbudt i dette land. Men loven er skruphamrende forkert og må laves om,” siger Preben Randløv.

Videoen er også blevet vist i fjernsynet med tilladelse fra politiet.