Hodjanernes Blog

19 marts 2010

Radovan Karadzic: “Krigen mod muslimernes islamistiske mål var retfærdig”

The Serb cause in the Bosnia war was a “just and holy” war against the “Islamist goals” of Muslims, Radovan Karadzic has claimed during his trial against United Nations genocide charges.

Karadzic quoted George Kenney, a US State Department official, telling Alija Izetbegovic, a Bosnian Muslim leader to block negotiations and to “hold out for a unitary Bosnian state”.

He accused a “conspiracy core” of fundamentalists of having tried to create an Islamic state with Western support.

”They had an Islamist goal. They wanted 100 per cent power as it was in the days of the Ottoman Empire. There were fundamental goals changing the destiny of a whole region,” he said. “They want Islamic fundamentalism and wanted it from 1991 to 1995.”

By supporting Bosnian secession from Yugoslavia, Karadzic claimed, Western powers led by Germany, Serbia’s old World War Two enemy, triggered the civil war. “The German victory was complete when its former adversaries from World War Two were doing their work from them,” he said.

Karadzic also quoted Ruud Lubbers, the Dutch Prime Minister in 1991, warning that German pressure for unilateral independence of Croatia and Slovenia would lead to civil war.

”The German government was pressing for recognition against the resistance of other European countries. The result was a catastrophe,” Mr Lubbers said, according to Karadzic.

The defendant, 64, accused Bosnian Muslims of “war tricks” by bussing in corpses and artificial body parts to stage atrocities in Sarajevo during the 44 month siege of the city where 12,000 civilians were killed.

2 september 2009

Tyskland: Borgerkrig i sigte

Vorsicht Bürgerkrieg!: Was lange gärt, wird endlich Wut

Explosive Brandherde: Der Atlas der Wut

BORGERKRIGIn diesem Buch lesen Sie, in welchen Gemeinden, Städten und Stadtteilen Deutschlands die Bundesregierung zukünftig innere Unruhen erwartet. Die Gründe dafür sind unterschiedlich: Finanzcrash und Massenarbeitslosigkeit, Werteverfall, zunehmende Kriminalität, Islamisierung, ständig steigende Steuern und Abgaben, der Zusammenbruch von Gesundheits- und Bildungssystem und die vielen anderen verdrängten Probleme werden sich entladen. Linke gegen Rechte, Arme gegen Reiche, Ausländer gegen Inländer, mittendrin religiöse Fanatiker – das explosive Potential ist gewaltig. Fast alles, was aus der Sicht der Deutschen bislang als “sicher” galt, ist nicht mehr vorhanden. Udo Ulfkotte schreibt über Tatsachen, über die deutsche Journalisten aus Gründen politischer Korrektheit niemals berichten würden, die aber wichtig sind, wenn Sie verstehen wollen was in den nächsten Monaten und Jahren auf uns zukommt. Fakt ist: Es gärt im Volk, die Wut wächst und die Spannungen nehmen zu. Es ist nur noch eine Frage der Zeit, wann sich aufgestauter Ärger und Hass entladen werden.

Noch im Jahre 2008 prognostizierte die CIA die Unregierbarkeit vieler deutscher Stadtviertel in einer Studie für das Jahr 2020. Da ahnte selbst der amerikanische Geheimdienst noch nicht, wie schnell die Entwicklung im Herzen Europas die Studie überholen sollte. Wo also sollte man nach Einschätzung deutscher Sicherheitsbehörden schon jetzt in Deutschland keinen Cent mehr investieren? Wo sollte man möglichst schnell wegziehen? Wo wird die Polizei die innere Sicherheit nicht mehr dauerhaft gewährleisten können? Lesen Sie, wie Polizeiführer derzeit insgeheim auf die Bekämpfung von schweren Unruhen und auf die Zusammenarbeit mit der Bundeswehr in deutschen Städten vorbereitet werden. Von Internierungslagern bis zu Zwangsdurchsagen im Radio wird derzeit alles vorbereitet. Einige der Polizeiführer sprechen ganz offen über den erwarteten “Bürgerkrieg”, den sie mit allen Mitteln abwehren müssen.

All das ist gut dokumentiert. In diesem Buch finden Sie mehr als 850 Quellenangaben. Wer also trägt in den Reihen von Politik, Wirtschaft und Medien Mitverantwortung? Und wo sind die Brandherde? In diesem Buch erfahren Sie die Antworten. Immer, wenn in der Geschichte eine schwere Wirtschaftskrise, ethnische Spannungen und staatlicher Machtzerfall zusammen kamen, hat es blutige Bürgerkriege und ethnische Säuberungen gegeben. Die Geschichte wiederholt sich. Was können Sie tun, um sich und Ihre Familie noch rechtzeitig zu schützen?

Inklusive großer Deutschlandkarte zum Herausnehmen. Mit allen bürgerkriegsgefährdeten Gebieten.

Über den Autor
Udo Ulfkotte, Jahrgang 1960, hat Rechtswissenschaften, Politik und Islamkunde studiert. Er hat lange Jahre als Redakteur bei der FAZ gearbeitet; seine Spezialgebiete sind Afrika und Naher Osten sowie die Politik der Geheimdienste. Der Autor war Fellow des Marshall Memorial Fund der Vereinigten Staaten, lehrt an der Universität Lüneburg Spionageabwehr und bereiste mehr als sechzig vorwiegend nahöstliche und afrikanische Staaten, in denen er auch auf die Hintermänner der islamistischen Terrorgruppen traf. Mit engagierten Büchern wie »Krisenherd Nahost«, »Verschlusssache BND«, »Marktplatz der Diebe«, »So lügen Journalisten«, »Propheten des Terrors« sowie zuletzt »Krieg in unseren Städten« hat er sich als Bestsellerautor einen Namen gemacht. 2003 erhielt er den Annette-Barthelt-Preis für seine jahrelangen Recherchen über Terror und Islamisten.

Via Akte Islam

23 september 2008

Tæppefald.

Filed under: Danmark, DF, Dhimmier, EAD, EU, Indvandring, Islam, Jihad, Shariah — Tags: , — Skjoldungen @ 14:44

Slutkapitlet i Danmarkshistorien er gået i trykken: – RAGNAROK.

pianisterMed Dansk Folkepartis knæfald for EU’s dystre dommere og deres danske lakajer forsvandt også dets eksistensberettigelse. Der skal nu et mikroskop til for at finde en evt. forskel på på dette parti og Socialdemokraterne. Lysten til at være noget ved musikken og spille med på demokratiets begravelseskantate var større end agtelsen for partiets græsrødder og vælgere. Tretten år på Christiansborg var alt der skulle til for at få kanterne slebet af og gjort partiet stuerent og salonfähigt. Selv den kunstneriske udførelse er ens: akkurat som Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal kun på skrømt taler mod uhæmmet indvandring af uintegrerbare muslimer stod Pia Kjærsgaard i week-enden på talerstolen og spillede stålsat over for EU og Anders Fup vel vidende, at hun allerede havde forrådt sine tilhørere. Bibelske dimensioner.

Da det kom til stykket var partiets folkevalgte til falds for en ret linser ved de riges bord. – “På Tro og Love” hedder det lyrisk om udlændingepolitikken. Javist så…. Tro har partiet rigeligt af i forvejen, så lidt islam fra eller til, pyt. Og love lyder også pænere end war. Yndefuldt og anstændigt.

At tusinder af unge piger nu tvinges til at gifte sig med deres ukendte fætre og onkler fra Barbaristan i det øjemed at få dem ind i Danmark som avlsdyr spiller ingen rolle. Det er kun et hjørne af det europæiske Grossraum. Så lad det nu ligge…

Noget andet er at det repræsentative folkestyre fik endnu et skud under vandlinien. Tilliden til at vore folkevalgte også reelt varetager deres vælgeres interesser smelter nu hurtigere end den berømte snebold i Helvede. At gå ind i en stemmeboks er at udstille sig selv som landsbytosse. Folketinget er, ligesom EU-Parlamentet, legestuen hvor en hemmelig kamarilla af oliesheiker, mafiosi og anløbne, korrupte EUrokrater parkerer de lidt besværlige unger og de senile, aflagte vendekåber medens de edssvorne logebrødre og oligarker ordner paragrafferne. Til alles bedste, förstås.

Dansk Folkeparti havde i sin tid en funktion som bremsevognen på EU-toget. Den er nu koblet fra og bremsebetjentene har fået plads hos konduktørerne. Alle signaler er oppe og toget kan buldre frem mod afgrunden. Med kun et kort ophold ved næste station: Shari’a. Her skal nemlig tages gods ombord: kriminalisering af islam-kritik, Den Europæiske Arrestordre, Barcelona-aftalerne med fri indvandring fra tolv arabiske lande fra 2010 og legalisering af polygami. Derpå går turen rask videre mod endestationen: Fuld Dhimmi-status for alle vantro.

Og endestationens navn…?  Borgerkrig.

11 juli 2008

Har aviserne alligevel en anelse om hvad der venter forude?

“… und wenn sie auch Die Absicht hat, den Freunden wohlzutun, So fühlt man Absicht, und man ist verstimmt.” – (Goethe)

avisDen skrevne presse ligger for døden. Avisernes oplagstal falder og falder, hvilket næppe kan undre nogen. Det er snart mange år siden man opgav tanken om at tilstræbe blot nogenlunde objektivitet i journalistikken og i stedet gik over til en strammere og strammere selvcensur, således at alle aviser nu ligner hinanden til forveksling. (Her medtager vi ikke “Samarbejds-Politiken” som ikke er en avis, men et missionerende menighedsblad på linie med “Vagttårnet”).  Enhver begivenhed af nogen betydning køres igennem den politiske korrektheds filter, fordrejes og tilrettes indtil den bliver nærmest meningsløs og ligegyldig.  Eller man forbigår den i tavshed, dersom den ikke passer ind i redaktionens verdensbillede.

Den beskrivende og personlige reportage fra verdens brændpunkter findes stadig hist og her, men er ligeledes skrevet med den belærende og moraliserende pegepind for at den kan passere redaktionens kontrol for “rigtige meninger”. Dog kunne man indtil for relativt nylig stadig finde interessante indlæg på debatsiderne, men også her bliver det stedse vanskeligere for læserbrevskribenterne at formulere sig så indlægget ikke kan virke “stødende” på de få læsere der er tilbage – og som synes at blive sartere dag for dag.

Alt i alt en grå, kedsommelig grød af sammenkogt irrelevans. Oplagstallene taler deres eget sprog: Berlingske Tidende: 116.000, Jyllandsposten 134.000 og Ekstrabladet 99.000. Alle med støt faldende tendens. Som nyhedskilde er disse blade nærmest værdiløse og de nyheder der faktisk er, synes alle at være skrevet af en og samme journalist, en ignorant ved navn Al-Ritzau. Men han arbejder også for TV, så det hjælper ikke at sætte sig foran husalteret. Det er iøvrigt næsten lige så interessant som at se maling tørre.

At det forholder sig således med den skrevne presse kunne nærværende blogskribent konstatere under en nys overstået odyssé i mit gamle fædreland, hvor jeg – af mangel på opkoblingssteder – så mig nødsaget til at købe de omtalte tryksager. Ak, en jammer…

blogVel hjemme igen klikker jeg ind på disse avisers hjemmesider og konstaterer at de selv har set skriften på væggen. De har så regnet ud, at noget må gøres. Forbedre indholdet? – udelukket. Det ville jo betyde at man skulle omtale væsentlige problemer så sandfærdigt som vel muligt. Kommer ikke på tale. Men hvad så?… Jo, efterhånden som den danske del af blogosfæren har flere læsere end  alle dagbladene tilsammen har disse besluttet at “so ein Ding müssen Wir auch haben”. Ergo kan man nu finde noget de selv kalder “avisens blog”.  Med egentlige blogs har det dog intet at gøre, idet det stadig er avisens håndgangne lakajer og “eksperter” der her bestyrer de rigtige meninger og sletter de urigtige.

Og da disse “avis-bloggere” heller ikke må skrive noget relevant er de nødsaget til at ty til deres egne feberfantasier. Som regel noget ganske ufarligt ævle-bævle om noget ammestuesnak som ingen kan få ondt af. Men undtagelser findes. Her er et eksempel:

“Berlingske Tidendes Blog” finder man en hr. Niels Krause-Kjær.  Han synes at interesse sig for statens forvaltning af vore skattekroner. Og det i en sådan grad at han har fået øje på Hjemmeværnet. Og det bryder han sig bestemt ikke om.  Dette værn er nemlig “fritidsbeskæftigelse på linje med spejder, gymnastik, skak eller fremmedsprog. Det har i alt fald intet at gøre med forsvaret af Danmark.” Og det er “en anakronisme fra en svunden tid, født ud af modstandsbevægelsens heroiske indsats under Anden Verdenskrig. Det havde formentlig en betydning i efterkrigsårene, da man med en vis ret frygtede sovjetisk invasion og femte kolonne-virksomhed.”

Så ved vi det. Og dette værn koster altså skatteyderne 434 millioner kroner om året. “Penge som kunne bruges til optimalt udstyr for de danske soldater i Afghanistan, bedre vuggestuer, plejehjem eller skattelettelser.” –  Vi er dybt benovede over hr. Niels Krause-Kjærs pludselige omsorg for vore soldater. Især da han vel må siges at tilhøre  en politisk fløj der ikke just er kendt for sin forsvarsvilje – endsige da skattelettelser. Og beløbets størrelse er jo også betragteligt når man betænker at det udgør hele 14,5% af blot en enkelt budgetoverskridelse hos DanMarx Radio!

Men lur os om ikke denne Krause-Kjær vil dreje os en knap? – Hans fløj har jo normalt intet imod budgetoverskridelser så længe det drejer sig om andres penge. Mon ikke han – ligesom alle sine papir-kolleger – har en skjult dagsorden? – Han kommer selv for skade at nævne ordet “femte kolonne”.  Er det nu også en historisk anakronisme? – Måske aner han – lige som enhver anden der har øjne i hovedet – at en borgerkrig ikke er ret langt ude i fremtiden, enten lokalt eller – mere sandsynligt – som en udløber af den tilstundende, pan-EUropæiske balkanisering. Og i den konflikt ved Krause-Kjær nok hvor han hører til.  Derfor bekommer det ham ilde, at ca. 60.000 danskere har et gevær stående i garderobeskabet. Og har lært at bruge det, i påkommende tilfælde.  Vi forstår ham godt.

Men her på Hodjas Blog er vi nu svært tilfredse med just dette forhold.  Efter at vor kære justitsminister har fået fjernet alt politi fra by og land er det en dog lille trøst at vide at de stedse mere kålhøgne bander af “unge, hellige krigere” fra Fredens Religion™ måske burde reflektere en ekstra gang over deres martyrstatus inden de kommer alt for godt i gang med deres kulturberigelse….