Hodjanernes Blog

24 juni 2009

Klimaforandringer som et lægeligt skabt problem

Debatindlæg i Ugeskrift for Læger om klimaforandringerne som et lægeligt skabt problem i form at befolkningstivæksten.

Vi har helbredt for mange på globalt plan. Det begynder nu at pege i retning af fiasko som efterfølger for de succeser, som læger generelt har skabt. Det hjemlige Brumleby var et markant resultat af, at den gennemsnitlige folkesundhed vitterligt blev øget og kom i fokus til bekæmpelse af globale sygdomme som kopper, polio og mæslinger. Vi kan fjerne nogle årsager til tidlig død, men den konsekvens, som dette har nu, har skabt fiaskoen, nemlig at nu fås små nuttede menneskebørn i bundter a en million, som alle overlever, som alle skal have mad, og som underligt nok også alle sammen vil have det godt. Dette er allerede nu ved at skabe fødevareknaphed i mange lande og naturligt nok værst for de dårligst stillede. Skal denne udvikling bremses, skal man op mod særdeles magtfulde faktorer som religion, tradition mv. Religionen hylder jo mangfoldigheden, men selvfølgelig kun af de rettroende, dem med samme psykiatriske vrangforestilling, som man selv bekender sig til. Ud fra et darwinistisk synspunkt må man forholde sig til multiplikationen af befolkningen globalt.

I mange af de samfund, hvor det sekulære livssyn enten er forbudt eller er en minoritet, mangler man jo tilsvarende den samfundsstruktur, som peger i retningen af social sikkerhed ved sygdom og specielt alderdom. I mange af disse samfund er tilsvarende en stor børneflok, gerne med flere koner, tegn på social status og mandighed. Tillige sanktioneres det af diverse religiøse systemer, der imødegår enhver form for svangerskabsforebyggelse med uhæmmet befolkningstilvækst til følge.

[….]

Skal vi forsøge at gøre noget på rodniveau, eller skal menneskeheden have nogle saftige krige, lassa- eller marburgfeber som en pandemi for at reducere den mest udtalte forureningskilde, befolkningstilvæksten? Det kan jo lade sig gøre uden at være alt for rabiat, Kina har sparet verden for ca. 600 millioner mennesker qua sin etbarnspolitik. Det må være et eksempel til efterlevelse, som vil slå alt andet i forureningsbekæmpelsen.