Hodjanernes Blog

9 maj 2013

Vi har ikke en atombombe……………………….endnu

Og det går dine skattekroner STADIG til.

7 april 2013

Fra tømrerlærling i Holstebro til medkonstruktør på verdens første atombombe

Charles Lauritsen af Knud Jakobsen

Charles Christian Lauritsen (4. april 1892 – 13. april 1968) var tømrerlærlingen fra Holstebro, der deserterede fra militærtjeneste i Danmark og var med til at konstruere verdens første atombombe.

LAURITSEN

Under første verdenskrig stak han af til USA og blev inden længe chefingeniør på en radiofabrik. Derefter læste han fysik, blev professor på rekordtid og konstruerede verdens største røntgenrør på en million volt. Han blev berømt som fysiker, og under anden verdenskrig bidrog han til krigsindsatsen på flere områder end nogen anden.

Først bragte han nyheden om atombomben til USA og gav dermed startskuddet til det amerikanske atomprogram, og senere var han hemmelig agent i Sverige og hentede Hitlers V-2 raket til England. Han konstruerede et brandrør, der kunne skyde fly ned uden at ramme, og han producerede over to millioner raketter til det amerikanske søværn. Krigens sidste år tilbragte han i Los Alamos, hvor han reddede et fastkørt atomprogram, og hvor han var med til at udpege Hiroshima og Nagasaki som bombemål.

Efter krigen kæmpede han sammen med Niels Bohr for kontrol med atomenergi og blev valgt som formand for de amerikanske fysikere. Han var modstander af brintbomben, men tilhænger af et stærkt amerikansk forsvar og var i mange år rådgiver for den amerikanske præsident og medlem af et halvt hundrede militærvidenskabelige komiteer.

I Danmark er han glemt, men i USA er gader, biblioteker og laboratorier opkaldt efter ham, og et krater på månen bærer hans navn. Nu bliver beretningen om hans eventyrlige liv fortalt for første gang til danskerne.

Bogen kan købes her.

Charles Lauritsen har ikke et dansk Wiki indlæg – kun engelsk og portugesisk.

26 juni 2009

Politisk korrekt folkemord

IRAN:

Da Iran for år tilbage begyndte at udvikle en atombombe, advarede de politisk korrekte mod militær indgriben, for det ville være uansvarligt ikke først at udtømme alle muligheder for dialog.

I dag er Iran tættere på at have en atombombe end nogen sinde, Israel er for længst slettet fra alle iranske landkort, og i maj prøveaffyrede Iran en mellemdistanceraket, der kan nå den jødiske stat. Men de politisk korrekte modsætter sig fortsat militær indgriben, for nu kan Iran alligevel ikke længere forhindres i at blive en atommagt. Så er det mere ansvarligt at leve med den kommende atom-terrorbalance, lyder det.

Når Israel senere bliver udslettet ved et iransk atomangreb, vil de politisk korrekte kalde folkemordet for selvforskyldt ved at henvise til jødernes manglende dialogvilje.

Ingen anden stat end Israel nægtes retten til at forsvare sig selv imod udslettelse, for antisemitismen trives fortsat – siden Hitlers Holocaust er den blot blevet betrukket med en tynd overflade af politisk korrekthed.

 Michael Sandfort; Nordjyske Stiftstidende 19.06.2009