Hodjanernes Blog

20 januar 2011

Den onde cirkel stoppede… og startede så igen

Det forholder sig åbenbart med integrationsprojekter som med slankekure: For det meste har de ingen effekt, i bedste fald virker de for en kort bemærkning og i værste fald ender de med at gøre ondt værre…

Lad os se på tilfældet Samer Zaazou. Vi begynder i året 2003, hvor Samer får sit store gennembrud som rollemodel – et levende bevis på effektiviteten af datidens integrationsdille:

Politiken.dk – Kriminelle nydanskere får job i Helsingør:

Samer Zaazou er en af succeshistorierne i Projekt Etnisk Indslusning – et samarbejde mellem bl.a. Helsingør Turist og Erhvervsforening, Kriminalforsorgen, nærpolitiet, det lokale erhvervsliv, LO og Helsingør Kommune.”

KENNZEICHEN DKNr. 65, november 2003, s. 12.


I Per Straarup Søndergaards bog (udgivet på Kroghs forlag, 2003)
Viljen & Vejen – Integration på det danske arbejdsmarked, er Zaazou blandt de ni udvalgte rollemodeller, der interviewes.
Men først et par citater fra Per S. Søndergaards Forord:

“Der er mange årsager til, at arbejde er vigtigt for integrationen. […]
Sidst – men ikke mindst – så mødes man med andre mennesker på arbejdspladsen. Kanterne bliver slebet af de firkantede holdninger, og fordomme bliver afkræftet. Det er ikke længere bare etniske mindretal på den ene side og danskere på den anden.”

samt Resumé:

“Samer er palæstinenser. Han er 23 år og bor i Helsingør. Han har boet i Danmark det meste af sit liv. Men da han var helt lille, boede han i en flygtningelejr i Libanon. Han har nogle ubehagelige minder fra derfra. Engang løb han ad en gade sammen med en masse mennesker. Der blev skudt med geværer. Folk faldt omkring ham.

De første år i Danmark blev Samer mobbet. Det gjorde de andre indvandrere og flygtninge også. Da de blev ældre, fandt de ud af, at hvis de stod sammen, var de stærke. De unge indvandrere og flygtninge begyndte at gå i grupper. De lavede kriminalitet. De udøvede vold og stjal.
Samer følte, at han fik respekt. Folk behandlede ham pænt. De ville gerne være venner med ham. Men i virkeligheden var de bange for ham og hans venner.
Samer kunne godt lide at få magt. Men da han blev så gammel, at han skulle have et job, gav det problemer. Der var ingen, der ville ansætte ham. “Det er ikke godt, hvis folk tror, at alle unge indvandrere og flygtninge er farlige,” siger Samer.”

Herefter kommer citater fra interviewet med Samer, startende med  afsnittet Den onde cirkel er stoppet:

“”Hvad laver jeg om ti år?” Samer Zaazou griner lidt og kigger over på sin kæreste Michelle, der sidder ved siden af ham i sofaen. “Så har vi sikker nogle unger og bor i et hus, og måske har jeg taget en uddannelse inden for håndværk. […]”
“Efter 11. september så tænker folk jo… muslimer og araber…så er den helt gal. Derfor er det vigtigt, at vi viser noget andet, så folk ikke bliver bekræftet i deres fordomme.””

Fra afsnittet Job blev vendepunkt:

“Ironisk nok blev det et projekt, der åbnede døren for Samer. Han var da også skeptisk, da har tog til et møde om Projekt Etnisk Udslusning. Men han fandt hurtigt ud af, at dette ikke var endnu et “nyt fucking projekt”. Det her drejede sig om, at nogle virksomheder ville vise socialt ansvar ved at ansætte nogle unge, der havde dummet sig og lavet kriminalitet.”

 

Og hvad er der så blevet af Samer, integrations-poster child anno 2003? Jo, Samer er  såmænd blevet dawahbærer!

Sammen med sin kollega, rollemodellen Ammar Doosh, er Samer administrator på Facebook-siden Only Allah 2 fear..! Her arbejder han på bekæmpelsen af kuffar-kulturen og for indførelsen af det islamiske kalifat.
Samer Zaazou fik altså  – stik mod al forventning- ikke slebet sine holdningskanter runde i mødet med arbejdspladsen. – Nej, han blev hvæsset.

20 oktober 2010

Mindst een VCUA-medarbejder kendte til Ammar Dooshs synspunkter

Efter Hodjanerne i samarbejde med Uriasposten har kunnet afsløre den prisvindende og universitetsuddannede rollemodel Ammar Doosh som varm tilhænger af jihad, har integrationsprojektet VCUA forsøgt at vaske ham af sine hænder, formentligt fordi man godt er klar over, at både statsstøtte og kommunalstøtte nu er i fare.

Ammar, der var at finde blandt fire ansatte på VCUAs medarbejderside, er nu blevet slettet, og hans ansættelse som »konsulent« er på magisk vis blevet forvandlet til et fire ugers praktikophold, der på ingen måde matcher den arbejdsbyrde, Ammar ifølge VCUAs medarbejderside skulle løfte:

“Ammar Doosh, 23 år, er for nylig færdiguddannet markedsføringsøkonom i 2009 i Niels Brock Universitet. Ammar har tidligere været IT-ansvarlig for Comeback og har undervist mænd i kropssprog og selvtillid, og på nuværende tidspunkt underviser Ammar unge i at styrke deres rolle som aktive borgere i samfundet. I sin fritid har han opfundet diverse markedsføringskoncepter, bl.a. betaling af elever for aflevering af veludførte opgaver. Ammar’s arbejdsopgaver i VCUA vil hovedsageligt være at stå for planlægning og gennemførelse af projektet “Bidrag til inklusion”, herunder afholdelse af Unge-aftener samt arrangere en ungekonference. Derudover vil Ammar beskæftige sig med markedsføring for VCUA, med udgangspunkt i sociale medier, samt hjemmeside opdatering og korrigering af hjemmesidens indhold. . Til sidst er Ammar blevet pålagt ansvaret for det opsøgende arbejde overfor VCUA’s målgruppe, heri afholdelse af foredrag om selverkendelse og dermed styrkelse af deres selvtillid.

Stilling: Konsulent“

VCUA fortæller også på hjemmesiden, at Ammar bl.a. »har undervist mænd i kropssprog og selvtillid, og på nuværende tidspunkt underviser unge i at styrke deres rolle som aktive borgere i samfundet«. VCUA vil imidlertid ikke oplyse Århusportalens journalist om, hvad denne undervisning af unge mænd gik\går ud på:

“I skriver også »på nuværende tidspunkt underviser Ammar unge i at styrke deres rolle som aktive borgere i samfundet.«
»Det skal forstås sådan, at det var inden, at han kom til os. Han har ikke holdt oplæg eller undervist unge i vores regi. Aldrig,« siger Ahmad El-Ahmad.
Hvor gjorde han det så henne?
»Det var privat. Hjemme hos sig selv eller andre steder.«”

Reshma Umar, en af de unge rollemodeller, som Ammar Doosh arbejdede sammen med på ”Be Smart-projektet, udtaler til aarhusportalen.dk:

“»Han valgte selv at stoppe. Vi kom ikke rigtig i gang, før han var væk igen. Han var med på Rollemodel Camp, hvor han var i gruppe med os og kom op med nogle ideer, men han var ikke med efterfølgende,« forklarer Reshma Umar, der er en af tovholderne på ”Be Smart-projektet”. Efter at hun for nylig er flyttet til København, beskæftiger hun sig dog mest med det administrative arbejde.

Reshma Umar oplyser dog, at Ammar Doosh var tiltænkt en større rolle i projektet.
»Han skulle have haft en central rolle, men fordi han ikke så ud til at gå meget op i det, tog vi en snak med ham, og han sagde bare, at så gik han ud af det,« forklarer Reshma Umar, der undrer sig, når hun hører om indholdet af videoerne.

»Det lyder mærkeligt at tale imod integration, når han skal være en rollemodel, der taler for. Men jeg har godt lagt mærke til, at han skulle have radikale ideer. Jeg kender ham ikke så godt, for vi arbejdede kun sammen i kort tid. Men på Facebook kunne jeg se, at han lagde ting ind, som kunne få én til at tro, at han var medlem af Hizb ut-Tahrir, og jeg mener også, at han deltog i en Hizb ut-Tahrir-konference,« siger Reshma Umar, der er uddannet revisor og tager afstand fra synspunkterne.”

Altså var mindst een rollemodel udmærket klar over, at Doosh havde forbindelser til Hizb ut-Tahrir. Alligevel gjorde man intet.

Det ville være naivt at tro, at Doosh er et enkeltstående tilfælde hos VCUA. Billeder fra VCUAs hjemmeside har svært ved at skjule, at man har med en dybt religiøs gruppe at gøre.
Flere arrangementer viser klassisk kønssegregering. Blandt andet under et foredrag med en inviteret »forsker og specialist i pædagogik fra Østrig ved navn Al Desoki Al Sharbini«. En hurtig internetsøgning på  Al Desoki Al Sharbini gav intet resultat. Kender nogle af vore kære læsere noget til denne ekspert?

Læs mere om sagen hos aarhusportalen.dk og jp.dk.