Hodjanernes Blog

19 august 2010

Opfordring til at slå ihjel

Messerschmidt kræver stop for tv-station, der opfordrer til drab.

Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt er fortørnet over, at EU-Kommissionen ikke vil være med til at standse terrororganisationen Hamas tv-station Al Aqsa.
– Da de franske myndigheder opdagede, at terrororganisationen Hamas via tv-kanalen Al Aqsa tv sendte opfordringer til terrorisme og opfordringer til drab på jøder ind over landet, var man ikke sen til at få stoppet signalet. Desto mere pinligt er det at opleve, hvordan EU-kommissionen, nu hvor terroristerne omgår det franske forbud ved at sende fra andre frekvenser i EU, viger tilbage fra at gribe ind. Det siger Dansk Folkepartis Europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt.
– I kampen mod terror kan der ikke være nogen mellemvej. Hvis vi skal vinde de moderate muslimer i EU over på frihedens og demokratiets side, er det afgørende, at den hadpropaganda og ækle antisemitisme, som udgår fra særligt det palæstinensiske område,  standses og der igangsættes en massiv holdningsbearbejdelse. Der foregår for tiden en kamp mellem de moderate og fundamentalistiske muslimer i EU – og det er frustrerende, at EU-kommissionen ikke ser dette, siger Morten Messerschmidt.
– Yderligere er det afslørende at opleve det danske socialdemokrati, som i denne sag hellere vil tale problemet ned end tage det alvorligt. Det er afslørende for partiets evne og vilje til at se vores udfordringer og fjender i øjnene, at man ikke ønsker, at EU skal følge det franske forbud op i hele EU. Heraf er det enkelt at udlede, at parti også i kampen mod terror har mere travlt med at pleje venskab og omgang med tvivlsomme grupperinger i Mellemøsten end at sikre danskerne mod den voksende islamisme, afslutter Morten Messerschmidt, som understreger, at han straks efter sommerpausen vil tage sagen op med EU-kommissionen.

Kilde: Pressemeddelelse fra 

Christiansborg,

den 19. august 2010/kkb