Hodjanernes Blog

24 marts 2006

Hvis du skriver negativt om os går det galt for dig og dine venner

Andre har skrevet meget om Ahmed Akkari og den franske TV-udsendelse.

Så jeg vil nøjes med at referere slutningen på programmet, som taler for sig selv:

Abu Zakaria: “Jeg advarer dig om, at hvis der er noget negativt om os i det, du har filmet eller skriver, vil det ikke være godt for dig eller for dine venner. Det er bare et godt råd, som jeg giver dig og dine venner. Det er nødvendigt, at du viderebringer et positivt billede af os og ikke noget, der er imod os. Jeg foretrækker at udtrykke mig klart.”

Som tidligere sagt: Imamerne er deres egen bedste reklame!