Hodjanernes Blog

23 januar 2007

Myter om islam: I – Allah er den samme som bibelens gud

Nogle undersøgelser viser, at op mod 80% af amerikanere tror, at muslimernes allah er den samme gud som de kristnes.

Dette er en myte, der vedligeholdes af muslimerne og multikuturalisterne med det formål, at gøre islam mere spiselig.

De har alle travlt med at fremhæve det, som er fælles i Bibelen og koranen: Moses, Noa, Abraham, Jesus og Marie.

Katolikker især er imponerede over den plads, Marie har i koranen. Hun nævnes 34 gange, hvilket er mere end i Bibelen. Jesus nævnes 33 gange. Hun er iøvrigt den eneste kvinde, der nævnes med navn i koranen.

Hvad, der ikke bliver sagt, er, at hun primært bruges til at nedgøre Jesus. De to nævnes sammen den ene gang efter den anden. Jesus kaldes “Jesus – Maries søn” og ikke “Jesus – Guds søn”. Formålet med dette er, at allah ikke har nogen partnere. Ingen søn. Ingen Helligånd. Muslimer tror, Jesus var et menneske, der døde som et menneske. Og de tror ikke på korsfæstelsen.

Koran 5:75: “Kristus, søn af Marie, var ikke andet end en budbringer.”

Jesus betragtes af muslimerne som en profet, af mindre karat end muhammed. Koranen anvender frasen “søn af Marie”, som en forbandelse af kristne, ikke som en kompliment.

Koran 9:31: “Og de blev beordret til kun at tilbede en gud.”

Islams fortalere argumenterer med, at vi alle nedstammer fra Abraham. Men selv der er der en forskel. Muslimerne hævder at nedstamme, fysisk og åndeligt fra Ishmael og Esau, mens de kristne mener at være efterkommere af Abraham, Isak og Jakob.

Og mens koranen nævner alle disse personer, så nævner Bibelen aldrig muhammed. Bibelens 40 forfattere fortæller en sammenhængende historie, der strækker sig over århundreder, og forudsiger endog Jesus og hans korsfæstelse. Men hans påståede sidste profet – muhammed – eller koranen, allah og Mekka nævnes ikke en eneste gang.

Det er en grov fejltagelse, at tro, at koranens gud er den samme som Bibelens gud, siger Reza Safa, en konverteret muslim.

“Den største forskel mellem religionerne er kærlighed. Den kristne guds kærlighed er universel. Han elsker alle skabninger – inklusive muslimerne. Allah elsker ikke de vantro (3:32) og har kun betinget kærlighed til de troende (3:57).”

Desuden er den kristne guds kærlighed en selvopofrende kærlighed:

“Gud elskede verden så meget, at han gav sin enbårne søn, så enhver, der tror på ham, skal få evigt liv.” (Johannes 3:16).

Dette er selvfølgelig blasfemi ifølge muslimerne, som tror at en gud ikke vil nedværdige sig på en sådan måde. Muslimer ofrer deres blod for allah – og ikke omvendt.

Hvor mange gange omtaler koranen kærlighed? Ti (10) gange. Heraf er de seks (6) kærlighed til allah (i modsætning til Næsten). Bibelen omtaler kærlighed 395 gange – tretten (13) er til gud.

Kristus, der omtales som fredens prins og lammet, var verdens største pacifist og tilhænger af fred:

“I har hørt det blive sagt ‘Du skal elske din nabo og hade din fjende’. Men jeg siger jer, elsk jeres fjender, velsign dem som forbander jer, gør godt for dem som hader jer og bed for dem som udnytter og forfølger jer.” (Bjergprædikenen).

Koranens gud beordrer ligeud muslimer til at dræbe deres fjender.

Koran 2:190-191: “Bekæmp for allahs skyld dem, som bekæmper dig. Og dræb dem hvor du end finder dem.”

Profeten selv spillede en stor rolle i krig, og bifaldt politiske snigmord.

Sammenlign det med Jesus, der skælder Peter ud for at trække sit sværd og skære øret af en af Farisæernes soldater, da de kom for at anholde ham. Jesus helbredte endog mandens øre. Som der står i Det Gamle Testamente. Jesus har aldrig været voldelig.

At vende den anden kind til ses som et tegn på svaghed i islam. Islam kræver retfærdighed og hævn.

“Et øje for et øje og en tand for en tand.”

Muslimerne peger her ofte på to steder i Bibelen, som de siger viser, at Jesus gik ind for vold. I det første siger Jesus:

“Jeg er ikke kommet med fred men med sværdet.” (Matthæus 10:34)

Men stedet er taget ud af kontekst. Jesus siger til disciplene, at et sværd vil komme over dem. Hans kontroversielle budskab ville skabe konflikter (sværdet) – selv imellem familiemedlemmer. Jesus sagde til Peter:

“Put dit sværd i skeden, for alle der bruger sværdet skal omkomme ved sværdet.” (Matthæus 26:52). Med andre ord – vold avler vold.

Det næste sted, muslimer henviser til er hos Lukas.

“Jesus siger, at fjender, der ikke accepterer hans herredømme, skal rammes i hans tilstedeværelse.”

Dette er en parabel, der gennem en adelsmands stemme, omtaler dommedag og skal ikke forstås bogstaveligt.

Kommet hertil begynder muslimerne med Det Gamle Testamente og siger, at Det Gamles Testamentes gud var mindst lige så voldelig, som allah.

Ja, han var jaloux, vred og voldelig. Men hans vrede gik ud over stammer, der så at sige løb løbsk. Hans vrede gik ikke ud over alle vantro, som muslimernes allah.

Kontrasterne bliver ved. Selv religionernes Paradis er forskellige.

I koranen er himlen en meget fysisk sensuel forestilling, hvor kødelige lyster tilfredsstilles. Mænd forsynes med unge jomfruelige og rene kvinder. De drikker af floder af vin, der ikke giver tømmermænd. De hviler i luksuriøse boliger med kostbare tæpper, juvelbesatte troner og bliver serviseret af tjenestefolk.

Bibelens Paradis er modsætningen. Et metafysisk sted uden begær, magt, rigdom og kødelige lyster. De genopstandne er som engle.

Kan det være samme gud, når Paradis er forskellige?

En sidste pointe.

Kristus døde nedbrudt på korset, for at mennesket kan leve, og sagde, at hans kraft perfektioneres i svaghed. Jesus’ ånd kan opsummeres i verset:

“Jesus græd.” (Johannes 11:35)

Dette er det stik modsatte af islam, hvor svaghed er en afskyelighed. Allahs ånd kan opsummeres i verset:

“Allah sagde til dem: Dø.” (Koran; 2:243)

OPDATERING: Se den fremragende oversigt hos Eticha.