Hodjanernes Blog

5 november 2015

Margrete Auken siger sandheden om EU-afstemningen

Filed under: Asyl, Censur, Danmark, Demografi, Demokrati, Egtvedpigen, EU, SF — Tags: — Hodja @ 21:51

Ifølge SF går den eneste vej til et fælles asylsamarbejde gennem et ja ved afstemningen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen forplumrer vandene ved at påstå, at afstemningen overhovedet ikke handler om asyl.

”De siger hele tiden, at det ikke har noget med flygtninge at gøre. Det fører til, at de, der gerne vil have Danmark med i det fælles flygtningesamarbejde, tror, at de skal stemme nej. Det er ikke smart,” siger SF’s garvede europaparlamentariker Margrete Auken.

For hende er der slet ingen tvivl om, hvad man skal vælge, hvis man er tilhænger af, at Danmark på et tidspunkt tilslutter sig det fælles asylsamarbejde:

”Et ja kan skabe en vej til at deltage i det fælles flygtningesamarbejde. Ved et nej er der slet ingen vej,” siger Auken. ”Det er meget dumt af Løkke at blive ved med at påstå, afstemningen intet har med asylsamarbejdet at gøre. Man behøver ikke være særlig intelligent for at opdage, at det er fup. Det er destabiliserende for ja-kampagnen, for folk kan høre, det ikke passer.”

Mere på Altinget

18 august 2011

Tak for denne gang!

Filed under: Danmark, Egtvedpigen, Ytringsfrihed — Tags: , , — egtvedpigen @ 12:39

Kære venner, tiden er kommet til,  at jeg trækker mig tilbage til gravhøjen. Jeg vil slutte af med et digt af Tove Ditlevsen:

“Mit hjerte elsker alle de umuligste børn,
de som ingen holder af og ingen kan forstå.
Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn,
de børn som alle voksne folk er meget vrede på.

Mit hjerte ynder ikke disse pyntehavebørn,
der står i bed og intet ved om synd og bittert savn.
De børn som voksne holder af og klipper pænt i form,
og som med ren samvittighed tør nævne Gud ved navn.

Den kender mest til kærlighed som aldrig mødte den.
Om dyden ved den lastefulde mer end nogen tror.
Mit hjerte hader pæne voksnes hækkeklippesaks.
Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror.”

De bedste hilsner

Egtvedpigen

15 august 2011

Golden Oldies!

Filed under: Egtvedpigen, Musik — Tags: , , — egtvedpigen @ 19:54

Hvis I har tid så smid endelig nogle gyldne hits ind i kommentatorsporet.

14 august 2011

Københavns Kommune og det stærkt polariserede verdenssyn

De voldelige og højreekstreme nationalliberalister ønsker at udrydde de degenererede; Venstreradikale derimod har ligestilling, lige adgang til ressourcer, lige adgang til beslutningsprocesser, selvbestemmelse og adgang til frirum som udgangspunkt…

Københavns Kommune om Højreradikalisering:

Det voldelige højreradikale miljø i Danmark er opdelt i to hovedretninger, der kan karakteriseres som henholdsvis “nationalsocialister” og “nationalliberalister”.

Nationalsocialisterne ser sig selv som nazismens arvtagere og bruger blandt andet hagekorset som deres samlende symbol på flyveblade, ved demonstrationer og lignende. Denne gruppe har gennem 10 år rekrutteret aktivt blandt unge på skoler og institutioner med afholdelse af info-møder, uddeling af flyveblade, politisk propaganda i lokal radiostationer og lignende. Deres ideologi er, i lighed med den klassiske nazisme, bygget op om et had mod jøder og en idealisering af den ariske arbejder og småborgerlige værdier.

Nationalliberalisterne er i højere grad optaget af islam og indvandrere fra ikke-vestlige lande, som de opfatter som kulturelt degenererede, kriminelle og skadelige for Danmark. De er stærkt patriotiske og dyrker den nordiske arv. Der opstår ofte konflikt mellem de to grupper af højreradikalister blandt andet i forhold til brugen af hagekorset hos nationalsocialisterne og en idealisering af de danske frihedskæmpere hos nationalliberalisterne.

Begge grupper idealiserer den militaristiske kultur og benytter ofte en hård kompromisløs retorik om fjendens udslettelse. De voldelige handlinger legitimeres med kampen for et bedre Danmark gennem udryddelse af islam, kulturradikalisme, homoseksualitet, feminisme eller andet der, i deres øjne er med til at degenerere det danske folk og det danske samfund.

Købehavns Kommune om Venstreradikalisering:

“Militant venstreradikalisering opstår som en reaktion på forudgående eller igangværende nationale eller internationale hændelser med ligestilling, lige adgang til ressourcer, lige adgang til beslutningsprocesser, selvbestemmelse, adgang til frirum og modstand mod ejendomsret som udgangspunkt.

Militante handlinger opfattes som en måde at tilegne sig direkte indflydelse uden om det parlamentariske system, der opfattes som konservativt, reaktionært og fjendtligt – derfor betegnelsen “direkte aktion”. Deltagerne i en involveret gruppering skaber over tid deres egen modkultur, der hos nogle kan udvikle et stærkt polariseret verdenssyn opdelt i klare grænser mellem venner og fjender.

Det polariserede verdenssyn og idealiserede forestillinger om direkte aktion som metode kan komme til udtryk i voldelige handlinger mod repræsentanter for fjenden i form af politiske modstandere, politi, symboler eller virksomheder. Voldelige handlinger legitimeres med henvisning til realiseringen af kampens – i deltagernes øjne – moralsk retfærdige mål. “

Københavns Kommune forsøger at forebygge radikalisering ved hjælp af materialer udarbejdet af den private efterretningstjeneste Redox. Læs mere om militant hinduisme, højreekstreme bevægelser, militant jødedom, White Pride og militant kristendom her!

Tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir arbejder som opsøgende gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune

Som konvertit og tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir var Muhammad Hee måske ikke det oplagte valg i kampen mod ekstremisme. Alligevel arbejder han i dag som opsøgende  gadeplansmedarbejder og “ressourceperson” i Københavns Kommune:

 

I 2008 kunne Muhammad Hee fortælle, at der efter bruddet med Hizb ut-Tahrir var steder, han måtte holde sig fra, så som indre Nørrebro. Efter at have set videoen ovenfor glæder vi os naturligvis over, at Hee igen er fri til at bevæge sig rundt blandt skæggede mænd nær Blågårds plads.

Læs mere om VINK her!

11 august 2011

Nyt fra Politikens graverchef

Politiken producerer med graverchef John Hansen i spidsen den ene gode historie efter den anden. I sidste uge kunne John fortælle os, at vi var en del af det – for os ukendte netværk – International Civil Liberties Alliance.
Denne uge har John så kastet sig over den mystiske ORG-gruppe. Materialet til denne nye artikel er fremskaffet ved hjælp af research-gruppen Redox, der i 2010 blev sat i forbindelse med en sag om computerhacking. I det hele taget kunne det være interessant at forsøge sig med Hugh Grant-metoden, og tælle sekunderne fra vi sender mailen til, man hører, at Politiken er havnet i en Murdoch-lignende skandale – hvis det da ikke allerede er tilfældet.

Fra Politiken.dk – Dokumentation: Sådan har vi gjort:

“Det sker indimellem på aviser og andre medier: Nogen afleverer en bunke materiale, som måske, måske ikke rummer en vigtig historie og måske, måske ikke er autentisk.
Undertiden kan man ikke vide, hvordan materialet er bragt til veje, eller af hvem.[…]

Politiken kom i juli i kontakt med researchgruppen Redox, som hører hjemme på venstrefløjen og beskæftiger sig med at overvåge, hvad der sker på den yderste højrefløj.[…]

Politiken er opmærksom på, at mindst en person med tilknytning til Redox siden marts 2010 har været sigtet for bl.a. computerhacking i forbindelse med Redox forsøg på at overvåge personer på den politiske højrefløj. Sagen efterforskes ifølge Politikens oplysninger fortsat af PET, og der er ikke rejst tiltale.”

Tip: Merete

10 august 2011

På kirkegården for at hygge sig lidt med pistolen…

Ung marokkaner med krudtpartikler på ærmet og håndgranat i bagagerummet formåede – guderne må vide hvordan – at sno sig uden om en dom for drabsførsøg (på en uskyldig færing). Nu risikerer han dog i stedet udvisning for at have leget med håndvåben på Assistensen. Hvorfor gør vi det imod ham?!

Fra Bt.dk – Ung mand frygter udvisning efter nødløgn:

“Den 22-årige, der er marokkansk statsborger, blev sigtet for drabsforsøget, fordi han havde krudtpartikler på sit ærme.
Men han forklarede politiet, at han på Assistens Kirkegården havde prøveskudt en pistol, som han overvejede at købe.
Da politiet ikke kunne modbevise den historie, blev sagen mod ham helt droppet.

[…]
Jeg bor i Baggesensgade. Der er krudtpartikler over det hele, for der bliver skudt hele tiden, sagde den spinkle fyr, som forklaring på, hvor krudtstøvet kan komme på.

En 21-årig kammerat er også tiltalt i sagen. For da politiet i foråret stoppede en bil, de to kom kørende i, fandt man en østeuropæisk håndgranat i vognen.”

8 august 2011

“…stemningen syrnede og demonstrationen for retfærdighed udviklede sig…”

London-bydelen Tottenham har i løbet af de sidste par dage været hærget af etniske uroligheder. Alle store danske dagblade har dækket begivenheden – dog uden at nævne sagens kerne med så meget som et enkelt ord. Skulle man tro disse informationskilder, har en ‘syrnet stemning’ samt ‘en demonstration for retfærdighed’ nærmest egenhændig brændt biler og bygninger ned til grunden.

Fra Dr.dk – Voldsomme uroligheder i London:

“To politibiler og en bus blev sat i brand, mens flere butikker blev ødelagt som følge af en demonstration.”

Fra Politiken.dk – Politikere står i kø for at fordømme optøjer i London

 “Politikere går sammen om at fordømme nattens uroligheder og plyndringer i London. 

Det startede som en fredelig protest uden for Tottenham politistation. En protest for retfærdighed efter, at en mand fredag blev skudt af politiet under en anholdelse. Den 29-årige Mark Duggan, far til fire, døde på stedet.

Men stemningen syrnede og demonstrationen for retfærdighed udviklede sig til massive optøjer og ikke mindst plyndringer af ødelagte butikker. To politibiler, en bus og flere bygninger blev sat i brand.” 

Politiken.dk – Politikere står i kø for at fordømme optøjer i London‘Mennesker’ og ‘oprørere’.
BT.dk – Vrede unge hærger Londons gader‘Vrede unge’ og ‘sortklædte teenagere’.
JP.dk – Øjenvidne: De kastede med køleskabe‘Folk’ og ‘personer’.
Berlingske.dk – Mange sårede efter London-uro‘Demonstranter’ og ‘tankeløse bøller’.
DR.dk – Voldsomme uroligheder i London‘Demonstranter’.

Mangfoldighedsbevægelsen er ved at udmønte sig i østblokcensur. Læs mere om Københavns mangfoldighedscharter her!

6 august 2011

Bjovulf was here

Filed under: Egtvedpigen, Kulturberigelse, Terrorism, UK — Tags: , — egtvedpigen @ 13:48

Identiteten på den anonyme norske blogger Fjordman blev fredag afsløret i den norske avis VG. Nu er jagten gået ind på den mystiske Grammar Man:

Caped crusader takes on literary louts with marker pen

4 august 2011

Mange bække små

Alt er tilbage ved det gamle, og kulturberigelsen af samfundets svageste fortsætter, som om massakren på samfundets stærkeste aldrig var hændt. Hvor mange år mon det tager Norden at samle kulturofre i en mængde, der kan konkurrere med Anders Breivik?

Fra Lokalavisen.dk – Hjemmerøveri: 90-årig kvinde væltet omkuld og tævet af to drenge:

“Mens én dreng gennemsøgte en 90-årig kvindes lejlighed, holdt en anden kvinden for munden og sparkede tilhende. Forinden var den 90-årige kvinde blevet væltet omkuld, da de to drenge tvang sig adgang til hendes lejlighed.
Denne scene udspillede sig i går klokken 19.51 på Louisevej i Brabrand [Gellerupparken] .[…]

Der er intet signalement af gerningsmændene, men den ene af drengene bar en hvid kalot.”

Hvorfor ender denne historie ikke på Politikens forside? Kvinden kunne meget vel have mistet sit liv som følge af dette brutale røveriforsøg. Hvorfor er der ingen store aviser, der opfordrer De Anstændige til at se sig selv i spejlet og genoverveje drømmen om det multikulturelle samfund?

Anders Breivik slog en masse mennesker ihjel – og det havde han ikke ret til – men han tæller dog stadig kun for én person. Han bliver ikke pludselig til flere terrorister af at have dræbt mange mennesker.
Hvad med knægtene fra Brabrand. Var de gået løs på den gamle dame, hvis hun havde haft hijab på? Jeg vil gætte på, at det havde de nok ikke gjort, hvilket i så fald også gør dette røveri til en form for terrorisme: Dagligdagsterrorisme – ikke gennemtænkt, ikke velplanlagt; svage ofre i små men hyppige doser.

Fra Lokalavisen.dk – Ny fidus: Tricktyv snød svagtseende kvinde for 5000 kr:

“Den venlige, svagtseende kvinde kontaktede sin bank og fik overført de 5000 kroner til den konto, manden havde bedt om. Men da transaktionen var gennemført, snuppede manden de 5000 i kontanter og forsvandt, […]

Kvinden kender manden af udseende og fornavn. Han har et udenlandsk klingende navn. Og manden, der er mørk og måske fra Somalia, har tidligere snydt kvinden for 4000 kroner og en mobiltelefon,”

Fra Lokalavisen.dk – Jagt på røver med stor kniv endte i trafikulykke:

“En mand med kasket og solbriller stillede sig op i køen i købmandsbutikken og ventede stille og roligt. Da det blev hans tur, trak han op i sin bluse og viste en stor kniv, og han tog herefter 4000-5000 kroner fra kassen, […] Flugtbilen var en Mazda 626, som tidligere er meldt stjålet. […]

Føreren, mistede herredømmet over bilen, påkørte autoværnet, snurrede rundt og ramte en personbil, […]
Røveren: Mand, mørklødet, 20-25 år, cirka 190 cm høj, almindelig af bygning, iført mørkt tøj, kortærmet t-shirt.
Chaufføren: Mand, mørklødet, 150-160 cm høj, iført lyst tøj.”

Fra dr.dk via Uriasposten – Aggressive unge omringede politi:

“En af de unge kastede en sten mod en betjent, der blev ramt i brystet, men ikke kom alvorligt til skade.
Balladen begyndte, da en patrulje ville stoppe et par unge mænd i en stjålet bil. […]
Ved Bazar Vest blev  betjentene pludselig omringet af ca. 20  aggressive mænd. En af dem kastede stenen på politimanden.[…]

Politihunde fik presset de unge ca. 25 meter væk fra betjentene, der måtte forlade stedet uden at have fået fat i biltyvene.”

2 august 2011

Hvilket Nørrebro drømmer du om?

Tiden 2:57 -> Alle fordomme bekræftes – Eww!

 

18 personer på fem år

Filed under: Aviser mm Danske, Danmark, Egtvedpigen, Kriminalitet, Terrorism, Vold — Tags: , — egtvedpigen @ 13:47

BTs internetavis sætter i dag spot på Danmarks 13 mest radikale højre-ekstremister. Udvalgte citater om den brogede flok:

Fra bt.dk – Her er højrefløjens bøller:

“”Han [Rene Duedam] er en af mindst 18 personer på den yderste danske højrefløj, der indenfor de sidste fem år har domme for vold, trusler og våbenbesiddelse – hertil skal lægges 43-årige Lars Agerbak, der ifølge politiet står til at blive tiltalt for at ville fremstille bomber i sin kælder.”[…]

En af dem, der svarer, er Julius Børgesen, […]
Han kender stadig mange på højrefløjen, men er ikke længere aktiv.
– Jeg synes, at det er helt ude af proportioner, at mistanken skal rejses mod alle grupper, der har udtrykt sig kritisk om indvandrere, fordi en galning går amok i Norge. Den eneste grund til, at jeg anskaffede mig geværerne, var, at jeg skulle kunne forsvare mig mod folk fra venstrefløjen, siger han.[…]

Formanden for DNSB i 1991-2010, Jonni Hansen, fik halvandet års fængsel ved Østre Landsret i 1999 for at køre ind i en gruppe mennesker med sin bil, så seks måtte på hospitalet. Flokken ville save rækværket ned foran Nazi-borgen i Greve.[…]

Formanden for Frit Danmark, Michael Ellegård, er dømt fem gange. I 2001 fik han to års fængsel for at holde en kvinde som gidsel, mens han slog hende med et koben og affyrede en pistol. I 2004 og 2007 fik han domme på otte måneder og et år for at forsvare kæresten [mod hvem??]med knytnæve og baseballbat. I 2008 fik han tre måneder for at kalde en betjent voldsmand og løgner.” ( Til sammenligning: Mattias Tesfaye)

Hodjanernes kommentarpolitik

Filed under: Bloggere, Censur, Egtvedpigen, Hodja, Jernhesten, Tonen, Ytringsfrihed — Tags: , — Hodja @ 12:55

Redaktionen har kort diskuteret, om vi skal ændre vores hidtidige kommentarpolitik.

Vi er kommet frem til følgende formulering:

“I lighed med andre dissidentblogs har emnet censur været drøftet her på

redaktionen. Vi er nået til den konklusion, at den triumf skal de kræfter, som i

øjeblikket udnytter de tragiske begivenheder i Norge, ikke have. Alene vores

foragt for personer, som uden ringeste skam i livet bruger en psykopats

bestialske massemord på snesevis af uskyldige mennesker til at fremme deres

egne mål henimod en totalitær, ensrettet politistat, forhindrer os i at være

dem behjælpelige.

Vi har overvejet en politik i retning af at blokere kommentarer, som opfordrer

til vold. I så fald ville vi udelukke en stor del af vore muslimske læsere,

og desuden afskære os fra at citere koranen. Alternativt kunne vi udelukke ikke-muslimske

kommentatorer – i hvilket fald vi vil blive beskyldt for diskrimination.

Vi har defor indtil videre valgt en mellemløsning: I den seneste tid er vi stødt på

kommentarer, som enten har været totalt blottet for mening, men blot været

monotone platheder – eller så usmagelige, at de omtalte kræfter med fryd ville

botanisere dem ud blandt hundreder andre debatindlæg. Denne blog er drevet af

amatører, som ikke har tid eller vilje til at udøve forhåndscensur, men i det omfang

sådanne kommentarer optræder, vil de blive slettet og afsenderen spam-markeret evt efter en

henstilling om at omformulere sig .

Vor holdning er fortsat den, at uhyrlige og afskyelige kommetarer – herunder

opfordringer til vold – rammer afsenderen selv og ikke os. Men da vi for tiden

også læses af personer, som ikke kan – eller vil – skelne, må vi tage højde for

“agents provocateurs”. Om debatten så styrkes heraf, vil vi lade være et åbent

spørgsmål. Men vi tror det ikke. Vor grundholdning er, har hele tiden været og

vil fremdeles være dybt forankret i demokratiet og dettes forudsætning,

ytringsfriheden.”

Redaktionen

Ovenstående regler er lagt ind på siden “om Hodjanernes blog.”

Den Guddommelige Proportion

Hvad er værst: At tegne et billede af muslimernes imaginære ven, Mohammed, eller at bebrejde panikslagne, unge mennesker –  af hvilke mange nu er døde – at de ikke gik til modangreb på en stålsat og svært bevæbnet Breivik? Søren Fauli er ikke i tvivl:

Fra bt.dk – Monopol-vennerne uenige om ‘Blærerøven’:

“Filminstruktør Søren Fauli bakker op om Aamunds holdning. Mads Christensen skal fortsætte. Fauli mener endda, at en undskyldning var fuldstændig unødvendig.

– Jeg blev virkelig ked af at høre, at han har været ude og sige undskyld. Hvad er det for et samfund, vi lever i? Hvis man siger noget, der er imod flertallets holdning, skal man så sige undskyld? Jeg synes, Jyllands Posten gik 100.000 kilometer længere over stregen, da de trykkede Muhammed-tegningerne, så han skal bare fortsætte.”

31 juli 2011

Sommermusik

Filed under: Danmark, Egtvedpigen, Kunst, Musik — egtvedpigen @ 16:54

Hvis I ligger inde med et godt stykke musik, så ville det glæde mig, om I gad smide det ind i kommentatorsporet.

Breivik, sadly no surprise

It probably will not be the last such horror as long as Muslims put their religion ahead of integration.

29 juli 2011

Politiken-Update: Redaktionschef kunne ikke finde kontaktoplysninger

Når Hodjanernes Blog figurerer på medieredaktør Jakob Elkjær og redaktionschef John Hansens fakta-liste som en del af netværket,  International Civil Liberties Alliance, skyldes det ifølge John fire ting:

1) Politiken kunne ikke finde hodjanernes kontaktoplysniger. (Se øverst i bloggens højre hjørne under ‘Om Hodjas Blog‘.)
2) Bloggens skribenter er anonyme
3) International Civil Liberties Alliance linker til vores blog.
4) Hodjanernes Blog linker til nogle af de sites,  International Civil Liberties Alliance også linker til.

Mail fra John Hansen, Redaktionschef:

“Når Hodjanernes Blog nævnes i faktaboksen skyldes det, at den på  International Civil Liberties Alliance’s website, på undersiden om Danmark, optræder på listen over blogs og websites (http://www.libertiesalliance.org/countries/denmark/). Det har vi taget som udtryk for, at Hodjanernes Blog er en del af netværket, hvilket bestyrkes af, at en del af “udstyret” hos Hodjanerne i form af links til andre sites etc. er identisk med, hvad der findes på http://www.libertiesalliance.org.

Der var ikke umiddelbart nogen vej til at kontakte Hodjanernes Blog for at kontrollere oplysningen: Bloggen opgiver ingen kontaktmuligheder, der er ingen angivelse af hvem der har ansvaret for sitet, skribenterne er anonyme […].”

Egtvedpigen søgte efterfølgende på “Jakob Elkjær” og “Politiken”, og som noget af det første fik hun øje på dette citat:

Fra Journalisten.dk – Tøger: Jakob Elkjær er helt til grin:

»Jakob Elkjær bedriver netop det, han beskylder os for, nemlig spekulationer, der ikke har nogen bund i virkeligheden. Han kritiserer os for ikke at styrke nyhedsdækningen, selvom det præcist er det, vi gør med de nye omlægninger. Jeg må sige, at hans indlæg er helt til grin,« siger Tøger Seidenfaden.

Bare et tilfælde, eller forsøger den gamle Blobfisk at fortælle os noget?

OPDATERING: Politiken “dementerer”.

27 juli 2011

Zenia: “Det er ikke mistænkeligt at være glad for sit land”

Filed under: Egtvedpigen, Norge, Politik, Radikale — Tags: , — egtvedpigen @ 15:50

Zenia er – om ikke andet – gennemført…

Fra Politiken.dk – Ingen kollektiv skyld efter Oslo:

“Men vi bør ikke acceptere massemordet som en politisk handling. Det er ikke politisk ekstremisme, nationalisme eller fascisme. Det er en gal mands værk, og hvis vi accepterer at italesætte det som en politisk aktion, accepterer vi, at det kan skrive sig ind i en politisk tradition. […]

Der er ingen kausal sammenhæng mellem national stolthed, religion – og så  massemord. Det er ikke mistænkeligt at være glad for sit land, lige så lidt som det er problematisk at være kristen eller muslim. Nationalt og religiøst tankegods er en naturlig del af den politiske samtale i det pluralistiske demokrati, og sådan skal det også være efter disse begivenheder.”

Ekstremistiske bloggere [Børge og Mette] skal nemmere kunne retsforfølges

Socialdemokratiets svar på Oraklet i Delfi, Henrik Sass Larsen, vil gøre det lettere at retsforfølge “ekstremistiske bloggere”. Om dette forslag skyldes norske Anders Breivik, en stofinduceret trancetilstand eller bare hævntørst, tør vi ikke længere at sige:

Fra Politiken.dk – S vil gøre det lettere at klage over blogs:

“»Der skal være bedre muligheder for at klage. Det vanskelige består i at anlægge en civil retssag. Så giver de fleste fortabt, inden de går i gang. Det er for omkostningsfuldt. Man må se, om man kan finde et lettere mekanisme«, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen, der bakkes på af lektor i mediejura ved CBS, Søren Sandfeld Jakobsen. […]

Debatten er opstået efter terrorangrebet i Norge, hvor også den hjemlige politiske debat er bragt til diskussion. Herunder f.eks. højreekstremisters muligheder for at bruge blogs og sociale medier som talerør.

26 juli 2011

Afhørt og ransaget af PET på grund af frihedsbanner

Tilbage i begyndelsen af juni lagde Danish Defence League en video på YouTube. I videoen blev et banner med teksten “For Danmarks frihed” samt klistermærker med Kurt Westergaards muhammed-tegning sat op på facaden af en Moskeen i Nakskov. Her er hvad der siden er hændt:

Fra bt.dk – Danske højreekstremister anholdt:

“-  Kl. 0930 stormer PET i samarbejde med Sydsjællands og Lolland Falster Politi vores hjem, og anholder undertegnede på sengekanten, skriver Bo Vibrand, der fortæller hvordan han efterfølgende bliver bedt om at forlade sit hjem, hvorefter politiet tømmer skabe og skuffer ud på gulvet “i et stort rod.”

Bo Vilbrand blev derefter kørt med på stationen og afhørt.
Da jeg flere gange bliver stillet spørgsmålet, om vi er nazister, svarer jeg klart nej, skriver han.”

Her er en lignende men langt mere omfattende hærværkssag. I denne sag foretog PET sig så vidt vides intet:

Fra dr.dk – Faderhuset udsat for affaldshævn:

“Selv om det er over to år siden, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København blev jævnet med jorden, fortsætter kampen ufortrødent. Ikke med brosten og molotovcocktail, men med køkkenaffald, pizzabakker og andet skrald, skriver Politiken. […]

Der er sågar blevet sendt en sms-kæde rundt blandt tidligere brugere af Ungdomshuset, der direkte opfordrer til, at man smider sit affald på byggegrunden.

Vi gør det for at tage hævn over Faderhuset, og det kan vi gøre ved at ramme dem økonomisk. Vi går ud fra, at det er dyrt hele tiden at skulle sørge for, at sådan en stor grund ser pæn ud, siger Magnus, der hørte til i miljøet omkring det gamle Ungdomshus, til Politiken.”

Older Posts »

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.