Hodjanernes Blog

31 maj 2017

Taqiyya i Manchester

2 kommentarer »

  1. Fjern det blomster-lort og skrid til handling Nu.
    Advarselslamperne har lyst længe, mine herrer.!

    Like

    Kommentar af Sindsro — 1 juni 2017 @ 02:02

  2. Begrebet Taqija i islam (Den lovlige løgn)
    Informationsfolder om brugen af lovlig løgn overfor ikke-muslimer og ikke-islamiske
    myndigheder: Taqija er islams lovlige dispensation for at lyve overfor „vantro“,
    dvs. ikke-muslimer og myndigheder, kontorer, politi og domstole. Ideen er at skabe
    forvirring, sløre sandheden og få modstandere til at argumentere imod hinanden,
    således at islams sag fremmes og personens ære reddes.
    Forhandlingssituationer med overbeviste muslimer kan give problemer. Man oplever
    ofte, at muslimer ikke accepterer et „nej“ eller en begrundelse med henvisning til de
    gældende regler. Mange tror, at blot de bliver ved med at presse på, vil modparten give
    efter. Når naturligt nok erkendtligheder og psykisk pres afvises, kan samtalen helt løbe
    af sporet: Vrede, krænket æresfølelse og opbragte familiemedlemmer. Alle mennesker
    lyver, men i islam er det lovligt, hvis forhandlingspartneren betragtes som modstander
    eller vantro eller en del af et såkaldt „vantro system“. Da er løgn lovligt, specielt for at
    opnå en fordel for muslimsk religion, islamiske love og skikke eller hvis han føler, at
    han befinder sig i en kampsituation. Da kan han forvirre „fjenden“.
    Godt nok er løgne syndige, „men ikke, hvor de udtales til en muslims bedste
    eller for at redde ham fra en katastrofe.“ (“The 4. Conference of the Academy of
    Islamic Reseach”, Kairo 1970).
    Teologisk rækker ideen om taqija tilbage i tiden. „Islams bevis“, den store teolog Al
    Ghazali (1056-1111) udtrykte det sådan: „Af og til er det din pligt at lyve… vi må
    lyve, dersom sandheden fører til ubehagelige resultater, men sige sandheden, når
    den fører til gode resultater.“
    Muhammad lærte os at lyve (taqija i shia-islam)
    „Folk siger: ‚Lyv ikke‘. Men dette gælder ikke, når vi tjener Allah. Han lærte mennesket
    at lyve, således at vi kan redde os i vanskelige øjeblikke og forvirre vore fjender. Skulle
    vi holde os til sandheden med den konsekvens, at troen udsættes for fare eller nederlag?
    Nej. Folk siger: ‚Slå ikke ihjel‘. Men den Almægtige lærte os, hvordan man slår ihjel.
    Hvorfor skulle vi ikke slå ihjel, når det er nødvendigt for at sikre troens sejr? Bedrag,
    svindel, konspiration, snyd, tyveri og mord er ikke andet end midler. I sig selv er det
    hverken godt eller dårligt uden de hensigter, der er bag. Se på en køkkenkniv. Er den god
    eller dårlig? En husmor kan skære kød med den. Og en af islams soldater kan gennembore
    hjertet på et skadedyr“ (Hizbollahteologen M. Navab-Safavi i appendiks til Amir
    Taheri: „Holy Terror“, Spheere Books Limited, London 1989). Han gav os taqija for at
    forvirre de vantro og fremme islam.
    En af islams doktriner er læren om „taqiya“, den religiøse dispensation, som muslimer
    har til midlertidig at fornægte troen f.eks. i en forhandlingssituation, således at
    denne kan spille et fordækt spil, når det et gavnligt for sagen og for at forvirre en modpart
    af anden religiøs observans. Det kan gå så vidt, at en muslim, hvis det kræves af
    situationen, kan sværge falsk med hånden på Koranen. (Et kendt eksempel findes i
    dokumentarromanen: »Ikke uden min datter«). Dette kan endog gøres overfor en ikkemuslimsk
    ægtefælle. Denne dispensation har alvorlige følger, når man skal vurdere værdien
    af aftaler, samtaler og forlig, da „taqiya“ har en direkte nedbrydende virkning for
    troværdigheden. Den bruges desværre i mange sammenhænge: asylansøgninger, tilladelser,
    skat, ansøgninger, og især i forhandlingssituationer med „vantro systemer“ eller
    såkaldte „illegitime systemer“ (offentlige myndigheder).
    Kun sjældent indrømmes brugen af taqija, som i et indlæg af formanden for muslimske
    studerende i Danmark (Islamic Student Organisation) Jahamir F. Abdallah i et indlæg
    i Ekstra Bladet 6.4.97: „…vi er stolte af at være muslimer og finder os ikke i at blive
    hundset med af ikke-troende. Vi er ingens kulier mere… den tid er forbi. At muslimer
    får flere børn end danskerne, at det sociale system bliver udnyttet osv. kan I kun takke jer
    selv for. Den kloge narrer den mindre kloge.“ At indrømme brugen af taqija er egentlig
    imod selve metoden, da det netop er den narrede parts manglende viden om brugen af
    taqija, som forvirrer. Den tyske muslimske forfatter og filosof M.A. Rassoul anbefaler i
    sin bog »Allahs letzte Botschaft, Argumente für den Dialog mit Christen«, at forvirre
    dialogpartneren ved at føre ham bag lyset. Argumentet henter han i Sura 4,142: „Sandelig,
    hyklerne forsøger at overliste Allah, men han vil overliste dem.“
    Ofte møder man bl. sunnimuslimer påstanden, at taqija kun findes i shia-islam
    (f.eks. imam Leon Soudari i »Kommentar«, Kristl. Dagblad juli 98). Forskellen mellem
    shia- og sunnimuslimer er i denne sammenhæng, at taqija er udbredt blandt
    sunnimuslimer, men påbudt blandt shiamuslimer. Især når en muslim befinder sig i en
    uheldig eller umulig situation, hvor det gælder om at opnå fordele for islam eller sig
    selv. Taqija er et strategisk middel for at forvirre omgivelserne. Taqija kan også oversættes
    og tolkes med ordet „forsigtighed“, hvilket betyder, at den sande muslim i vanskelige
    situationer bør skjule sine egentlige hensigter. Dette at „skjule sandheden“ har
    „forstillelsen“ som konsekvens.
    Dette gælder f.eks. Korantolkningen, hvor man overfor den uvidende vantro fremhæver
    de blide Koranvers fra Muhammads tidlige år. Men disse vers er i modstrid med
    de senere Koranvers, hvor profeten fremhæver, hvordan den fromme muslim med hårdhed
    skal underkaste de vantro og udrydde dem, hvis de nægter underkastelse. (Sura 4.92
    Islams fuldmagt over de vantro: Sura, 4.95, 47.4, Sura 8 og 9.) Overfor de vantro skal
    muslimen henvise til et korancitat, som jævnfør sura 16.102 („vi bringer jer bedre“) er
    ophævet (abrogeret), især verset: „Der er ikke tvang i religionen“ og således snyde den
    vantro og vække dennes interesse).
    Begrundelsen for taqija er, at Allah snød sine fjender. Han snød dem ved ikke at lade
    Jesus dø. Islam nægter derfor, at Jesus blev korsfæstet („det så kun sådan ud, det forekom
    dem sådan“). Denne lære overtog profeten fra sekten „doketisterne“.
    Muhammed praktiserede taqija, han snød sine modstandere, siger islamiske teologer
    som begrundelse for metoden. Her henvises til „Freden ved Al-Hudabija“, hvor Muhammad
    narrede sine modstandere. Overenskomsten ved Hudabija havde kun som formål
    ved forstillelse at få modstanderne til at tro, at han havde gode hensigter. Fredsaftalen
    var dog kun beregnet på at samle kræfter til den endelige underkastelse af modstanderne
    i Mekka, hvilket lykkedes. Med aftalen fik han adgang til byen, hvor han boede,
    til han og hans tilhænger kunne tage magten indefra.
    Sunnimuslimer i Vesten fornægter overfor ikke-muslimer eksistensen af taqija.
    Den konsekvente fornægtelse af, at man anvender forstillelse overfor enkeltpersoner og
    „vantro“ myndigheder er en del af selve metoden i taqija. Ofte medfører det grænseløs
    forvirring hos modstanderen eller de forhandlende myndigheder, når de ofte langt senere
    opdager det. Det har endog medført, at enkelte bøger og leksika om islam fejlagtig
    anfører at taqija kun bruges af shiamuslimer. Anbefalingen af løgn i form af taqija, som
    fandt sted på „The 4. Conference of Islamic Research“ som en god og brugbar metode
    blandt sunnimuslimer, er yderst betydningsfuld, idet sådanne udtalelser fra Kairos Al
    Azar universitet må anses som normgivende for sunnimuslimer.
    Et kendt eksempel for aktiv anvendelse af taqija for at forvirre modstanderen ved
    løgn, kendes fra det overvejende sunnimuslimske land Tyrkiet, hvor Erbakan, politisk
    leder for den tredjedel af vælgerne, der stemmer fundamentalistisk i Tyrkiet, aldrig har
    fortiet brugen af taqija. (Søsterbevægelsen i Danmark er Milli Görüs, DMGT).
    Assia Harwazinski (tysk islamforsker) henviser til, at brugen af taqija er så almindelig
    for mange muslimer, at det er en „slags overlevelseskunst“, en måde at leve på, både
    på det personlige plan, men også i islamiske bevægelser, der både har en skjult dagsorden
    og en åben dagsorden.
    De mest yderliggående er undertiden de mest ærlige, da de ofte af lutter iver ikke kan
    holde sig tilbage. Pudsigt nok bruges taqija ofte mere bevidst blandt personer, som man
    i Vesten anser som moderate. Evnen til at bruge taqija ved at udnytte den „vantros“
    naivitet, forplumrer samtalen og forståelsen i den grad, at det undertiden kan være yderst
    svært at se, hvem der har ret. Metoden har som et vigtigt mål, at få ikke-muslimer til
    indbyrdes at blive uenige! Derfor indledes ofte med en af følgende påstande:
    1.a) „Taqija findes ikke“, b) „det bruges kun af shiamuslimer“, c) „Det bruges kun af
    yderliggående.“
    2. „Ikke-muslimer har det godt, hvor muslimer har flertallet.“
    3. Jihad skal kun forstås som anstrengelse for freden og troen.
    4. Islam er et eksempel på verdens mest tolerante religion.
    5. Ordet „islam“ skal oversættes med fred, hvilket viser islams sande indhold (slm =
    salama = fred). Problemet er blot, at ordet „islam“ faktisk betyder „underkastelse“.
    Tager en muslim udgangspunkt i en af disse sætninger, ved man, at der bruges „forstillelse“
    for at forvirre eller skabe interesse hos modparten. Derudover kan ofte forventes
    taqija, hvis en muslim gør et stort nummer ud af de abrogerede (ophævede) Koranvers,
    for eks. verset: „Der er ingen tvang i religionen.“
    Taqija overfor vantro indledes ofte med Koranverset: „Tvang findes ikke i Koranen“
    og påstanden: „islam er en tolerant religion“, „andre religioner har det godt, hvor
    islams system hersker.“ At Koranverset er abrogeret/ugyldigt for ortodokse muslimer
    forties. I de muslimske lande bruges i stedet de voldsomt diskriminerende vers, der
    forvandler islamiske lande til gennemførte apartheidsystemer. Prof. Spuler Stegeman
    giver eksempler på, hvordan taqija i Tyskland bruges overfor tyske myndigheder, offentlige
    kontorer af sunnier. Kilder for sunniislams brug af taqija er A. Harwazinski,
    Gibb og Kramer og „Zentrum für Türkeistudien“.
    Taqija anvendes især overfor såkaldte vantro myndigheder, dvs. politi, domstole og
    myndigheder af enhver art, som ikke accepterer eller underordner sig islamisk lov. Nogle
    gange kan myndigheder forbløffes over de utrolige og helt usandsynlige historier, som
    bruges blot med det formål at forvirre. Da flertallet aldrig har hørt om taqija, tolkes det
    som sygelig tilbøjelighed til løgn, da det sjældent forbindes med noget religiøst. Reaktionen
    er derfor undren og opgivenhed. Netop det sidste, at myndigheden eller personen
    opgiver, er et tilsigtet mål for taqija. Accepterer myndigheden islamisk dominans og
    underordner sig alle krav, dæmpes brugen af taqija.
    „Folk siger: ‚Lyv ikke‘. Men dette gælder ikke, når vi tjener Allah.“
    (Muhammad Navab-Safavi).
    Amir Taheri, tidligere redaktør i Teheran, peger i sin bog »Holy Terror« på Taqija bruges
    som tilbagetog for at forberede næste slag: „Negira“.
    „Hvis den rettroende ikke har tilstrækkelig magt til at gennemføre islam her og
    nu, må han gå gennem flere stadier. Han må starte med at fremme islam gennem
    propaganda. Men midlerne kan i øvrigt omfatte alt lige fra etableringen af koranskoler
    og til snigmord (Det engelske ord for snigmorder „assassin“ er direkte overtaget
    fra arabisk). Løgn er acceptabel, når det er nødvendigt for at beskytte troens
    højere interesser… Midlertidige tilbagetog i taktisk øjemed for at vildlede fjenden
    eller som forberedelse til næste slag (negira) er tilladelig

    Like

    Kommentar af Sindsro — 1 juni 2017 @ 02:08


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: