Hodjanernes Blog

11 maj 2017

Fakta er ligeglade med dine “følelser”

Ben Shapiro fra Prager University gør op med offer-mentaliteten

1 kommentar »

  1. Hvis det må være mig tilladt – nååh what the heck – I får den alligevel. En lille personlig oplevelse fra mine unge dage. Jeg var så heldig, ok – der var også blandet lidt flid ind i det, efter uddannelsesslut, at få arbejde i det firma alle unge med min uddannelse drømte om. Det almindeligt kendt, at lønnen var lav, men at arbejdet spændende og krævende. Det var sådan noget vi ikke alt for kloge kastede os ud i dengang.

    Arbejdet afslørede allerede dengang, at det danske uddannelsessystem var 10 år efter udviklingen i resten af af den verden vore produkter skulle konkorrere med, så vi skulle oppe os – læse til sengetid i lange perioder.

    Men firmaet havde sin helt store fordel i sin ledelsesstil. Den enkelte produktudvikler var ene ansvarlig for det han lavede. Tjente hans arbejde ikke penge i 2 år, blev han fyret. Som Comey – på gråt papir, men til gengæld var der ingen der blandede sig, hvis man tjente penge. Så havde man frihed til at lave hvad som helst.

    I det første produkt, jeg var ansvarlig for, skete der det ulykkelige, at en stor international producent af elektroniske komponenter ikke kunne producere den komponent, jeg havde baseret en del af min konstruktion på. De havde for ringe yield på stumpen, der var helt ny og avanceret. Teknologien i den havde jeg intet lært om, så jeg måtte sætte mig ind i det, og vurdere om jeg selv kunne lave den.

    Da jeg havde vurderet på det, gik den tunge gang til direktøren, for at bede om lov til at overarbejde, så jeg kunne overholde den lovede tidsfrist. Han tænkte lidt over det, og gav så sit samtykke. Vægteren skulle jo gå en ekstra runde hver nat omkring midnat, for at sikre sig, at jeg havde slukket efter mig. Der var selvfølgelig ikke mindste tale om betaling for de sene nattetimer, end ikke grundlønnen, ikke en øre – jeg havde jo selv sagt, at jeg ville blive færdig, så det var mit problem.

    Jeg tog kampen, og efter et ½ år var den hjemme. Belønningen fik jeg først meget senere. Jeg fik tilbudt 2 års efteruddannelse med fuld løn. Det var en klog og flot belønning. Det hele iskoldt og aldeles befriet for følelser af nogen art.

    Og så noget musik. Jeg fandt under Trumps valgkamp ud af, at jeg godt kunne lide Steven Seagals meninger. Så her er noget musik med hans – jeg ved ikke hvad – fra Finland.

    Like

    Kommentar af husmanden — 11 maj 2017 @ 16:26


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: