Hodjanernes Blog

25 december 2016

Faith Goldy fra Rebel Media om korstogene

Meget få ved at korstogene var en reaktion mod Islams krig mod Vesten

Det gør hun på en glimrende og overbevisende måde:

At korstogene og blev brugt af kristne antisemitter til at myrde en masse jøder på vej til det hellige land er sandt,
men ændrer ikke at korstogene var en reaktion på Islams krig

1 kommentar »

  1. Karl Martell – (Martell = hammeren) eller Charles Martell – (født 23. august 686 i Herstal, død 22. oktober 741 i Quierzy-sur-Oise) var rigshovmester og reelt konge over de tre frankiske kongedømmer. Han er især berømt for at vinde slaget ved Poitiers i 732, hvor han standsede et muslimsk plyndringstogt ledet af guvernøren af al-Andalus. Med denne sejr satte han en stopper for videre muslimsk plyndring i Frankerriget.

    Martell blev født i Herstal, beliggende i Vallonien i det nuværende Belgien, som en uægte søn af Pipin af Herstal og dennes konkubine Alpaida.

    Selv om han først og fremmest huskes som lederen af den kristne hær, der vandt ved Poitiers og Tours, er Karl Martell i øvrigt en gigantisk personlighed i den tidlige middelalder. Han var en meget dygtig general, der anses som ophavsmand til det tunge kavaleri, grundlægger af det karolingiske imperium (der er opkaldt efter ham) og som en katalysator for feudalismen, der kom til at karakterisere samfundsindretningen over det meste af Europa i middelalderen.
    ——————————————————————————————————————————————————————————————————
    Slaget ved Poitiers.
    Den frankiske armé under Karl Martell bestod hovedsagelig af infanteriveteraner og havde en styrke på et sted mellem 15.000 og 75.000 mand. Som svar på
    den muslimske invasion undgik frankerne de gamle, romerske veje i håb om at overraske invasionshæren. Martell mente, at det var absolut afgørende, at han
    ikke bare tog muslimerne med overraskelse, men at han fik lejlighed til at vælge slagmarken. Den burde ideelt set være en høj slette med træer, hvor de muslimske ryttere, ville blive udmattede ved at angribe opad. Videre ville skovene hjælpe frankerne ved delvist at bryde de muslimske rytteres mulighed for at angribe direkte fremad.

    Muslimerne var overraskede over at finde en stor styrke, som kom i vejen for dem, da de forventede at plyndre Tours, og de ventede i seks dage og samlede
    alle deres styrker, sådan at de var ved fuld styrke før slaget. Emir Abdul Rahman var en dygtig general, der overhovedet ikke kunne lide det uventede, og han brød sig heller ikke om at skulle angribe opad mod en fjende i ukendt antal. Frankerne virkede desuden godt disciplinerede, de var mere vant til kulden, var
    bedre udrustet mod den, og de var forberedt på at vente så længe, som det var nødvendigt, til trods for at de ikke havde telte som muslimerne. Efteråret var i
    færd med at blive koldere.

    På den syvende dag angreb den muslimske hær, som bestod af mellem 60.000 og 400.000 ryttere ledet af Abdul Rahman Al Ghafiqi. I løbet af slaget besejrede frankerne den muslimske hær, og emiren blev dræbt. De arabiske beretninger beskriver, hvordan frankerne dannede en stor firkant og udkæmpede et strålende, defensivt slag. Det var en almindelig antagelse på den tid, at det var umuligt for infanteri at modstå kavaleri i rustning. Det lykkedes Martell at inspirere sine mænd til at stå fast mod en styrke, som må have set uovervindelig ud for dem: store ryttere med ringbrynjer, som oven i købet talmæssigt var klart overlegne i forhold til frankerne. De frankiske soldater holdt stand, selvom det flere gange lykkedes det arabiske kavaleri at bryde ind i det indre af den
    frankiske firkant.

    En arabisk kilde skriver:
    ”I slagets chok virkede mændene fra nord som en sø, der ikke kan flyttes. Fast stod de, den ene ved siden af den anden, med en form som mindede om en
    isblok, og med kraftige slag med sværdene slog de araberne ned. Trukket sammen som en bande rundt om deres høvding bar frankerne alle foran sig. Deres
    utrættelige hænder drev deres sværd ned i fjendens bryst.”

    Ringen omkring Martell blev ikke brudt, og slaget var stadig på vippen, da et trick, som Karl havde planlagt før slaget, bar frugt. Under de hårdeste kampe
    begyndte spejdere, som Martell havde sendt til den muslimske lejr, at slippe fanger fri. I frygt for at miste deres bytte vendte en del af de muslimske krigere tilbage til lejren. Da Abdul Rahman forsøgte at bringe orden på sine tropper, lykkedes det Karl Martell at omringe og dræbe ham og hans følge.

    Det, der begyndte som en omdisponering af styrker, udviklede sig til et tilbagetog.

    Frankerne genindtog deres stillinger og hvilede dér om natten i den tro, at slaget ville fortsætte ved daggry næste morgen. Men der kom ingen angreb næste dag. Kun den dræbte emir havde en fatwa fra kaliffen, som gav den fulde autoritet, og generalerne kunne ikke enes om en ny leder. Derfor endte det med, at muslimerne trak sig tilbage i nattens mulm og mørke. De efterlod sig titusinder af døde, mens der kun var faldet 1500 frankere.

    Muslimerne trak sig tilbage over Pyrenæerne og vendte ikke tilbage før i slutningen af det 20. århundrede, da de startede en ny invasion, denne gang af civile indvandrere. Slaget ved Poitiers gav Karl tilnavnet ”Martell”(”Hammeren”) for den nådeløse måde, på hvilken han hamrede løs på sine fjender.
    xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

    Ja: Vi har en del at lære. Vandalerne har været her forlænge.
    Karl Martell – (Martell = hammeren) eller Charles Martell – (født 23. august 686)
    Burde fejres: Hvert år burde det ske ved demonstrationer og på alle arbejdspladser med 2 Min stilhed og derefter bryde ud i sang. Danmark mit fædreland.

    Jo Jo der er en del der kender til korstogene.

    https://da.wikipedia.org/wiki/Islamiske_ekspansion

    Kommentar af Sindsro — 25 december 2016 @ 16:43


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: