Hodjanernes Blog

4 november 2014

Geert Wilders taler på christiansborg

Arrangeret af trykkefrihedsselskabet

Som altid – når det drejer sig om Geert Wilders – en interessant tale

D10A10_1

Taget herfra

1 kommentar »

  1. Wilders er et pragtfuldt bekendtskab, og han tør sige, hvad han mener. Han er hadet af samtlige lederskikkelser i EU for sine udtalelser. Netop det, at disse ledere hader ham, er beviset på, at det er den skinbarlige sandhed, han fører frem. Og alligevel kan man fange ham i en fejlslutning, som han deler med mange. Han siger ganske rigtigt, at islam er mere politik (krigskultur) end religion. Det, han mangler at tilføje, er, at den part, der kaldes religion, er den største menneskeskabte løgn, der nogensinde har fået så afgørende indflydelse på hele verden. Intet i den såkaldte religion har noget som helst med religion at gøre. Alle Muhammeds åbenbaringer, som han fik i sin ensomhed i mørke huler, var til hans egen fordel. Han blev gjort til den udvalgte. Hvem har hørt nogen bevisførelse for det. Han fik alene retten til at vælge de smukkeste kvinder blandt de tilfangetagne, efter deres mænd var nedslagtede. Når han havde taget, hvem han attråede blandt kvinderne, kunne hans mænd få lov at vælge blandt resten. Går man åbenbaringerne igennem, vil man se, at alle er, som enhver ville skrive dem til sin egen fordel.
    Den guddom, han henviser til, Allah, var jo tidligere én ud af de hundredvis af guder, man kendte blandt hedningerne i Mekka. Han smadrede de andre, mens han beholdt Allah, som vel nærmest er den sten i kabaen, som muslimske pilgrimme valser rundt for at komme i nærheden af, så de kan kysse den. Selv med den nye tro på den sten og dens budbringer, er stadig den rene hedenskab. Det latterligste er, at han ikke kunne opfinde det hele selv alligevel. Han måtte ty til historierne fra jødernes religion. Beretningerne i Det gamle Testamente. Han huskede ikke at gengive dem så korrekt, så der blev byttet en del rundt på personernes placering og betydning i historierne.
    Vestens magthavere er med blindede øjne gået i fælden. Måske af ren og skær angst for at krænke. Man skulle jo nødig ende i retssager som Wilders eller blive udsat for mordforsøg som Kurt Westergaard og Lars Hedegaard er blevet det – eller myrdet som van Gogh. Derfor kalder de koranen for en hellig bog, der hverken må brændes eller tisses på – samtidig med at man fuldstændig overser, hvordan muslimerne nedbrænder kirker og slagter de kristne, der er i dem. De tror, at koranen er sand. Det tror Obama, men han er jo selv opvokset i den tro, og han har aldrig forladt den. Oven i købet erklærer han, at han aldrig vil gå i krig imod islam. Engelske premierministre på stribe har også bøjet sig i støvet for islam – som også prins Charles gør. Canadas måske næste præsident er meget stolt af og glad for sit venskab med de mange muslimer, der er med til at berige hans land – selv om de lige nu dræber hans vagtsoldater og angriber i parlamentsbygningen. Men det har ikke noget med islam at gøre. “Kære muslimer, Hvis nogen siger, at det er jer og jeres religion, der bærer skylden, så beder jeg jer på nationens vegne om tilgivelse for denne frækhed.”
    Angående koranen. Hvis der findes tre sammenhængende ord i den, der har noget med virkeligheden at gøre, så må læserne også betragte følgende linjer som sande i samme grad. Jeg er nemlig så heldig, at jeg har modtaget to åbenbaringer på nøjagtig samme måde, som Muhammed beskriver sine. Tilfældigvis fra dem samme budbringer, ærkeenglen Gabriel.
    Den første fik jeg i 2007:

    ANTISLAM
    Jeg stod i min have og hev mælkebøtter op, da et vinget væsen landede ved min side. Jeg
    kiggede op og så, at det var en fasanhan. Den var tæt på. Underligt? Så talte den til mig!
    „Tag det roligt, du udvalgte! Jeg er Gabriel, ærkeenglen, men jeg kommer i en anden
    skikkelse, så dine naboer ikke senere kan bekræfte eller afkræfte, at jeg har opsøgt dig.“
    „Hvad vil du mig?“ spurgte jeg forskrækket.
    „Du skal være profet, min ven, og dit navn Poul Berg vil jeg skifte til Paulus Montanus,
    for fra bjerget skal du tale til folket under navnet Paulus.“
    „Man påstår ellers, at den sidste og endegyldige profet har været her for 15 sekler
    siden!“
    „Nå, hvem skulle det være?“
    „Muhammed,“ svarede jeg.
    „Kender ham ikke. Men hvis han var den sidste, og du nu kommer næst efter ham, må
    du blive den næstsidste!“
    „Hvad vil du med mig?“ spurgte jeg rådvild.
    „Du skal fremover modtage åbenbaringer fra mig, og da du kender bogstaverne, skal
    du selv skrive dem ned i en bog, som du skal kalde »TYRANEN«. Hvis folk ikke vil lytte
    til dig og tro dig, kan du forsikre dem om, at de ikke undgår døden.“
    „Vil det sige, at jeg skal til at slå folk ihjel i samme antal som Muhammed?“
    „Nej, nej, de dør helt automatisk af sig selv på et eller andet tidspunkt. Allah sammen!“
    „Første åbenbaring, som jeg vil give dig, handler om, hvordan kvinder og mænd skal
    leve side om side. Du skal kræve, at enhver mand efter puberteten skal klæde sig i et slør
    af ringbrynje. Han skal svøbe det om sin lænd fra hoften og til knæene, så han ikke vækker
    attrå blandt kvinderne. Der skal være lås på det, så kun hans mor, søster eller kone kan
    åbne det, og skal han ud blandt folk på gaderne, skal han være ledsaget af en af disse. Han
    må aldrig gå ud alene – og aldrig uden sløret.
    Gør han det alligevel, er det selvforskyldt, hvis lystne kvinder falder over ham og udnytter
    ham på det skammeligste. Hvis han vil kræve søgsmål mod de frivole, skal han
    stille med fire voksne kvinder, der er villige til at vidne om, at de har set hændelsen og
    erklære, at han var hjælpeløs. Kan han ikke det, skal han samle nævestore sten og lægge
    dem i en kreds, og midt i kredsen skal han grave et hul så dybt, at det skjuler ham til livet,
    når han hopper ned i det.
    Kvinderne skal bagbinde ham og kaste jorden til omkring ham, så han ikke kan kravle
    op og flygte. Derpå tager de stenene og kaster dem mod ham. Den kvinde, som senest har
    været i bad, kaster den første sten – ikke så hårdt, at han dør med det samme. Men de skal
    også vise nåde og få det overstået, før den halve måne viser sig på himlen.“
    „Du forskrækker mig,“ sagde jeg.
    „Frygt ikke, Paulus! Jeg kommer snart igen med nye åbenbaringer!“
    Modtaget den 5. maj 2007.

    Næsten på dato to år senere skete dette:

    ANTISLAM
    ”Nå, Paulus, så er det galt med mælkebøtterne igen, kan jeg se.”
    ”Altså, Gabriel! Du må ikke forskrække mig sådan. – Jeg havde næsten glemt dig, for det er
    jo et par år siden, du var her sidst. – Du er stadig forklædt som en fasan, ser jeg.”
    ”Ja, det påkalder mindst opmærksomhed her på dine breddegrader. Jeg har dog været her
    ofte, men du går ikke meget i haven, har jeg erfaret. Men vi skal videre med vort projekt!”
    ”Hvad har du nu på programmet?”
    ”Vi skal tage stilling til det med at stene kvinder. Vor største konkurrent har det på programmet,
    og det er en meget populær forlystelse hos hans tilhængere. Vi undgår ikke at have noget
    lignende.”
    ”Undskyld, Gabriel, men jeg finder det næsten umenneskeligt, selv om det kun er kvinder.”
    ”Jeg kender godt dine følelser, Paulus, og det har jeg taget højde for. Nu skal du høre:
    Mændene må i vor nye religion højst kaste to sten hver, og de får kun lov at deltage én gang i
    livet. De skal selv medbringe stenene, som de må betale af egen pung.”
    ”Der var lige noget, jeg ikke forstod. Sten ligger der da nok af – lige til at samle op. De koster
    da ikke noget.”
    ”Paulus, Paulus, hvor er du tungnem! Stenene kommer fra deres egen pung.
    Når mændene ankommer til steningspladsen, sidder der en række gamle kvinder, der er blevet
    arbejdsløse, fordi de ikke længere skal ødelægge små pigers kroppe og liv med glasskår eller
    barberblade. De har øvelsen i fingrene, så de kan hurtigt tømme posen på den ivrige testikelkasteraspirant.
    Vi vil også undgå at skulle grave kvinden ned, og kasterne må ikke komme nærmere end 13
    favne. Hvis kvinden udånder under steningen, skyldes det sandsynligvis, at hun dør af grin
    over de stakkels mænd, der resten af livet må leve som eunukker. – Hvis hun ikke udånder,
    kan hun ånde lettet op ved tanken om alle hendes veninder, der nu undgår at blive voldtaget
    og senere stenet.”
    ”Det lyder jo som en fremragende ide, Gabriel. Hvad siger den store mester til det?”
    ”Hør her, Paulus. Vi behøver ikke blande Vor Herre ind i dette her. Gør vi det, kan vi jo aldrig
    ændre skrifterne i vor hellige bog »TYRANEN«. Det problem har vor konkurrent ikke tænkt
    på, og han hænger for alvor på den. Nu skal du, Paulus Montanus, råbe vor nye åbenbaring ud
    fra bjergene, så folk lytter og forstår det! Allah sammen.”
    ”Der er lige en ting, Gabriel, jeg kommer til at tænke på. Når der nu tilsyneladende kommer
    flere åbenbaringer, må vi have dem ordnet i rækkefølge, som de andre bruger opdeling i kapitler
    eller suraer.”
    ”Som du ved, Paulus, så er jeg jo en engel, oven i købet en ærke af slagsen, så derfor vil jeg
    finde et ord på mit eget sprog. Som danskere taler dansk, arabere arabisk, taler en engel engelsk.
    Vi kalder vore afsnit »captious«!
    Denne åbenbaring er derfor Captious 2. Skriv den ned og vent mig her igen.”
    Poul Berg
    Maj 2009

    Kommentar af Poul Berg — 5 november 2014 @ 00:14


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: