Hodjanernes Blog

26 december 2012

Jesus er pæstilenser par excellence

12 kommentarer »

  1. Disse to herrer vil gerne fylde os med løgn.
    Jesus er og bliver Jøde.

    Var han ikke det, var han ikke blevet korsfestet af romerne. For romerne så ham som en fjende af deres guder. !!

    Det er vanskeligt at håndtere navnene på de jødiske landområder. Man må her helt se bort fra, hvad disse navne står for i moderne tid. Da David har samlet hele sit land, kaldes det Israel (2. Samuels Bog kap. 10). Efter kong Salomon deles landet i to. Israel bliver navnet på den ene del. Den anden del kaldes Judæa. Da landene igen meget senere forenes, kaldes det hele Palæstina. Senere igen splittes landet op i flere dele under Rom. Man kan godt fortælle om Jesus i kristendomsundervisningen uden at komme ind på denne opdeling. Men i en grundigere forståelse af begivenhederne er den umulig at se bort fra eksempelvis forskellen på at bo i Judæa og Galilæa.

    Like

    Kommentar af S. P — 27 december 2012 @ 00:09

  2. Hvis jeg ikke husker forkert, var der romerne der gav hele landområdet navnet :”Palestina”, det var efter år 70, hvor jøderne blev fordrevet efter oprøret mod romerne.
    Derfor er det nok vanskeligt at kalde Jesus “palestinenser”, når navnet først kom til verden efter hans død.

    Like

    Kommentar af themistokles — 27 december 2012 @ 17:44

  3. Nej Det er ikke rigtig.
    Da Israel var samlet engang før romerne kom, valgtes der at det hele hed palæstina. Derfor roderiet.

    Under romer tiden Hed de romerske provinser: Judæa, Galilæa, Samaria og Idumæa samt Petra.

    År 135 omdøbte Kejser Hadrian det gamle Judaæ til en romerske provins, Palæstina. Og Jøder fik forbud mod at vise sig i Jerusalem. !!

    I øvrigt:
    Judæa 4 f. Kr.
    Mest sandsynlige år for Jesu fødsel. ( Nærmere bestemt D. 25 Dec.)
    Herodes den Store dør. Landet deles mellem hans sønner:
    Herodes Archelaos får Judæa, Samaria og Idumæa.
    Herodes Agrippa d. 1 får Galilæa og Petra.

    År 26 til 36 e. Kr. Pontius Pilatus er statholder i Judæa.

    År 27 e. Kr. Johannes Døberen fængsles og henrettes af Herodes Antipas.

    ========================
    33 e. Kr. Jesus blev korsfæstet fredag d.3 Apr år 33, Lige før solnedgang. (Derfor Langfredag) Dagen bliv tidsfæstet af et Jordskælv, som ifl Matthæusevangeliet brød ud, få timer efter Jesu død på korset.
    (Det internationale forskerhold har bl.a. foretaget jordbundsprøver, nær det døde hav, for at kunne datere jordskælvet nøjagtigt) Jesus døde ca. 37 År gammel
    =========================

    Jøderne var således meget svækket, så disse tyveknækte til arabere, nappede lige hele landet, Men det skete ikke før år 638, da oprettedes AL-Axa Moskéen.
    År 628 siges det at Muhammed steg tilvejrs netop på stedet hvor AL-Axa blev bygget 10 år efter.
    Trods det at Muhammed dør I en alder af 62 år D: 8. Juni år 632 i Medina, Arabien.

    En hver fornuftig menneske kan da se at Islam er fuld af løgn og er forbryderisk..

    Palæstineserne/Jordanerne tilhører, over på den Jordanske side af det Døde hav. Altså 1994 grænsen.
    Dermed skal selvstyre være en illusion. For de har INTET at gøre på vestbredden. Der hvor både Bethlehem og Nazaret ligger, hvilket er hhv. Jesus fødested og stedet hvor gan færdedes. Nazaret ligger i nærheden af Geneserat Sø.
    Judæa, Galilæa, Samaria og Idumæa samt Petra ligger også på Vestbredden. !!

    Like

    Kommentar af S. P — 27 december 2012 @ 22:52

  4. Palæstina – eller Filastin – kommer af Filister, som var et af de folk, der boede der før Israeliterne indtog landet ca. 1500 f.Kr., og de var Israels værste fjender. Goliat var filister.
    Det kunne aldrig falde Israeliterne ind at kalde deres land noget sådant, og det var en rendyrket smædehandling, da kejseren gjorde det, som en underbyggelse af hans forvisning af jøderne. Derfor kan der selvfølgelig have været andre, der kaldte det “Palæstina”. Både Aristoteles og Herodot refererer ca. 500 f.Kr. til landet under dets gamle navn. Dette har imidlertid intet grundlag idag, da Israel udryddede dem fuldstændigt, og dagens pæstilenserne ikke stammer fra dem men araberne.

    Like

    Kommentar af Peter — 27 december 2012 @ 23:46

    • Du får det hele her: Jøderne var Faraonernes slaver, og det ville jøderne ikke mere. så de drog til kanaens land.
      Det var kanaæerne de ikke rigtik kunne sammen med. Kanaæerne = Filistrene. !!
      Men det fremgår ikke af det nedenstående.

      Denne side indeholder informationer, som i almindelighed regnes for faghistorisk bekræftede. For den historisk interesserede må læsning af Bibelens beretninger nødvendigvis fremkalde nysgerrighed efter udskillelse af det historiske stof. Nedenstående oversigt (som fortsat udvikles videre) sætter nogle fakta i kronologisk rækkefølge. De bibelske beretninger kan læses som farvede vidnesbyrd om de storpolitiske begivenheder, det jødiske folk var indblandet i over for skiftende stormagter: Assyrien, Babylon, Persien, Alexander den Store, Rom.

      Der er indlagt nogle få henvisninger til forståelse af samtidighed med dansk forhistorie.

      Det er vanskeligt at håndtere navnene på de jødiske landområder. Man må her helt se bort fra, hvad disse navne står for i moderne tid. Da David har samlet hele sit land, kaldes det Israel (2. Samuels Bog kap. 10). Efter kong Salomon deles landet i to. Israel bliver navnet på den ene del. Den anden del kaldes Judæa. Da landene igen meget senere forenes, kaldes det hele Palæstina. Senere igen splittes landet op i flere dele under Rom. Man kan godt fortælle om Jesus i kristendomsundervisningen uden at komme ind på denne opdeling. Men i en grundigere forståelse af begivenhederne er den umulig at se bort fra eksempelvis forskellen på at bo i Judæa og Galilæa.

      Nogle årstal er oplyses med usikkerhed, dels fordi de ikke kan fastslås med sikkerhed, dels fordi litteraturen angiver dem forskelligt.

      Anvendt litteratur som kan anbefales til yderligere læsning:

      Roberta L. Harris: Bibelens verden (Exploring the world of the bible lands). Chr. Erichsens Forlag 1995

      John Haywood: Historisk Verdensatlas. Könemann Verlagsgesellschaft. Dansk udgave 2000

      H. E. L. Mellersh: Chronology of the Ancient World 10,000 B.C. to A.D.799. Barrie & Jenkins. London 1976

      Bibelens Kulturhistorie 1-4. Politikens Forlag 1979

      Iørn Piø: Bogen om julen. Sesam 1990 (en stærkt forbedret og rettet udgave af Julens hvem hvad hvor)

      Iørn Piø: Historien om julemanden. Forlaget Folkeminder 1989

      John E. Morby. The Wordsworth Handbook of Kings and Queens. Wordsworth Editions. 1989

      Peter Ørsted: Gajus Julius Cæsar. Gyldendal 1994

      Peter Ørsted: Nero, kejser i Rom. Høst & Søn 2004

      Peter Ørsted: Kan de li’ frølår? Weekendavisen 19. juni 2009 – Om det romerske nederlag i år 9 som årsag til en stedsevarende mentalitetsgrænse i Europa

      Sv. Aage Bay: Det underjordiske Rom. Hedensk og kristen tro i kejsertidens Rom. Odende Universitetsforlag 1973

      Antonino Lopes: The popes. The lives of the pontiffs through 2000 years of history. Futura Edizioni. Rom, 1997

      Talrige opslag på dansk Wikipedia og engelsk wikipedia. Foruden links er der her rig adgang til oversigter, billeder, kort og litteraturhenvisninger.

      http://www.annasromguide.dk/index.html – Kan anbefales til alle Rom-interesserede
      —————————————————————————
      Tidstavlen

      O. 5500 f. Kr.
      Verdenshistoriens første bondesamfund opstår vest for floden Tigris i det senere Mesopotamien.

      Ægypten O. 4500 f. Kr.
      Samarbejdet om kanal- og digearbejde omkring Nilen udvikler de første samfundsdannelser i området.

      Danmark O. 4000-1800 f. Kr.
      Bondestenalder.
      Først runddysser/langdysser, siden jættestuer og endelig enkeltgravskultur afløser hinanden som gravskikke.

      Ægypten O. 2600-1800 f. Kr.
      Ægyptens faraoer begraves i pyramider.
      Ægypten O. 2560 f. Kr. Keopspyramiden – og muligvis sfinksen – bygges.

      Danmark O. 1800-1100 f. Kr.
      Ældre bronzealder i Danmark

      Mesopotamien 1792-1750 f. Kr.
      Hammurabi er konge i Mesopotamien med Babylon som hovedstad.

      Ægypten Ca. 1500-1000 f. Kr.
      Ægyptens faraoer begraves i Kongernes Dal.

      Mesopotamien O. 1500 f. Kr.
      Tid for begivenheder knyttet til navnet Abraham – patriarken, der skal være udvandret fra byen Ur i det sydlige Mesopotamien.

      Danmark O. 1350 f. Kr.
      Solvognen fra den danske bronzealder bliver til.
      Sommeren 1370 f. Kr. Egtvedpigen begraves.

      Ægypten 1323 f. Kr.
      Tutankhamon død.
      Ægypten 1290-1224 f. Kr. Ramses 2. farao.

      Israelitternes udvandring fra Ægypten kan henlægges til denne periode.

      Israel Ca. 1200-1020 f. Kr.
      Israel ledes af dommere, dvs. lovgivere og militære ledere. Historierne om Samson henføres til denne periode.

      Danmark 0. 1100-500 f. Kr.
      Yngre bronzealder i Danmark. Nu er det bl.a. bronzelurernes tid.
      ————————————————————————-
      Israel Ca. 1020-1006 f. Kr.
      Saul, af Benjamins stamme, første konge over Israel.

      Israel 1006-965 f. Kr. Kong David, af Judas stamme.

      Israel 965-928 f. Kr. Kong Salomon, søn af David.

      Israel 928 f. Kr.
      Ved kong Salomons død deles landet i to. Kun stammerne Juda og Benjamin, mod syd, anerkender Salomons søn, Rehabeam. Landet kaldes Judæa og får Jerusalem som hovedstad. Det øvrige rige samles under én af Salomons tidligere embedsmænd, Jeroboam og benævnes Israel.

      Israel 873-852 f. Kr.
      Akab er konge over Israel. Sammen med sin fønikiske dronning, Jezabel, forsøger han at indføre hendes hjemlands Baal-dyrkelse. Det fører til dramatiske begivenheder, der afspejles i 2. Kongebogs beretninger om profeterne Elias og Elisa. Akab (nogle steder: Ahab) har lagt navn til hvalfangerkaptajnen, der jager Moby Dick i Herman Melvilles roman.

      Rom 753 f. Kr.
      Ifølge sagnene grundlægges Rom af Romulus og Remus

      Israel 724 f. Kr.
      Den sidste konge i Israel, Hoseas, tages til fange af assyrerne, der indleder belejring af landets hovedstad, Samaria.

      Israel 721 f. Kr.
      Israel indlemmes i det assyriske rige. (Første Udslettelse)

      Assyrien 612 f. Kr.
      Et sted mellem 800 og 700 skal profeten Jonas af Gud være sendt til Assyriens hovedstad Ninive for at omvende indbyggerne fra deres syndige levned. Nu ligger Assyrien i krig mod Babylonien og Mederne, som erobrer og ødelægger Assyriens hovedstad Ninive.

      Assyrien 608 f. Kr.
      Det assyriske rige bukker under i krige mod mederne og babylonerne. Dele af riget, herunder Israel indlemmes i Babylonien.

      Babylonien 605 f. Kr.
      Nebukadnezar 2. bliver konge af Babylonien og begynder at udvikle sit land som stormagt.

      Judæa 597 f. Kr.
      En babylonsk hær besætter Jerusalem. En stor del af Judæas overklasse deporteres til Babylon, heriblandt profeten Ezekiel.

      Judæa 587 f. Kr. Et nyt babylonsk angreb på Jerusalem.

      Judæa 586 f. Kr.
      Jerusalem erobres efter halvandet års belejring. Kongeslot, tempel og bymure rives ned. Judæa indlemmes i Babylonien, der også omfatter de tidligere assyriske områder, herunder Israel. Resten af overklassen deporteres til Babylon. Det gælder også Judæas sidste konge, Sidkija (nogle steder: Zedekias).

      Under eksilet udvikles den monoteistiske jødedom, forestillingerne om Guds plan med sit folk og forventningerne om en frelser. Hertil er knyttet profetnavne som Ezekiel og Jeremias.

      Nedskrivningen af Bibelens første bøger kommer i gang.

      I Babylon har jøderne set det store tempel, der muligvis har inspireret myten om Babelstårnet.

      Det jødiske eksil i Babylon er emnet for Giuseppe Verdis opera fra 1842, Nabucco (Nebukadnezar), hvorfra Fangernes Kor er det mest kendte indslag.

      Biblen er faktisk over 1000 år ældre end Koranen.

      De jødiske lande 539 f. Kr.
      Perserkongen Kyros 2. erobrer Babylonien. De eksilerede jøder får lov at vende hjem. Det er dog langt fra alle, der har lyst. De hjemvendte går i gang med at genopbygge templet med økonomisk støtte fra den milde Kyros.

      Danmark O. 500 f. Kr.
      Jernalder i Danmark. I bronzealderen har religionen været en solkult illustreret med solvognen fra den ældre bronzealder. Videre frem gennem ældre og yngre bronzealder genfindes historierne om, hvordan solen transporteres i døgncyclus ved hjælp af skib, fisk og hest på bl.a. helleristninger og rageknive.

      Ved overgangen til jernalderen får guderne mennesketræk, som man har fundet det hos den veludrustede træfigur, Broddenbjergmanden.

      Grækenland 490 f. Kr.
      1. Perserkrig. Grækerne – Athen og Sparta – besejrer de angribende persere under kong Dareios 1. På Marathonsletten.

      Grækenland 480-448 f. Kr.
      2. Perserkrig. Thermopylæ og Salamis (480), Platææ (479). Grækernes sejre gør dem til herrer i Ægæerhavet.

      Grækenland 399 f. Kr. Sokrates dømmes til døden.
      Alexander den Stores herredømme

      Grækenland 333 f. Kr.
      Alexander den Store af Makedonien slår perserkongen, Dareios 3., og bliver herre over hele Perserriget. Herunder alle de jødiske lande.

      Grækenland 323 f. Kr.
      Alexander den Store dør. Hans generaler indleder hårde kampe om rigets deling.

      Grækenland 301 f. Kr.
      Striden mellem Alexander den Stores generaler ender med dannelsen af tre stormagter.
      Den makedonske general Ptolomæus bliver konge af Ægypten. Ptolomæus er stamfar til den ægyptiske kongeslægt, der ender med Kleopatra. I begyndelsen hersker han også over Palæstina (Judæa og Israel).
      Seleukos 1., en anden general, får bl.a. Syrien og landene mod øst.

      Danmark O. 300 f. Kr.
      Tollundmanden og Grauballemanden (Ofringer) ender deres dage som moselig

      Judæa og Israel 200 f. Kr.
      Antiochos 3., efterkommer af Seleukos 1., besejrer Ægypten og tager magten over Judæa og Israel.

      Judæa og Israel 167 f. Kr.
      Seleukidekongen Antiochos 4. beslutter, at hans lande – herunder Judæa og Israel – skal udgøre ét rige med fælles kultur og religion. I jerusalem forbydes jødiske skikke. Et alter for Zeus opstilles foran templet.

      En præst fra Judæa, Mattathias rejser en opstand mod seleukidestyret. Modstanden er bl.a. rettet mod den tvungne dyrkelse af den græske Zeus-kult og den jødiske overklasses smag for den hellenistiske kultur.
      Mattathias er stamfar til kongeslægten hasmonæerne.

      166 f. Kr.
      Mattathias dør og efterfølges som oprørsleder af sin søn, Judas Makkabæus.

      164 f. Kr.
      Judas Makkabæus og hans fæller kan rense og genindvie det vanhelligede tempel i Jerusalem.
      Det formodes (Bibelens Kulturhistorie bd. 2), at Daniels Bog er skrevet mellem de to vigtige år 167 og 164 f. Kr. Bogens skildring er på overfladen henlagt til tidligere historiske begivenheder, men hentyder i virkeligheden til disse tre trængselsår.

      160 f. Kr.
      Judas Makkabæus falder i kamp. I 1746 komponerede George Friedrich Händel sit oratorium “Judas Makkabæus”. Mest kendt herfra er koret “See, the quonq’ring hero comes”.

      153 f. Kr.
      Jonathan, bror til Judas Makkabæus, anerkendes som regent i Judæa og Israel under syrisk overhøjhed. Han dør i 142 og efterfølges af sin bror, Simon.

      Rom 146 f. Kr.
      Romerne ødelægger Karthago.

      Judæa og Israel 141 f. Kr.
      Simon fordriver syrerne. De følgende 79 år er Judæa og Israel et samlet, selvstændigt kongerige – for første gang siden kong Salomon.

      Rom 71 f. Kr.
      Den romerske feltherre Licinius Crassus nedkæmper et slaveoprør under ledelse af gladiatoren Spartacus.

      Rom 67 f. Kr.
      Den romerske feltherre Gnæus Pompejus renser Middelhavet for sørøvere.

      66 f. Kr. Pompejus får overkommandoen i Lilleasien.

      Rom, Judæa og Israel 63 f. Kr.
      Pompejus griber ind i en fejde mellem to brødre i det hasmonæiske kongehus, Hyrkan og Aristobul.

      Områdets organisering nyordnes som den romerske provins Syrien. Judæa deles op i flere lande, herunder Judæa og Galilæa.

      Hyrkan bliver regent af navn med titlen etnark (folkefyrste). Magten ligger hos ministeren, Antipater.

      Den romerske leder i Syrien betitles forskelligt i historiens løb: guvernør, statholder, præfekt. Her fastholdes titlen statholder.

      Rom 60 f. Kr.
      Pompejus, Crassus og Julius Cæsar indgår aftale om politisk samarbejde: triumviratet.

      58 f. Kr.
      Cæsar bliver statholder i Gallien og indleder sine gallerkrige.

      53 f. Kr. Crassus død.

      52 f. Kr.
      Cæsar besejrer i september de forenede gallere under Vercingetorix ved Alesia, der antages at svare til Alise-Sainte-Reine i Bourgogne i det østlige Frankrig. Men – som antydet i »Asterix romernes skræk« – kan slagmarkens beliggenhed ikke identificeres med fuld sikkerhed.
      Cæsar skriver De Bello Gallico om sine krige i Gallien.

      49 f. Kr.
      På baggrund af uoverensstemmelse med Pompejus og det romerske senat overskrider Cæsar grænsefloden Rubicon til Italien og siger: Jacta est alea (terningen er kastet).

      48 f. Kr.
      Pompejus flygter til Ægypten. Den mindreårige Ptolomæus 12.s formynder lader Pompeius dræbe for at vinde Cæsars velvilje og støtte i en strid med søsteren Kleopatra. Cæsar væmmes ved denne gestus og tager i stedet parti for Kleopatra og forelsker sig i hende.
      Disse begivenheder er baggrund for Händels opera “Julius Cæsar” (1724) og Bernard Shaws skuespil “Cæsar og Kleopatra” (1898)

      Rom, Judæa, Galilæa og Israel 47 f. Kr.
      Cæsar reorganiserer provinsen Syrien. Hyrkan får sine beføjelser tilbage. Antipater bliver romernes tillidsmand i Judæa.
      Cæsar vender hjem til Rom og udnævnes til diktator på livstid.

      Rom 44 f. Kr.
      Cæsar myrdes i senatet 15. marts.
      Mordet på Cæsar og borgerkrigen er emne for William Shakespeares skuespil “Julius Cæsar” (1599).

      43 f. Kr.
      I borgerkrigen står Cæsars drabsmænd, Brutus og Cassius, over for Octavian (Augustus) og Marcus Antonius.

      42 f. Kr.
      I slaget ved Philippi slår Octavian og Antonius Brutus og Cassius, der begge tager deres liv. Sejrherrerne deler riget: Octavian får vest, Antonius får øst og flytter ind hos Kleopatra.

      Judæa 37 f. Kr.
      Antipaters søn, Herodes (den Store), bliver konge over Judæa (men under Antonius’s overhøjhed). I forbindelse med magtovertagelsen foranstalter Herodes en udryddelse af Hasmonæerslægten, der også omfatter hans egen hustru, Mariamme.

      Rom 31 f. Kr.
      Krigen mellem Antonius og Octavian bryder ud.

      30 f. Kr.
      Octavian erobrer Ægypten. Antonius og Kleopatra tager deres liv.
      Herodes har klogeligt valgt at støtte Octavian.

      Filmen Cleopatra Med Elisabeth Taylor og Richard Burton (1963) bygger på begivenhederne fra Cæsars strid med Pompeius til Kleopatras og Antonius’s død.

      27 f. Kr.
      Octavian tager navnet Augustus. Kejserdømmet indføres.

      8 f. Kr.
      Augustus afholder folketælling i Romerriget.

      7 f. Kr.
      Jupiter og Saturn følges i 6 måneder og står tre gange så tæt på hinanden, at de ligner en stjerne. Dette fænomen har været forudsagt af babylonske astrologer længe før.

      Judæa 4 f. Kr.
      Mest sandsynlige år for Jesu fødsel. ( Nærmere bestemt D. 25 Dec.)
      Herodes den Store dør. Landet deles mellem hans sønner:
      Herodes Archelaos får Judæa, Samaria og Idumæa.
      Herodes Agrippa d. 1 får Galilæa og Petra.
      Filippos får landstrækninger op mod den arabiske ørken: Auranitis, Batanaea, Trachonitis, Gaulanitis og Paneas.
      På dette tidspunkt hedder guvernøren i Syrien Publius Quinctilius Varus. Efter kongens død slår han en revolte ned i Jerusalem og korsfæster 2000 oprørere. (Mere om Varus år 9 e. Kr.).

      Det herodianske dynasti
      Ved læsning af evangelierne kan man blive forvirret over den alle steds nærværende kong Herodes. Det skyldes, at Herodes er navnet på adskillige regenter.

      Se en nærmere udredning her. Link: http://web.mac.com/ovesteensmidt/Fra_kristi_f%C3%B8dsel/Herodes.html

      Danmark Ca. 1-400 e. Kr.
      Romersk jernalder i Danmark kendetegnet ved betydelig kontakt til romerriget.

      Sølvkarret fra Gundestrup i Vesthimmerland menes fremstillet omkring år 1. Nogle mener, at det er fremstillet i Gallien. Men det kan også stamme fra Sortehavsområdet. Det er et bevis for, at det nuværende Danmark dengang har været del af et sammenhængende geografisk område, hvor handel og og kulturelle og religiøse strømninger har kunnet bevælge sig fra Afrika til Limfjorden.

      Judæa 4 f. Kr.til 6 e. Kr.
      Herodes Archelaus, søn af Herodes den Store, etnark af Judæa, Samaria og Idumæa, afsat af romerne. Hans lande underlægges den romerske statholder i Cæsarea.

      Rom 6 til 12 e. Kr.
      Publius Sulpicius Quirinius er statholder i Syrien. Herodes Archelaus (se ovenfor) er blevet afsat. Hans lande, herunder Judæa, er lagt direkte under romersk styre. Den første opgave for Quirinius er at afholde en folketælling som grundlag for skatteinddrivelse.

      8 e. Kr.
      Det er muligvis i dette år, at Josef og Maria besøger templet i Jerusalem med den unge Jesus.

      9 e. Kr.
      Publius Quinctilius Varus, tidligere statholder i Syrien (før Quirinius) er sat til at styre de romerske besiddelser i Germanien. Her lider han et nederlag mod germanerne, der koster 15-20.000 romerske soldater livet. Varus dræber sig selv.

      Man har traditionelt ment, at slaget fandt sted i Teutoburgerskoven ved Osnabrück. I nyere tid menes det arkæologisk at være lokaliseret til et området ved den lille by Kalkriese.

      Med dette nederlag må romerne opgive at rykke rigets nordlige udstrækning fra Rhinen til Elben. Hermed fastlægges en mentalitetsgrænse, som præger Europa den dag i forhold til hverdagsliv, gastronomi, politik og religion.

      14 Augustus dør. Kejser Tiberius 14-37.

      26 til 36 Pontius Pilatus er statholder i Judæa.

      27 Johannes Døberen fængsles og henrettes af Herodes Antipas.

      ========================
      33 e. Kr. Jesus blev korsfæstet fredag d.3 Apr år 33, Lige før solnedgang. (Derfor Langfredag) Dagen bliv tidsfæstet af et Jordskælv, som ifl Matthæusevangeliet brød ud, få timer efter Jesu død på korset.
      (Det internationale forskerhold har bl.a. foretaget jordbundsprøver, nær det døde hav, for at kunne datere jordskælvet nøjagtigt) Jesus døde ca. 37 År gammel
      =========================

      Ca. 35
      Den første martyr, Stefan, dør. Han er én ud af syv hjælpere eller diakoner for apostlene og bliver centrum i en strid med de hellenistisk orienterede jøder, idet han har gjort undere og gentaget Jesu ord, der opfattes som en trussel mod de fra Moses nedarvede jødiske regler og skikke. Der er også sammenhæng med Stefans tilhørsforhold til den del af menigheden, der har ståsted i hellenismen kontra hebræerne. Stefan dømmes til døden ved stening. Tilstede ved hans død er en ung mand ved navn Saulus, der bifalder dommen. Siden tager Saulus navneforandring til Paulus.

      Som den første martyr har Stefan fået sin helgendag 26. december, 2. juledag, dagen efter den fastsatte dag for Jesu fødsel. Derfor optræder Stefan i nogle landes juleskikke, bl.a. i Sverige.

      Mellem 33 og 40
      Saulus omvendes til tro på Kristus under en rejse til Damaskus og ændrer sit navn til Paulus. Flere steder i litteraturen og på Internettet tidsfæstes denne begivenhed til 33 uden hensyn til, at Paulus/Saulus må have overværet dommen over Stefan før sin omvendelse. Måske har disse to begivenheder fundet sted samme år (33). Paulus er af Benjamins stamme og opkaldt efter stammens berømteste medlem, kong Saul.

      37 Tiberius dør.

      37 til 41. Caligula kommer til
      Caligula giver sin ven, Herodes Agrippa, kongetitel over nogle områder i Judæa. Hans søster, Herodias, og ægtefællen, Herodes Antipas, der ikke har kongetitel, bliver misundelige.

      39
      Herodes Antipas rejser til Rom for at bede Caligula om en kongetitel. Herodes Agrippa har i forvejen sendt breve til Caligula, der anklager svogeren for forræderi. Han forvises til Gallien, muligvis Lugdunum (Lyon). Herodias får tilbud om at bevare sin ejendom, men hun vælger at følge sin mand til Gallien, hvor deres spor forsvinder ud af historien.

      Herodes Agrippa overtager Herodes Antipas’s magtområder.

      40
      Caligula går i gang med at anlægge et cirkus i et område uden for Rom, på vestsiden af Tiberen. Ager Vaticanus er i forvejen blevet drænet og indrettet som haveanlæg af hans mor, Agrippina den Ældre, et barnebarn af kejser Augustus. Anlæggelsen af dette cirkus fuldføres af kejser Nero.

      41
      Caligula myrdes.

      41 Til 54. Kejser Claudius kommer til.
      Claudius overlader næsten hele Judæa og Galilæa til Herodes Agrippa.

      43
      Paulus og Barnabas begynder deres mission i Antiochia. De, som følger dem, kaldes kristne.

      44
      Apostlen Jakob (Jakob den ældre) halshugges, dømt af Herodes Agrippa. Jakob er den første apostel, der lider martyrdøden.

      Herodes Agrippa dør. Herefter styres Judæa og Galilæa af en romersk statholder.

      45 til 48
      Paulus’s første missionsrejse til Cypern og Sydgalatien.

      Ca. 50 – måske noget tidligere
      Apostelmødet i Jerusalem (blandt andre Paulus, Peter, Jesu bror Jakob).

      Mødet beslutter som det vigtigste, at nye kristne uden jødisk baggrund ikke skal lade sig omskære og overholde jødiske spiseregler for at regnes som gode kristne. I følge Paulus har opstandelsen gjort Jesu liv til menneskets nye rettesnor. Moselovene er forældede og erstattet af syndernes forladelse. Det er begyndelsen til, at kristendommen udskiller sig som en selvstændig religion. Der er fortsat diskussion om forståelsen af kilderne til, hvad der fandt sted på mødet, der kan betragtes som det første forsøg på at afholde et koncil, som man siden har gjort det, når stridspunkter i kirken skulle afgøres.

      50
      Paulus tager på sin anden missionsrejse gennem Lilleasien til Trakien.

      51 Til 52 Paulus i Athen og Korinth. (Korinth brevene)

      53 Til 57
      Paulus på sin tredie missionsrejse. Han tilbringer to år i Efesos. Besøger Korinth igen og skriver til Galaterne og vender tilbage til Jerusalem.

      54 Claudius dør.

      54 Til 68. Kejser Nero kommer til

      57 Paulus arresteret af romerne efter uroligheder i Jerusalem.

      59
      I sin egenskab af romersk borger sendes Paulus til Rom for at få sin sag prøvet.

      Nero har fuldendt anlæggelsen af det cirkus, som Caligula satte i værk i år 40 på Ager Vaticanus. Det blev dengang ikke anset for passende, at et medlem af samfundets øverste klasser optrådte offentligt som deltager i sportskampe og teaterforestillinger. Neros rådgivere, blandt andre filosoffen Senecca, er derfor glade for, at Neros optræden kan henlægges til dette afsides liggende sted uden for byen, Cirkus Gai et Neronis – opkaldt efter Gaius Caligula og Nero.

      61
      Paulus ankommer til Rom og tilbringer to år i husarrest. Han fortsætter med at skrive breve til sine menigheder i Mellemøsten.

      62
      Jesu bror, Jakob, og andre kristne henrettes i Jerusalem efter ordre fra ypperstepræsten Ananus.

      64
      En voldsom brand hærger Rom i en uges tid og ødelægger store dele af byen. Traditionelt påstås Nero at have påsat branden. Han skal have spillet og sunget, mens han overværede den. Moderne forskere afviser denne opfattelse og mener, at branden opstod ved en tilfældighed. Beviserne for, at de første forfølgelser af kristne kan sammenkædes med branden, er også uklare (litteraturliste ovenfor: Ørsted 2004).

      I følge traditionen henrettes Peter og Paulus. For Paulus nævnes dog flere tidspunkter i tidsrummet 60-67. Paulus halshugges, fordi han var romersk borger.

      Peter ønskede angiveligt at blive korsfæstet med hovedet nedad, fordi han ikke følte sig værdig til at dø på samme måde som Jesus. Det skal i så fald være foregået i Cirkus Gai et Neronis mellem 64 og 67. Peters funktion som den første biskop for menigheden i Rom betvivles af forskningen, men en lederrolle har han haft i urmenigheden som den første forkynder af budskabet om opstandelsen. Spørgsmålet om Peters rolle som leder i Rom diskuteres indgående i opslag på dansk wikipedia om Peter.

      Ved siden af cirkus ligger en begravelsesplads, hvor Peter antages at være lagt efter henrettelsen.

      Knogler af en mand på 61 år, dateret til det første århundrede, fundet under Peterskirken i 1968, er af paven blevet angivet til at være de sandsynlige rester af apostlen Peter. Se: 324.

      Det anses for bekræftet, at Paulus er begravet under kirken San Paolo fuori le Mura (Sankt Paulus kirke uden for murene), der blev bygget uden for Rom på vejen mod Ostia.

      Storfilmen Quo vadis fra 1951 beskriver meget imponerende og anskueligt Neros galskab (fremragende spillet af Peter Ustinov), Peter, Paulus, branden, kristne kastet for løverne og Neros død. Men alt dette sammenfattes fejlagtigt som sammenhængende begivenheder, der finder sted inden for få dage eller uger.

      66
      Jøderne i hele Israel sammenhørende med Judæa, Galilæa og Samaria gør oprør mod romerne. Kampene varer fire år. De romerske styrker ledes af den senere kejser Vespasian.
      Efter opstanden blev oprørerne (Jøderne) solgt som slaver og spredt over hele det romerske rige.

      68
      Oprør mod Nero. Afsat. Lader sig dræbe af en slave.

      70 Vespasian romersk kejser.

      Romerne ødelægger Jerusalem under kommando af kejserens søn, Titus. Begivenheden er skildret på Titusbuen på Forum Romanum med det velkendte billede af den syvarmede lysestage, der bæres væk fra det ødelagte tempel.

      79
      Et udbrud fra vulkanen Vesuv ødelægger byerne Pompeii og Herculanum.

      =====================
      135
      I år 135 omdøbte Kejser Hadrian det gamle Judaæ til den romerske en provins, Palæstina. Og Jøder fik forbud mod at vise sig i Jerusalem.
      =====================

      270 til 342
      Omtrentlige leveår for Nikolaus, der i slutningen af sit liv skal have været biskop i Myra i Lykien i det sydvestlige Lilleasien. Han siges at være en af de første, der afholder midnatsgudstjeneste mellem 24. og 25. december. Han skal have været en meget hjælpsom person, bl.a. over for børn og søfolk. (Litteraturliste ovenfor: Piø 1989).

      250
      10-15 % af befolkningen i de romerske provinser anslås at være kristne. For første gang iværksættes en statsorganiseret gennemgribende modoffensiv, der omfatter ejendomskonfiskation, fængsel og forvisning – undertiden død.

      283
      I en velhavende familie i Syrakus på Sicilien fødes en pige, der får navnet Lucia.

      303 Ny kampagne mod de kristne under kejser Diocletian.

      304 Lucia fra Syrakus dør.

      309
      Pave Eusebius dør som den sidste pave martyrdøden. Regnet fra apostlen Peter er han pave nr. 30. Hovedparten af dem angives at være døde som martyrer.

      311 Kejser Galerius ophæver forbudet mod kristendommen.

      312
      Den senere kejser Konstantin den Store besejrer sin rival, kejser Maxentius, i slaget ved den Milviske bro nord for Rom. I følge sagnet skal Konstantin før slaget have anråbt de kristnes gud om hjælp. På himlen ser han et strålende kors og ordene “In hoc signo vinces” – under dette tegn skal du sejre.

      313
      Kejser Konstantin den Store giver kristendommen fuld ligestilling og religionsfrihed. Beslaglagt ejendom gives tilbage. Fra dette punkt udvikles kristendommen hurtigt til at være den dominerende religion.

      324
      Kejser Konstantin den Store iværksætter opførelsen af Petersbasilikaen på Vatikanhøjen over den gravkirke, der siden 200 er blevet æret som Peters grav. Se: År 64.

      325
      Konstantin indkalder til kirkemøde i Nikæa for at forlige stridende retninger inden for kristendommen. Biskopperne i Rom, Alexandria og Byzans udpeges som overhoveder for kirken.

      Scener fra Konstantins bedrifter i forhold til kristendommen i Raphael-rummene i Vatikanet.

      330 Byzans bliver Romerrigets nye hovedstad under navnet Konstantinopel.

      337 Konstantin lader sig døbe på dødslejet.
      Konstantins mor hedder Helena – Sankta Helena. 2. maj 1502 opdagede portugisiske søfarere en lille ø i det sydlige Atlanterhav, der senere blev britisk koloni. Og da det netop var Sankta Helenas dag, kom hun til at lægge navn til den ø, hvor englænderne anbragte kejser Napoleon i 1815.

      362
      Kejser Julian (361-363) får tilnavnet »Den frafaldne«, da han forsøger at genoplive den romerske gudetro. Ved at indføre fuld religionsfrihed fratager han kirken dens forrang for andre trosretninger.

      363 Kejser Jovianus giver kirken dens rettigheder tilbage.

      382
      Kejser Gratian (375-383) fratager det gamle præsteskab og vestalinderne deres privilegier.

      392
      Kejser Theodosius den Store (Gratians medkejser) (379-395) lukker de gamle templer og forbyder ofringer.

      395
      Ved Theodosius’ død deles Romerriget i en vestlig og en østlig del.

      Ca. 400
      Med ophøret af romerrigets politiske og kulturelle indflydelse er den romerske jernalder slut som defineret arkæologisk periode i Nordeuropa. Nu er det germansk jernalder. Den ældre germanske jernalder kaldtes tidligere folkevandringstiden som kendetegn for den indflydelse, som udefra kommende folkeslag kom til at øve på omdannelsen af det gamle rige og hele det europæiske kontinent, som varer de næste 5-600 år. De nye statsdannelser tager en efter en kristendommen til sig. Og Rom vinder en ny status som sæde for kirkens øverste myndighed.

      Danmark
      Guldhornene fra Gallehus ved Tønder bliver til engang i 400-tallet.

      476
      Germanerhøvdingen Odoaker afsætter den sidste vestromerske kejser.
      Romulus Augustulus.

      Like

      Kommentar af S. P — 28 december 2012 @ 00:28

    • Ifølge nogle kilder er begrebet filistre et romersk navn for et folk af græsk oprindelse.

      Like

      Kommentar af Hodja — 28 december 2012 @ 10:14

  5. Det er en helt forkert indgangsvinkel i bruger mod islams stupide påstande. Rationalitet og fakta er spildte argumenter.

    I stedet skal man, når man diskutere med muslimer, komme med modsatrettede påstande om deres kultur og sædvaner. Der behøver ikke at være nogen forbindelse med virkeligheden, når de forlanger beviser komme i bare med andre påstande og forlanger retfærdighed for urbefolkningen.

    Eks.

    jebus var muslim ? mo var afrikaner. beviset er at man ikke må tegne mo for så opdager folk at han var neger. arabiske muslimer hader negerne og anser dem for at været en underlegen menneskerace.

    palestina er et gammelt islamisk område? kræv at alle muslimer fjernes fra de gamle kristne områder i mellemøsten og afrika og landene overgives til deres oprindelige indbyggere.

    Osv……

    Like

    Kommentar af Santor — 28 december 2012 @ 00:33

    • Det er det der vises i det ovenstående, hvis folk forstår det korekt.
      Araberne har intet at gøre på vestbredden
      Judæa 4 f. Kr.
      Mest sandsynlige år for Jesu fødsel. ( Nærmere
      Disse områder indeholdes i Israel.bestemt D. 25 Dec.)
      Herodes den Store dør. Landet deles mellem hans sønner:
      Herodes Archelaos får Judæa, Samaria og Idumæa.
      Herodes Agrippa d. 1 får Galilæa og Petra.

      Og heller ikke i Gaza.
      Verdenssamfundet er gal på den.

      Islam er og bliver en forbrydersyndikat.

      Like

      Kommentar af S. P — 28 december 2012 @ 00:57

      • Mere korrekt ville vel være at sige at, islam er en forbrydelse mod menneskeheden.

        Like

        Kommentar af Santor — 28 december 2012 @ 01:02

    • De der indgangsvinkler har vi anvendt sammen med alle de andre. Men du tager helt fejl – man kan IKKE diskutere med muslimer – overhovedet. Vi har prøvet – op til flere gange. 🙂

      Like

      Kommentar af Hodja — 28 december 2012 @ 10:12

      • Beklager mit utilstedelige ordvalg – diskutere – var måske at strække den for langt 🙂

        Jeg bruger det mest som en adspredelse og kilde til morskab på nettet 🙂

        Like

        Kommentar af Santor — 28 december 2012 @ 11:11

      • Jeg har aldrig sagt at man kan diskutere med Muslimer, I mine øjne kan man ikke diskutere med dem overhovedet. Slaver af Satan, kan man ikke diskutere med.

        Men jeg fortalte lige historien, bare for at de evt nye bloggere der skulle komme her, så kunne de få en orientering og overblik om hvar Islam står for.
        Og her er vi særdeles enige: Hodia.

        Citat: Mere korrekt ville vel være at sige at, islam er en forbrydelse mod menneskeheden. slut.
        Ja. Med FN, EU´s, Politikere´s og deres Stemmekvæg´s samtygge, så her er er vi også enige. Men samvittigheden gør også at man har noget at bygge sin standpunkt og holdninger på.

        Så kan man bekæmpe Islam, med der til alle stående midler uden skrupler af nogen som helst art. !!

        Like

        Kommentar af S. P — 28 december 2012 @ 11:13


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: