Læren fra Vollsmose

Hvad har vi lært fra de seneste dages begivenheder i Odense?

I Den Korte Avis kommer Karen Jespersen og Ralf Pittelkow med 3 konklusioner. Jeg kan supplere med yderligere 3.

1. 1.    Der er ikke kun tale om nogle ganske få kriminelle, der er uden for pædagogisk rækkevidde.
2. 2.    Integrationsprojekter virker ikke i det lange løb.
3. 3.    Gerningsmændene er ikke ofre for diskrimination og racisme fra danskernes side.
4. 4.    Bøllerne er muslimer.
5. 5.    Politiet magter ikke at sørge for lov og orden.
6. 6.    Politikerne har ikke viljen til at løse problemerne effektivt.

Ad pkt. 1: Da Vollsmose for første gang kom i mediernes søgelys, (mod slutningen af 1990erne) fik vi fortalt at det kun drejede sig om en lille hård kerne på 15-20 kriminelle unge som slæbte deres ”lillebrødre” med ind i den kriminelle underverden. Underforstået var det således at kunne man bare få bugt med dem (mandsopdække, fængsle eller flytte dem til andre områder) så ville alting blive godt igen. 60-70  aggressive mænd med slagvåben som angreb OUH og 3-400 ophidsede unge taler sit eget tydelige sprog omkring problemets omfang.

Ad pkt. 2: Intet som helst sted i hele landet er der blev afsat så mange penge til ”integrationsprojekter” og byfornyelse som Vollsmose. Alene siden 2008 taler vi om 60 mio. kr. Hertil kommer så beløbene man forinden havde anvendt og beløb som ikke decideret er målrettet Vollsmose, men også inkluderer denne bydel. Konklusion: Der kan ikke gøres mere med fløjlshandsken end der allerede er gjort. Yderlige ressourcer  til området må efter alt at dømme være uden målbar effekt.

Ad pkt. 3: Pittelkow og Jespersen beskriver det således: ” Javel, ja. Hvorfor har det danske samfund så ikke gjort de unge kinesiske og vietnamesiske indvandrere voldelige? Fri os fra søforklaringer og sukkersøde myter. Lad os få en ren og uforfalsket realisme ind i integrationsdebatten – og mediedækningen.”

Ad pkt. 4: Da de personer som angreb OUH forinden havde fejret afslutningen på Ramadanen, ved vi med sikkerhed at de er muslimer. Det er isoleret set ikke noget problem, men bliver det pga at islam ikke kun er en religion, men også en ideologi og kultur, der gennemsyrer hele deres adfærdsmønster og ligeledes skaber et internt sammenhold. Med angrebet på OUH har vi lært at denne adfærd hurtig kan udvikle sig til en trussel mod centrale samfundsinstitutioner.

Ad pkt. 5: Episoden som udspillede sig i forbindelse med uroen viser at en håndfuld betjente reelt er magtesløse når disse bøller samler sig i større formeringer. Gruppen af ballademagere vokser år for år, og det gør antallet af betjente ikke. Derfor vil udviklingen med tiden resultere i at situationen kommer ud af kontrol. Situationen kræver derfor hurtig og drastisk indsats, ellers vil menneskeliv snart gå tabt under lignende episoder.

Ad pkt. 6: De toneangivende regeringspolitikeres udtalelser er de samme som de har været under tidligere optøjer i ”udsatte områder”. Politikernes ”drejebog” går kort sagt ud på: 1. Sige det er ”fuldstændig uacceptabelt”, ”grotesk” eller ”absurd”. 2. Beskylde andre politikere/tidligere regeringer for ”dårlig/mangelfuld integration”. 3. Bestræbe sig på at se ”handlekraftig ud” – dvs. fyre en masse indholdsløse floskler af sted. Det værste eksempel var nok statsministerens opfordring til bøllerne om at rejse hjem!  Det skriger jo nærmest til himlen hvad der i stedet bør siges og gøres: Forslag til hvordan vi med tvang kan få dem sendt hjem, og forslag til hvordan vi kan forhindre yderligere indvandring af endnu flere ballademagere.