Hodjanernes Blog

19 maj 2012

Vort filmmagasin

Filed under: Afrika, Algier, Film, Grisobarium, Historie, Humor, Jihad, Stampisme, Våben — Tags: — Skjoldungen @ 13:31

Vi anmelder en 70 år gammel film – Zenia kan anmelde den til tankepolitiet.

Filmen udspiller sig i nærheden af Sidi bel-Abbès, den første by i Nordafrika med en ordentlig infrastruktur i form af byplan, kloakker, vandforsyning, grønne områder og hvad der nu ellers hører til civilisationen. Den blev nemlig grundlagt og bygget af Fremmedlegionen i 1849.  Da legionen i 1961 forlod byen, sank den omgående tilbage til vanlig arabisk standard og er nu blot et pestbefængt hul i sandet.  Men her i filmen befinder vi os i trediverne, og som alle ordentlige hodjanere har også Porky Pig indrulleret sig i legionen. Han er dog ladt ene tilbage til at forsvare byens udenværker, idet 1er R.E.I. under ledelse af general de Livery er taget til legionærkongres i Boston. Men en enkelt cochon légionnaire er selvfølgelig også nok til at håndtere et par tusinde arabere. Heri er intet forandret. Ej heller så meget andet, thi også i denne film stifter vi bekendtskab med så velkendte emner som arabisk opfindsomhed, teknologi og uovertruffen snilde – navnlig hvad angår selvmordsbombere, fejlslagen taktik, fiasko og efterfølgende jamren over at være forfulgte. Filmen slutter med opfindelsen af en ny metode til fremstilling af burkaer:

7 kommentarer »

  1. Ha..ha..ja, dette sandfolk har ikke rykket sig mange millimeter fra dengang…..ikke engang tøj moden, heller ikke hvis de kommer herop, så fastholder de sig selv i deres 30g stof burka.

    Sød harem gris forøvrigt

    Like

    Kommentar af li (islamonausea lidende) — 19 maj 2012 @ 13:57

  2. For os, der i stor uskyldighed som små fik læst og læste Ali Baba og de 40 røvere, er det tankevækkende, at man allerede i 1941 lavede en film som den her. Med selvmordsbomber, hysterisk hundeglam og det hele. Nuttede kameler forresten.

    Like

    Kommentar af Maria Due — 19 maj 2012 @ 18:20

  3. Allerede i 1941…? – Okkedow, okkedow… Allerede fra kort efter opfindelsen af islam blev der gjort tykt grin med fjolserne. Talrige afbildninger af hr. Mohammed – som gris, slange, hund, Djævelen himself o.s.v.- rundt om i kirker og skrifter taler deres sprog. Og før filmen blev opfundet, havde vi f.eks. operaen, hvor bl.a. Mozart i “Borførelsen fra Seraillet” også giver sin mening. og vores egen Holberg, som skriver:
    “… eftersom han nu ved dette lykkelige giftermål var blevet bemidlet, og havde fået i hænderne det, som kunne understøtte hans ærgerrighed, søgte han at bane sig vej til den høyeste myndighed udi Mecca. Efter at han havde overveyet alle dertil tienelige midler, fandt han intet beqvemmere, end at stille sig skinhellig an, foregive himmelens åbenbaringer, og at stifte en ny religion, hvis fremgang han ikke tvivlede om, når han betragtede den tilstand, Arabien da var udi. Thi han havde mærket på sine reiser, såvel der udi landet som udi Syrien, Ægypten og Jødeland, den forbitrelse, som regierede ikke alene blandt kristne og jøder, men endogså blandt kristne indbyrdes. Han havde også udstuderet sine medborgeres natur og egenskab, og mærket, at de vare begierlige efter nyt, illigemåde at de af den omgiengelse, de have med jøder og kristne, havde antaget mange af deres meninger, forladt meget af forrige grove afguderi, og vare faldne fra hedenskabet.”(9)

    Muhammeds billede af himmel og helvede bliver derfor farvet af arabernes “natur”:

    “Han afmalede Paradis med en farve, som glimrede mest udi arabernes Øyen, og som kom overens med de vellyster og begierligheder, som samme folk fandt størst smag udi; thi, som de vare af naturen hidsige, vare de også synderlig hengivne til elskovs lyster, og som landet udi sig selv var tørt, så bestoed deres største vellyst udi frisk vand, kiølige urtegårde og lastefulde frugte; hvilket altsammen den falske prophet havde merket, og lod derfor den himmelske lyksalighed beståe udi deslige vellyster, talende her og der udi Alcoranen, nu om smukke urtegårde, vandede af kiølige bekke, hvor de skulle ligge udi gyldne senge…”(10)

    Det er for Holberg ikke eksistentielle overvejelser eller oprigtige religiøse grublerier, der sender Muhammed ud i grotterne omkring fødebyen Mekka:

    “Til at sætte det i værk var fornødent at giøre nogle års forberedelser ved et udvortes helligt levnet: thi når lærdommen skal have fremgang, må læreren først bringes i anseelse. Han forlod derfor verden udi sit 38te år, førte et eremitisk levned og tog sin bopæl udi en grotte nær Mecca, som kaldes grotten Hira, hvor han efter sit foregivende hendrev den hele dag udi bønner, fasten og åndelige betænkninger…”(11)

    Hustruen Khadidja lader sig dog ikke uden videre overbevise, og Holberg låner i denne sammenhæng lidt fra den middelalderlige, kirkelige tradition, idet han lader en kristen munk bekræfte over for hustruen, at Muhammed faktisk modtager guddommelige åbenbaringer. Men også her er der naturligvis list med i spillet, idet munken var “medvider udi dette bedragerie, som Mahomet smedede på.”(12)
    Islam udvikles til en krigerisk religion, idet Muhammed tvinges til at forklare, hvorfor han ikke som alle tidligere profeter kan udvirke store mirakler:

    “Hvorudover, da han mærkede at list og skinhellighed ikke ville hjælpe, begyndte han at føre sig op på en anden måde, greeb til sværdet, foregivende, at Gud da han skikkede Mosen og Christum til verden, gav dem magt til at gøre mirakler, men som mennesken sådant uanseed have foragtet deres lærdom, havde Gud omsider skikket hans uden mirakler at tvinge de vantroende, med sværd befoel derfor sine tilhængere, at de, i steden for at indvikle sig i ordkrig skulde med sværdet sigte for Guds sag og derved forhverve sig martyr-krone.”(13)

    Holberg bruger helt samme forklaring, når han redegør for, hvorfor Mekka blev islams religiøse centrum. Valget faldt på fødebyen, fordi Muhammed forstod, at araberne ville have vanskeligt ved helt at opgive deres gamle respekt for det hellige område. Det er altså igen Muhammeds listighed, der gør udslaget.(14)
    Den endelige dom, som Holberg fælder over Muhammmed, bliver da heller ikke mild: han er en falsk profet, en kyniker, der koldt udnytter bestemte karaktertræk hos samtidens arabere, og endelig er han naturligvis til overflod kvindekær. Holberg skildrer, hvorledes Muhammad forbød andre mænd at have mere end fire hustruer, medens han selv havde et dusin tillige med et ikke nærmere angivet antal konkubiner.(15) Islam som religion er da også “den urimeligste, som fast nogen tid er lært på jorden.”(16)
    Synspunkterne fra Heltehistorier gentages i Moralske Tanker og i Epistlerne. I Moralske Tanker, Libr. III, epigrammata 40, dvæler Holberg endnu en gang ved det forhold, at mennesket i almindelighed er mere tilbøjelig til at tilfredsstille sine sanser end sine åndelige behov. Og netop dette forhold har visse “falske propheter merket”:

    “Ingen haver taget dette meer udi agt, end Mahomet. Den samme havde nøje udstuderet arabernes tilbøjelighed, nemlig, at de fundne størst vellyst udi kiølige vinde, udi rindende bekke, udi viin og fruentimmer, og derfore haver opfyldt alle himmerriges værelser med slige vellystne ting.”(17

    Og hvem husker ikke Kaptain Haddock og hans los i røven til araberne? – Eller Gøg og Gokke som sheik’er…? – Eller Bugs Bunny:

    Jeg er sikker på, at eksemplerne er utallige, da det ligger lige til højrebenet at gøre grin med just disse narrehatte. At det så pludselig bliver fy-fy-skamme-absolut-forbudt omkring år 2001 har vel sin naturlige forklaring – ikke? – Men pyt med at film, medier og tegneserier ikke længere tør, i vore dage klarer muslimerne det meget, meget bedre selv…

    Like

    Kommentar af Skjoldungen — 19 maj 2012 @ 21:45

    • ha..ha…hvor morsomt, ingenting absolut ingenting har ændret sig i de hidsige enfoldige sandfolks historie, de angriber, de mishandler dyr, de er enfoldige dumme, så selv en kanin kan tage røven på dem, selvom de ikke i denne tegnefilm selv ligger med røven lige op i vejret, lige til at sparke i.

      Tegnefilm fra dengang tager ikke fejl heller ikke Holberg eller Karen Blixen, muhammedaner er enfoldige og vi bør med rette ikke acceptere deres enfoldighed, men derimod hjælpe dem til bedre integration! og hjælpe dem ud af deres enfoldigheds muhammedanerisme eller islam.

      Bekæmp enfoldighed, bekæmp islam.

      Like

      Kommentar af li (islamonausea lidende) — 20 maj 2012 @ 06:21

    • 🙂 Jo, jo, men det var jo film, jeg tænkte på. Jeg plejer at citere Montesquieu’s opfattelse af muhammedanerne, når det skal være rigtigt modbydeligt.

      Se nu, hvad du har fået mig ud i. Slutningen er urealistisk. Både hvad sheiken og kludebunken angår. Men mimikken er i orden.

      Like

      Kommentar af Maria Due — 21 maj 2012 @ 23:10

  4. Hvem er Zenia Stampe? Er det hende der spiller Ali Baba?

    Like

    Kommentar af bjarne binee — 21 maj 2012 @ 20:08

    • Næh, det er hende rabarberne bruger som rambuk for at trænge ind i civilisationen. Intet nyt under solen…

      Like

      Kommentar af Skjoldungen — 21 maj 2012 @ 21:36


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: