Hodjanernes Blog

13 april 2012

Ugens ret: farcerede domstole

Vil man hellere spise norsk fars, kan vi byde på Farce á la Van der Luppe.

Foråret så sagte kommer. I hvert fald det arabiske. Glem alt om krokus og anemoner, nu er det tidslernes tid. Selv her i det kolde nord skyder de op allevegne hvor der er tilpas med gødning og lummer atmosfære. Som f.eks. i restssalene. Så er man bekymret over udsigten til livslang arbejdsløshed, så fortvivl ikke, men læs jura. Det kræver blot en bred bag, som salig landsretssagfører Carl Madsen så rigtigt påviste. Når man så efter endt studium og et par år som vinkelskriver i Justitsministeriet er tilpas afrettet, kan man blive dommer. Og akkurat som andre gartnere vil man dermed være evigt sysselsat med tidsler, skvalderkål og brændenælder. Og lige så omsonst.

Tag nu blot denne uges gevækster. Først opdager en forskende botaniker at en højststående, nulevende kändis i mange år var Stasi-agent. Prompte er Villy ude med riven – eller rettere Helle-barden – og får gartnerne til at luge et andet og mindre farligt sted i haven. Her er der nemlig fundet en finsk snylter med russiske rødder. Ganske vist ret uskadelig for haven, men meget lettere at håndtere for gartnerne. Og så lugter russiske spioner jo ikke nær så fælt i vore dage som de gjorde for 30 år siden…

Desværre for gartnerne er der også dukket nogle brune vildskud op – vistnok føget over hegnet fra det svenske. De truede endda den allerhelligste plet i Danas Have, nemlig det hjørne af Råddenhuspladsen, hvor Samarbejds-Politiken og dens jyske kompostbunke har lysthus – en lyserød elskovspavillon i ægte arabisk stil. Den slags må der skrides ind over for, og man har da også fået luget hele fire tidselgemytter op og slæbt dem på møddingen. Almindeligvis skulle de så være brændt, men da de tilhører en særligt beskyttet art – aegopodium podagraria islamicus – vil man lade nåde gå for ret og blot ompotte dem et par år, så de kan samle nye kræfter. Så kan de snart skyde igen, helst et mere passende sted. For eksempel i Pias, Kurts eller Lars’ have.

Alt imens dette forårsarbejde pågår er der stadig lidt oprydningsarbejde fra løvfaldet sidste år. Den væmmelige, stikkende og genstridige malurt, Lars Hedegaard, skal udnyttes til sidste trævl. Desårsag koger man suppe på hans forlængst udpinte torne. Suppen var ganske vist bitter allerede fra første opkog, men hvad gør det når blot gartnerne har noget at tage sig til? – De vil derfor – for tredie gang – skære ud i bark, at ytringsfrihed er en misvækst i Sibirien – uddød i Danmark. Alle gode gange tre, så der er et håb om at selv denne Lars kan forstå det. Hvilket han nok ikke kan, og derfor agter at beskæftige endnu et hold gartnere, denne gang i Strasbourg. Med samme resultat. Ukrudt forgår ikke så let…

Lidt i strid med naturens orden er foråret længere fremme oppe i Norge. Sæsonen er kortere, så her skal udlugningen have det fulde udtræk inden verdens opmærksomhed atter vendes mod mylderet af knopskydninger – eller moské knop-afhugninger – i det arabiske forår. Nu skal der være fest, skal der. Hele maskinparken af rendegravere, radrensere, giftsprøjter, kantskærere og kultivatorer er derfor kørt i stilling. Her er der ikke noget med små lune forretter, aperitiffer eller desserter, man går direkte til hovedretten. Men da man ikke har så mange erfaringer med den slags tilberedninger, har man skuet sydover og lidt tilbage i tiden. Her fandt man så en opskrift fra 1934, nemlig Farce van der Luppe. Dengang lykkedes retten over al forventning, idet man de næste 12 år ikke behøvede at servere mere end en eneste ret: den politisk korrekte. Ethvert tegn på smagsvarianter, afvigende farver eller friske dufte blev omgående rykket op og destrueret som unerwünschte Elementen!

Og da nordmænd er lærenemme, kan opskriften uden videre overføres på bjørnekloen Breivik. Så i stedet for blot at ekspedere dette stykke ukrudt hen hvor solen ikke skinner, skal sæterfolket beskyttes mod alle andre gevækster end den eneste ene og politisk korrekte smagsvariant:  Den Hellige, Enfoldige Socialisitiske Rødgrød. Skulle en og anden nordmand efterhånden blive lidt træt af smalkosten og ytre ønske om lidt afveksling i smagløsheden, vil han sprorenstrengs blive stemplet som bjørneklo og ausradiert. Så kan alle vi andre også også lære det, kan vi. Her skal ties, her skal bies, her skal ingen blomster gro. – Velbekomme!

4 kommentarer »

  1. Morsomt!

    Like

    Kommentar af MetteD — 13 april 2012 @ 14:29

  2. +1 🙂

    Like

    Kommentar af hendeduddi — 13 april 2012 @ 14:51

  3. Herlig sammenfatning af vi afvigende danskeres meninger.

    Like

    Kommentar af Børge — 13 april 2012 @ 18:39

  4. Ja, det er ikke nemt at håndtere alt det ukrudt der er føget ind over grænsen.
    Det er ligefrem strafbart at kritisere den vilde spredning dette ukrudt formår, ja, en enkelt forkert sprogblomst om ukrudtet og straks kommer roehakkeren Zinke geStampo farende

    Like

    Kommentar af li (islamonausea lidende) — 14 april 2012 @ 13:18


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: