Hodjanernes Blog

2 april 2012

Advokat om sindssyg knivstikker: Det er forferdelig at han faktisk måtte gå amok for å få den hjelpen han trengte

Norsksomalieren som gikk amok med kniv og stakk fem mennesker i Brugata, bor på et sykehus i Oslo sentrum.

I løpet av månedene etter at han kom til Vor Frues, rømte norsk-somalierene en rekke ganger, får VG Nett bekreftet av kilder med kjennskap til minst fire røminger. De fleste skal ha skjedd på turer ute i byen med følge, men ved minst ett tilfelle tok han seg selv ut av lukket avdeling. Han var da borte i to døgn, før han frivillig kom tilbake.

Mere på VG.

Tommy

Det var så den mangfoldighed.

Renselsesprocessen tog flere dage, fysisk og psykisk. Vaskemaskinen har været på overarbejde, men efter tre omgange med skarp lud er stanken af selvfed godhed og laget af slimet, glinsende ligvoks fra det århusianske degneoptog af en fool’s parade omsider borte. Den åndelige proces var nemmere, en flaske Laphroiagh skyllet ned med India Pale Ale har gjort underværker. Tilbage står så konklusionen. Den er til gengæld varig og uafvaskelig. En passende gravskrift over folkestyret:

Taberne blev:

  • Forsamlingsfriheden. Effektivt afskaffet af det Århusianske bystyre – som efterfølgende vrider og åler sig med jammerlige bortforklaringer. Hvad havde de forestillet sig, når de indkaldter Enhedslistens Sturm-Abteilung, Københavns bøllekorps af AFAtiske fascister og revl og krat af øvrigt krapyl, afskum, bundfald, ros og bærme – det hele anført af Gellerupparkens hellige krigere? – Fra starten var der lagt op til ballade og vold. Ingen – heller ikke de fremmødte godmennesker – var i tvivl. Hændervridende besværgelser om en fredelig demonstration var ren ønsketænkning fra deres side. At mænge sig med disse lallende ignoranter var næsten værre end de importerede snothvalpe. Eneste lyspunkt: min camouflage som nyttig idiot var så vellykket, at da jeg i væmmelse gik bort fra dette optog af tåber, blev jeg antastet af tre håndværkere. De fortalte mig i umisforståelige vendinger, at dette optog – mig inklusive – trængte til et par på kassen. Der findes altså brave folk i Århus.
  • Pressen. Dens hysterisk opgejlede propaganda om voldelige fascister, racister og andet godt fra floskelarsenalet blev gjort så meget til skamme, at den burde holde time-out den næste måneds tid. Men evnen til at skamme sig er ikke journalister forundt, lige så lidt som tvivlens nådegave. Og godt nok er pressen fjendens forlængede arm – hvorfor man aldrig skal lade sig forbløffe over dens manipulationer, løgne og fordrejninger. Men at bivåne dens badutspring med at male sort til hvidt – som f.eks. når DanMarx Radio beretter om 5 arrestede voldsmænd, mens de viser billeder af de angrebne defence-leagu’ere – er dog en hidtidig rekord i infamitet. Desperation på linie med salig lord Haw-Haw‘s sidste skræp fra Berlin.

Vinderne blev:

  • Politiet. Intet mindre end fremragende indsats. For Gud ved hvilken gang må man beundre de almindelige politimænd M/K for den tålsomhed de i embeds medfør er nødt til at døje i mødet med den del af befolkiningen som nyder de kaglende klassers bevågenhed. Med liv og lemmer som indsats gør de et arbejde som retteligen burde udføres af slamsugere. Hvorefter de rutinemæssigt udsættes for pressens hyl om brutalitet, kulturberigernes erstatningssager og en uduelig politiledelses affable læggen ansvaret fra sig. Hermed en tak til disse brave mænd og kvinder, uden hvem det var endt som et blodbad.
  • The Defence Leagues. Uden at have kendskab til dem eller deres medlemmer, kom de til at fremstå som indbegrebet af af den slags folkelige møder, man i en nu svunden tid kunne afholde under åben himmel med farver, faner og musik. Det kan man ikke mere. Herefter må kritikere af den herskende samfundsuorden belave sig på overald, tæsk og det der er værre – udført af psykopater. Orkestreret af journalister og folkevalgte politikere. Farvel, civilsamfund, og thank you for all the fish. Det var hyggeligt, så længe det varede.

Det står herefter klart, at den vestlige civilisations eneste håb knytter sig de foragtede. Dem de andre ikke vil lege med. I gamle dage kaldet arbejderklassen, nu de politisk ukorrekte. Dem, der med John Mogensens og Rudyard Kiplings ord altid står for skud:

I went into a public-‘ouse to get a pint o’ beer,
The publican ‘e up an’ sez, “We serve no red-coats here.”
The girls be’ind the bar they laughed an’ giggled fit to die,
I outs into the street again an’ to myself sez I:
O it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, go away”;
But it’s “Thank you, Mister Atkins”, when the band begins to play,
The band begins to play, my boys, the band begins to play,
O it’s “Thank you, Mister Atkins”, when the band begins to play.
I went into a theatre as sober as could be,
They gave a drunk civilian room, but ‘adn’t none for me;
They sent me to the gallery or round the music-‘alls,
But when it comes to fightin’, Lord! they’ll shove me in the stalls!
For it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, wait outside”;
But it’s “Special train for Atkins” when the trooper’s on the tide,
The troopship’s on the tide, my boys, the troopship’s on the tide,
O it’s “Special train for Atkins” when the trooper’s on the tide.
Yes, makin’ mock o’ uniforms that guard you while you sleep
Is cheaper than them uniforms, an’ they’re starvation cheap;
An’ hustlin’ drunken soldiers when they’re goin’ large a bit
Is five times better business than paradin’ in full kit.
Then it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, ‘ow’s yer soul?”
But it’s “Thin red line of ‘eroes” when the drums begin to roll,
The drums begin to roll, my boys, the drums begin to roll,
O it’s “Thin red line of ‘eroes” when the drums begin to roll.
We aren’t no thin red ‘eroes, nor we aren’t no blackguards too,
But single men in barricks, most remarkable like you;
An’ if sometimes our conduck isn’t all your fancy paints,
Why, single men in barricks don’t grow into plaster saints;
While it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, fall be’ind”,
But it’s “Please to walk in front, sir”, when there’s trouble in the wind,
There’s trouble in the wind, my boys, there’s trouble in the wind,
O it’s “Please to walk in front, sir”, when there’s trouble in the wind.
You talk o’ better food for us, an’ schools, an’ fires, an’ all:
We’ll wait for extry rations if you treat us rational.
Don’t mess about the cook-room slops, but prove it to our face
The Widow’s Uniform is not the soldier-man’s disgrace.
For it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Chuck him out, the brute!”
But it’s “Saviour of ‘is country” when the guns begin to shoot;
An’ it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ anything you please;
An’ Tommy ain’t a bloomin’ fool — you bet that Tommy sees!

Modig engelsk pige taler islamister imod

Filed under: Islamisering, TrumfEs, UK — trumfes @ 13:58

Hun ville ikke finde sig i deres fornærmelser

Tip: JL

Sovjettankegang: Klimaskeptikere skal behandles

This just smacks of the same mentality that inspired climate change activists to say global warming deniers should be purged from meteorology.

Kari Mari Norgaard, a professor of sociology and environmental studies at the University of Oregon, suggests that resistance to the threat of climate change at individual and societal levels must be “recognized and treated” before real action can be taken to effectively address the problem global warming poses.

Mere.