Hodjanernes Blog

11 januar 2012

Vort litterære tillæg

Filed under: Bøger, Historie, Humor, Sverige — Skjoldungen @ 14:02

Vi anmelder “Den hundredårige som klatrede ud af vinduet og forsvandt”.

I en tid hvor åndløshedens buldermørke sænker sig over vort gamle kontinent i almindelighed og den skandinaviske halvø i særdeleshed, er det værd at huske på, at der engang fandtes åndsliv – i hvert fald i Sverige. Ja, helt op i 1970-erne kunne man således finde såvel intelligent samfundssatire som underholdende kriminallitteratur uden overdreven politisk korrekthed. Forfatterparret Sjöwall & Wahlöö var vel de sidste af slagsen inden svenske krimier degenerede til humorforladt, triviel programlitteratur. Samfundssatiren oplevede ligeledes en kulmination med revyen “Svea Hund på Göta Lejon” med Hasse &Tage, som med deres filmselskab “AB Svenska Ord” bl.a. producerede og medvirkede i filmen “Æblekrigen”, der fik kultstatus og af mange – mig selv inklusive – betragtes som verdens bedste film.

En sådan sprudlende fantasi, humor og finurlighed ville antagelig bringe Hasse, Tage og Gösta Ekman bag tremmer, dersom de vovede noget lignende i dag. I hvert fald ville de blive udskreget som respektløse, hånende og anstødsvækkende spottefugle som gjorde nar af det helligste hellige, nemlig det socialistiske enheds-paradis, kaldet “Folkhemmet”. Ja måske endog racister, nazister og – værst af alt – sympatiserende med Sverigedemokraterna. Af ret naturlige årsager må vi undvære mere fra deres hånd og hermed skulle man så tro at der var sat endegyldigt punktum for kulturliv histovre. Man har da også officielt erklæret svensk kultur for noget bras. Kultur importeres nu fra Mellemøsten.

Hvis det da ikke lige var for en vis Jonas Jonasson. Han ernærede sig i tyve år som journalist, men stod det ikke igennem, hvorfor han solgte hvad han havde og flygtede til Schweiz. Her skrev han en bog. Den udkom, men blev ignoreret af samtlige kulturpaver og anmeldere. Derimod solgte den som varmt brød. Og da Jonasson desuden gennemgik en skilsmisse og trakasserier om forældremyndighed, blev han udsat for pressens sædvanlige personhetz og karaktermord. Det hjalp ikke på oplaget, som trods kulturpavernes indsats blev ved med at stige og nu forligger på adskillige sprog – sågar dansk.

Bogen handler om den 100-årige Allan Karlsson, som har et lyst syn på tilværelsen. Og mere behøver vi ikke at røbe inden læserne via Allan Karlsson bliver sat grundigt ind i den nyere del af verdenshistorien og herunder forsynet med så mange latterkramper at det må tilrådes at holde et passende antal pauser til indtagelse af behørige mængder brændevin – Allan Karlssons universalkur mod alverdens dårskab. Mindet om “Svea Hund på Göta Lejon” bliver pludselig særdeles nærværende og man griber sig i at synge “Helan går” mens man lytter til de daglige jeremiader, klagessange og fortrædeligheder som udgør broderparten af tidens  stimulanser. Skynd Jer hen og køb bogen!