Hodjanernes Blog

30 august 2011

Samlingsregeringen v. 2.0

Blokpolitikken er død – Blokpolitikken længe leve!

I disse augustdage for 68 år siden smed folket regeringen på møddingen. Også dengang drejede det sig om en lydregering, et ekspeditionskontor for den tids “Neuropa”. Inden det kom så vidt havde Folketingets partier indgået forlig om at danne et fælles kabinet, efter at have forbudt det parti som de alle var imod – Danmarks Kommunistiske Parti. Dets ledende skikkelser blev arresteret og sendt i koncentrationslejr. Dermed var politikernes vådeste drømme opfyldt og Samarbejdspolitikken en realitet. Direktiverne fra Berlin kunne implementeres uden forstyrrende indblanding fra en knarvorn opposition. Blokpolitikken var død.

Historiens hjul drejede sig, og som altid i en anden retning end politikerne og deres lakajer i pressen havde ventet. Og dog… Efter et interregnum på 70 år erklæres vore dages blokpolitik atter for død. Anledningen skulle være det valg, som i disse dage skal give enfoldige sjæle illusioner om at leve i et demokrati. Som sædvanlig er dette valg det vigtigste nogensinde. Og for dog at aftvinge folket en vis interesse for sagen har rollingerne i Slotsholmens sandkasse fordelt sig i nye hjørner hvor de kan rotte sig sammen med tidligere uvenner og råbe æh-bæh, du er dom!  til sandkassens Prügelknabe. Således er Lars ‘Allah-hu-Akbar’ Foed omsider sprunget ud som ægte radigal, tæt fulgt af de øvrige skabsradigale fra Det Konservastive Fjolseparty. De har ellers hidtil holdt sig diskret tilbage i blåsocialisternes hjørne, men pigerne (og drengene?) ovre hos rødsocialisterne er vistnok kønnere…i hvert fald yngre. Meget yngre.

Rollinger og andre uselvstændige eksistenser lider som bekendt af flokmentalitet, så for at kunne mobbe ‘dem som vi andre ikke må lege med er også Lille Lars fra Græsted på vej over til de pæne unger som synger smædeviser om Pia under ledelse af Margrethes pegepind. Rytmen og fo’slavet er endnu ikke helt i harmoni, men det kommer nok. Hundelortene fra sandkassens dybere lag er allerede i luften. Dem har eksperterne på området – journalisterne – behændigt fundet frem til. Og hvis ikke hundelorte og lignende uhumskheder er nok til at tryne pianisterne, så har man da heldigvis kloakpressen – siden Utøya bedre kendt som “Dansk Ligskændingsforening” –  at ty til: dasbladet Samarbejds-Politiken er allerede ved at grave salig Svend Auken op og koge en grydefuld nekrofil følelsesporno på kadaveret.

Legen i sandkassen går altså videre, nu blot med rollingerne fordelt med en stor blok i det ene hjørne og en lille i det andet. Rollingernes ønske om blokpolitikkens død er altså ikke gået i opfyldelse. Det gør den først når man genopdager det nu 70 år gamle eksempel og får sat vor tids Prügelknabe under lås og slå – hvilket vil sige et forbud mod Dansk Folkeparti. Så vidt er det – endnu – ikke kommet. Men da man allerede er godt i gang med Samarbejdspolitikken v. 2.0 og er begyndt at lufte tanker om lovgivning mod tankeforbrydelser, er det kun et spørgsmål om tid. Den ny Samlingsregering (v. 2.0) har da også den fordel at kunne trække på forbilleder af nærmest ikonisk format. Så mon ikke Margrethe, Lars, Helle og Villy kan leve op til salig Erik Scavenius? – Den vedlagte tegning viser hvordan. Den er fremstillet af en tegner, der konsekvent afbillede dasbladet Samarbejds-Politiken som en luder, nemlig Herluf Bidstrup – og som tilhørte den tids politiske tankeforbrydere…

14 kommentarer »

  1. Ja meget rammende. Det er en køn flok abekatte hele bundet. Uvidende og uselvstændige anført af kloak avisen Politiken og DDR. Hele det politiske spektrum minus DF består af multielskere og human politikere som har lavet Danmark om til en forsørgerstat, således at mennesker af humane årsager skal på forsørgelse hele livet. Selv de offentligt ansatte stemmer på forsørgerpartierne for at sikre deres job og helst lade endnu flere komme under evig forsørgelse. Helst fra Afrika og mellemøsten.

    Derfor vil Danmark blive hængende i økonomiske problemer, fordi ingen af multipartierne af politiske årsager gør op med forsørgerstaten. Dvs. flere og flere får forsørgelse og færre og færre arbejder. Som jeg læste hos en amerikansk blogger; Europa er ved frivilligt ved at nedlægge dets egen kultur, anført af dumme, udvidende og naive politikere.

    Og man kan tilføje, at Europa er ved at nedlægge deres eget demokrati anført af overnationale institutioner. Endelig kan man tilføje, at uvidenheden om egen kulturelle situation og hvor vi er på vej hen er rungende anført af en antidemokratisk presse. Og hvis folk vil begå kulturelt selvmord skal de have lov til det.

    Så der er ikke noget folk, der kan smide regeringen på møddingen. I sidste instans er det et intellektuelt forræderi, der af ideologiske årsager er ved at blive ført ud i livet. Og hvor det folkelige oprør skal komme fra er vist det store spørgsmål. Foreløbig er moral og ansvar rettet ind af multipartierne med DDR pressen i spidsen.
    Men interessant er det.

    Like

    Kommentar af machiavelli — 30 august 2011 @ 13:08

  2. Fremragende analyse af Skjoldungen.

    Dog er ulykkerne og konsekvenserne langt værre denne gang end under ww2. Denne gang vil det koste Danmark livet. Fjender kan man slås mod. Selvmord kan man intet stille op mod.

    Like

    Kommentar af Børge — 30 august 2011 @ 14:21

  3. For 68 år siden sænkede vi den danske flåde, for at den ikke skulle falde i fjendens hænder.
    Vi saboterede alle vore militære køretøjer og andet materiel af samme årsag.
    Vore militærfolk blev, heldigvis kortvarigt interneret, men så gik vi også til modstand.
    Hvor er modstandsånden, hvor er modstandsviljen?
    Skal de gamle dø, og skal de unge fortrække til andre kontinenter for at leve et anstændigt liv uden
    parasitter, der lever på deres bekostning?
    Har vi glemt at tænke selvstændigt udenom manipulerende politikere, der synes, at de tænker
    bedre end det danske folk?
    De har sat Danmarks Riges Grundlov i skammekrogen, den siger, at intet afgørende må
    foretages uden, at det danske folk er blevet spurgt.
    Det har politikerne så grueligt forsyndet sig imod
    Smid dem alle ud!!!

    falkeøje.

    Like

    Kommentar af falkeøje — 30 august 2011 @ 19:49

  4. Jeg må indrømme, at jeg denne gang er i tvivl. Oprindeligt havde jeg besluttet mig for ikke at stemme – ud fra den betragtning, at det såkaldte ‘systemskifte’ i 2001 ikke blev til andet end røv og nøgler. Dansk Folkeparti støttede en regering, som vandt på en masse snak om afskaffelse af smagsdommere, fast udlændingepolitik, ansvarlig økonomi o.s.v., o.s.v. – Siden da er antallet af ‘eksperter’ (allesammen fra RUC eller skuespillere) mangedoblet og deres tilstedeværelse i medierne ligeså. Muslimer strømmer uhæmmet ind i landet, og de kriminelle blandt dem bliver aldrig sendt hjem. Landets økonomi styres efter Anker Jørgensens model: hvis landet er forgældet til op over skorstenen, tager man blot nogle nye lån.

    Så alt i alt er der kun marginal forskel på rødsocialisterne og blåsocialisterne. Pianisterne – som jo i bund og grund er socialdemokrater – kunne såmænd lige så godt støtte en HelleVillyMargretheJohanne-regering. Så fik vi da også sammenbrudet overstået en anelse hurtigere…

    Men med udsigten til den nye forbrødring mellem alle ‘gammelpartierne’ og deres kommende Samlingsregering v.2.0 kunne det vel tænkes, at pianisterne slog en streg i sandet og mandede sig lidt op? – Et belæg for en sådan tanke kan man faktisk finde, idet TV-Too (!) har offentliggjort resultatet af deres “find den politiker, du er mest enig med”-spørgeskema. Her har ca. 400.000 danskere svaret på 20 pørgsmål – uden persons anseelse. På den måde kan man faktisk få et bedre billede af, hvad folk som flest tænker, end de manipulerede og ledende sprøgsmål fra Gallup m.m.. Og lo and behold, Dansk Folkeparti bliver landets største:

    “Og skulle man udelukkende gå frem efter testens resultater, var Dansk Folkeparti med en god margen landets største parti, og den blå blok urokkelig. Landets statsminister? Ja, han hedder Morten Marinus Jørgensen, og er en 33-årig nordjysk kandidat for Dansk Folkeparti. Landets næststørste parti er så Det Konservative Folkeparti, der dog ikke får partiformand Lars Barfoed valgt ind.”http://tinyurl.com/3o3n2uu

    Kan hænde man skulle bide i det sure æble og gå hen og stemme….

    Like

    Kommentar af SkjoldungenSkjoldungen — 30 august 2011 @ 20:13

    • Jeg stemmer. Det er afgørende vigtigt at rød blok (ægte rød) vinder valget med 1 mandat. Helst kun 1, så sidste øjebliks opinionsmålinger kombineret med mine erfaringer vil være afgørende for, hvor mit kryds havner. Danmark´skal gå neden om og hjem i et kaos, der udstiller Christiansborg i al sin jublende idioti.

      Like

      Kommentar af Børge — 30 august 2011 @ 20:31

      • Jublende idioti, det bliver sandt at sige resultatet af det kommende valg.

        Vil det danske folk sit eget selvmord?

        Jeg mindes tiden efter krigen, hvor vi mindedes de faldne, da reciterede vi digtet:
        Et fjeld kan sprænges,
        og tvinges kan en elv,
        men aldrig kan et folk forgå,
        der ikke vil det selv.

        Er det danske folk så dekadent, at det lader sig selv uddø?

        falkeøje

        Like

        Kommentar af falkeøje — 30 august 2011 @ 21:21

  5. Det er svært ikke at give falkeøje ret. i virkeligheden har han det jo. Jeg vil alligevel stemme på DF til valget, selv om de for ofte har taget røven på os ved at tillade multikulturen.

    Like

    Kommentar af Nielsen — 31 august 2011 @ 00:17

  6. Danmark har været i vanskeligheder før…. og overlevet.
    Men hvis det fortsætter som nu, får vi nok brug for en Niels Ebbesen…..

    Like

    Kommentar af Fidibus — 31 august 2011 @ 01:12

  7. Jeg tror samtlige politiske partier inkl. DF, opfordrer alle vælgere til at stemme. Det er nok det bedste argument for IKKE at stemme.

    Like

    Kommentar af jernhesten — 31 august 2011 @ 10:11

  8. Islam er en tragedie for Asien siger nobelpristageren, de radigale mener det er en lykke for Europa. Har aldrig læst en forfatter som udtaler multi kulti er godt for et samfund. Men nu har vi både multi og Islam og det bliver værre for hvert år. Ingen taler mere om sammenhængskraft og et forenet folk.

    Det kan kun gå galt. fordi flere og flere unge stemmer på Enhedslisten, fordi de er blevet identitets løse og rodløse. Samfundet er sygt og humanismen er sygdommen.

    Helle Dørstolpe har fået sin fine mediedækning. Nu venter jeg kun på hvor i Europa det næste brag kommer fra. Åh! hvilken herlig tid vi lever i! Man keder sig aldrig.

    Like

    Kommentar af machiavelli — 31 august 2011 @ 10:45

  9. Der tegner sig en ny blokpolitik, hvor DF er udenfor, og resten skubber Danmark det bedste de kan…….udover afgrundens rand….

    Like

    Kommentar af Fidibus — 31 august 2011 @ 11:10

  10. Ja fra venstre til højre minus DF er de tilhængere af flere fremmede. Egentligt mærkeligt nok, for flere fremmede betyder økonomisk, politisk og social nedtur for Mor Danmark. Men problemet er, at de åndssvage politikere kan ikke gøre op med humanismen. Den vil hænge dem om halsen som en møllesten de næste 30 år.

    Like

    Kommentar af machiavelli — 31 august 2011 @ 11:35

  11. 10. machiavelli m. fl.

    Jamen HVEM skal betale fremover, når de veluddannede, danskere pakker deres grej sammen og rejser ud af landet ?

    Tilbage får politikerne er flertal af folk på forsørgelse, her incl. en masse nye medlemmer af samfundet som kommer fra de arabisk-islamiske lande.

    DEM får politikerne ikke i arbejde – for hvordan vil de det, når det primært drejer sig om folk uden en ordentlig skolegang endsige uddannelser ?

    Like

    Kommentar af Vivi Andersen — 31 august 2011 @ 22:29

    • Ja Vivi det er problemet.

      Like

      Kommentar af machiavelli — 1 september 2011 @ 06:50


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: