Hodjanernes Blog

21 juni 2011

LimPinden

Forsømmer vi noget ved ikke at omtale Professors Tribinis oversavede dame og bøndernes blår i øjnene?

En opmærksom læser, Henning, skriver i en kommentar sålunde: “Ovre på document.no har jeg lige læst et indlæg fra i nat, at Søren Pind vil foreslå for folketinget en lov om at sende alle udlændinge der bliver dømt fængsel ud af landet. – Underligt jeg først læser det der, men der må komme lidt snak om det snart.”

Efter vor ringe mening ligger det underlige mere i, at nogen overhovedet hopper på de møllevingestore armsving som evindeligt slår huller i luften omkring vor kære frihedsminister. Eller, som man vel ville sige udi det tyske: Viel Geschrei und wenig Wolle, sagte der Teufel und schor eine Søren Sau. Men de brave nordmænd ovre på Document.no må være undskyldt qua deres nationale tungsind, som ikke tillader uhøvisk grinen ad en højtlønnet Don Quixote som blot har skiftet sin Rosinante ud med en ministerbil. Nærværende blog er derimod galvaniseret mod den slags markskrigeri og gider følgelig ikke tage sig noget videre af Pindens sidste oversavede dame. Den slags skal danskere være medlemmer af Einhetzlisten for at tage alvorligt – eller endnu værre: være læsere af:

Samarbejds-Politiken: “Fremover skal alle kriminelle udlændinge udvises af Danmark, lige meget hvor kort en frihedsberøvelse de er blevet idømt. Og kun hvis en udvisning ‘med sikkerhed’ er i strid med internationale konventioner, skal den gøres betinget, skriver dagbladet Information. Sådan lyder det forslag fra integrationsminister Søren Pind, som Folketinget tirsdag andenbehandler, og som S og SF vil stemme for under tredjebehandlingen på fredag. Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen vurderer, Danmark risikerer at tabe sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: »Jo flere sager, hvor man skal gå til kanten, jo større sandsynlighed er der for, at man kommer til at træde ud over kanten«, siger han til Information. Søren Pind forventer langt flere udvisninger som følge af lovændringen og understreger, at regeringen nu strammer så hårdt, at Danmark kan tabe sager: »Det her får den virkning, at vi siger til danske domstole: Nu skal I gå lige så langt, som I overhovedet kan, og om nødvendigt er der en procesrisiko«.  Professor i jura ved Københavns Universitet, Eva Smith, pointerer, at formuleringen, at man kun skal undlade at udvise, hvis det med sikkerhed er i strid med konventionerne, er bekymrende: »Så risikerer man at gå for meget over i den anden grøft og krænke konventionerne«, siger Eva Smith til Information.”

Herfra kan vi nøjes med at konstatere at hvor konventioner kommer ind, går fornuften ud. Og så snakker vi ikke mere om det…

12 kommentarer »

  1. Om Pind er helt og aldeles en vindbøjtel er nok for tidligt at sige definitivt. Man kan jo befrygte det.

    Hvornår er noget ok og hvornår skal det bortelimineres efter lean og andre ledelsesprincipper. Hvordan har hodjanerne det med ord? Jeg har det udmærket med de fleste af de ord, som sprogforskerne nu er i gang med at smide ude af ordbogen i et større leankalas. Det er til at bliver gebommerligt knarvorn over. Sådanne kanaljer !

    http://kpn.dk/article2467371.ece

    Like

    Kommentar af Mette — 21 juni 2011 @ 11:09

    • I øvrigt mener jeg, at Søvndal er en flanerende fløs af et skumpelskud.

      Like

      Kommentar af Mette — 21 juni 2011 @ 11:11

  2. Det lader til at være den nye politiske trend. Politikerne kommer med løfter men tilføjer så lige i enden et halleluja og med lav hvisken et “hvis konventionerne tillader det.”

    Like

    Kommentar af Santor — 21 juni 2011 @ 11:50

  3. Halelunej.

    Like

    Kommentar af Nielsen — 21 juni 2011 @ 12:15

    • Stiften er ikke et hak bedre end lokale annonceblade. Ren elendighed.

      Like

      Kommentar af Mette — 21 juni 2011 @ 17:01

  4. Det diskuteres også i andre aviser nu.
    http://www.nettavisen.no/nyheter/article3174794.ece
    og på blogs: http://bengtssonsfrestelser.blogspot.com/2011/06/sa-firade-danskarna-internationella.html

    Like

    Kommentar af Henning — 22 juni 2011 @ 01:02

  5. Alt som tilforn. Det bliver aldrig bedre!

    Like

    Kommentar af Danskeren — 22 juni 2011 @ 03:34

  6. En god ting er der dog ved Pind´s forslag. Det bliver bemærket rundt om i EU. Det kan måske føre til at ideen udbredes

    Like

    Kommentar af Danskeren — 22 juni 2011 @ 03:40

  7. […] Søren Pind kommentarer beslutningens således: “- Det er et mærkeligt signal, at man på den ene side siger, at vi ikke har råd til noget som helst. Vi knalder skatterne op. Og samtidig sender man penge af sted, når vi i forvejen har en af verdens højeste udviklingsbudgetter.” (Læs mere om LimPinden her) […]

    Like

    Pingback af Signalværdier « Hodjanernes Blog — 30 oktober 2011 @ 17:18

  8. Hvordan kan man se at en politiker lyver?

    Like

    Kommentar af Nielsen — 30 oktober 2011 @ 23:28

  9. Det bevæger læberne !

    Like

    Kommentar af Nielsen — 30 oktober 2011 @ 23:28


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: