Hodjanernes Blog

23 april 2011

Checkpoint Charlie 2011

Et ikonografi skifter mening.

Engang for ikke så længe siden stedet hvor politiske ideologier stod ansigt til ansigt. Jerntæppet – som trak sit hæslige spor ned gennem Europa – havde her sit svageste punkt. Midt i Friedrichstraße – som nu er en af Berlins mondæneste forretningsgader – lå den sovjetiske og den amerikanske kontrolpost klos op ad hinanden. Så klos, at de soldater som bemandede skurene, ofte kendte hinanden og udvekslede cigaretter, vodka og soldaterhistorier. Utallige er de spionromaner som bruger scenen som kulisse for mere eller mindre fantasifulde casts for den tids kulturelle konfrontation. Et mødested for The Intelligence Community – forstået på den måde, at spionhåndværket i virkeligheden er alle tiders stærkeste, fredsbevarende kraft. På stedet finder man nu et museum, som i tre etager skildrer tilværelsen omkring dette checkpoint. Det er et besøg værd. Og når man har indtaget kaffen i dets udmærkede cafeteria, forfalder man nemt til en tro på, at alt jo endte godt i sidste ende – ikke mindst takket være samme spioner.  Vesten og demokratiet vandt jo – ikke sandt?

Stedet er i dag den rene idyl: på hjørnet faldbydes allehånde memorabilia, såsom medailler fra Den Røde Hær, sovjetiske officerskasketter og DDR-distinktioner. Turisterne smider gladeligt 20 øv-roer for en dårlig efterligning af en sovjetisk pelshue med rød stjerne – og lader sig efterfølgende forevige foran skiltet med YOU ARE LEAVING THE AMERICAN SECTOR. Når så underholdningen er slut, kan man hellige sig de utallige andre seværdigheder som denne fantastiske storby har at byde på. Og det berlinske trafikselskab er second to none. Alt fungerer som et lyn i olie. For 5 øv-roer har man Berlin til sin rådighed den udslagne dag. Man kan f.eks. på samme billet bruge busser, S-Bahn og U-Bahn så tosset man vil. Og er man tosset nok, kan man gå lidt hen ad samme Friedrichstraße og ned i undergrunden. Her finder man så vor tids kulturkamp – som kan få den kolde krig til at ligne en idyllisk scene fra en Morten Korch-film:

Mili-rap

Vi sender en hilsen til vore soldater – som mere end alle andre er ofre for politikernes stupiditet.

Dagens glædelige nyhed kom fra en af vore læsere: ungdommen gider ikke se TV-nyheder. Der er således håb om at fordummelsesindustrien løber tør for publikum når den nuværende generation af X-faktor- og barnedåbsgloende kællinger M/K også mister deres kødelige liv. Seriøse nyheder og ordentlig orientering er der da også rigeligt af, man skal blot undlade at stille ind på de danske poplik-sørvis stationer med deres hærskare af lallende futmælks-jihadister. I stedet kan man stille ind på det væld af blogs som beflitter sig på at udfylde den rolle som de presstituerede skamrider. Tag f.eks. dækningen af vore mange krige her og der og allevegne. Denne uges crescendo af tåbelighed finder man i Samarbejds-Politken – hvor ellers? – som vil lade os forstå, at det arabiske forår (sic.) vil føre til demokrati og at vi derfor bør sige undskyld til samme arabere for et eller andet. Men hvad, samme dasblad er jo også ekspert i undskyldninger…

Hvis man altså vil vide mere om vore arabiske demokrater kan man f.eks. besøge Snaphanen, som efter min mening er den danske blogosfæres kulturelle flagskib. Her skildres den islamiske kultur en kende nøjagtigere end i den danske presse. For eksempel i denne video – eller i denne. Her kan man beundre demokratiet når det fejres på torvet – men pas på, det er ikke for sarte sjæle!

Det er altså disse prægtige kulturberigere vi sender vore soldater ud for at hjælpe med at indføre demokrati. På den konto har vi – foreløbig – mistet 40 unge mænd. Gad vide hvad deres familier tænker om 10 år, når Kosovo, Irak, Afghanistan og Libyen alle er fuldfede, islamiske demokratier – d.v.s. ayatollokratier, Iran-style – mon de vil sende vore kære politikere en venlig tanke? – Vi tvivler…men som en hyldest til de soldater som vore kære ledere sender i krig for en illusion bringer vi noget så usædvanligt som lidt soldater-rap:

 

(Tip: Hans Und,  Gates of Vienna og Snaphanen)