Hodjanernes Blog

6 april 2011

Grisefest i Texas

Vi har været til en uforglemmelig fest hos vore gode ven, Emperor Misha I of the Anti-Idiotarian Empire:

Hans Majestæt er såmænd lige så pæredansk som vi andre hodjanere. Følgelig sætter han også stor pris på øl, snaps og flæskesteg som enhver i redaktionen. Og selvfølgelig skal der ikke holdes fest uden et foto til minde om begivenheden. Det er vedlagt. Men som bekendt giver godt selskab altid inspiration og nye tanker. Og texanere har det tilfælles med os andre danskere, at vi lever et sted hvor der ikke er mangel på gode, delikate grise. Så hvad er mere naturligt end at bruge det man ikke selv kan æde til noget fornuftigt? – Her følger en anden festdeltagers referat:

Before you get all upset about it, we’d like to stress that the poor hog did not give her life solely for a photo op, she was eaten and we’re told she was quite delicious. Also, Loyal Citizen Crunchie found an answer to that age-old question: “So, we’ve killed a hog and eaten it, now what the frack do we do with the damn head?”

We were partying with a brother from the Danish Jægerkorps. If you’re wondering, they’re like the SAS, only less polite, less gentle and a whole lot more crazy. We encourage that sort of thing.

As an example of what a Viking Good Time™ means, one of the things about that party was that our brother, who lived on the second floor (third floor over here since there is no “ground floor” over there) and he’d decided that using stairs when you had to go take a piss was unmanly (and unwomanly as well), so he’d thrown a rope ladder over his balcony for when you had to relieve yourself of the copious amounts of beer and schnapps you’d poured down the old drain. Rope ladders and insane drunkenness don’t mix very well, as we’re sure you can imagine, but the only guy who fell off only had to do six months in a cast before he could walk again so it was all good. Booze is a great anesthetic, by the way, which is a good thing since it was the only thing we had handy while we waited for the ambulance to come pick him up. We’re still not sure whether the ER docs sent him directly to ortho surgery or had to pump him out first, though. But we digress.

The hog? Oh yes. So we were stuck with this hog head after we’d eaten everything else off the carcass and we couldn’t quite figure out what to do with it. We pondered, discussed and debated until our brother suddenly remembered that he’d never seen a head blown up before and it just so happened that he had about a quarter pound of TNT laying about. Presumably he was using it as a paperweight, how the fuck would we know? It’s the sort of thing that you keep in your junk drawer after all. He also had a cap and a det cord, because, after all, who doesn’t?, so we went on to stuff the head with TNT, wired it up and went on our merry way. Loyal Citizens, you have not lived until you’ve stood in a rain of blown pork noggin. OK, so it took a week before our ears stopped ringing, but it was worth it. And the police never found out about it either.

But it gave us an idea just now: Surely we have an abundance of hogs’ heads in this country, so why not stuff ‘em with explosives and start dropping them all over the pisslamic countries in the world? We don’t need to use enough explosives to make them lethal or anything but, given the moose-slimes love of pork, wouldn’t it be a wonderful way to make a statement without actually wasting anything that we might could’ve used for something else? – Just a thought.”

Stampisme på fransk

Intet problem er så stort at det ikke kan slæbes for inkvisitionen.

I Mohammedanmark har vi stor rutine i effektiv problemløsning. Se blot ud af vinduet. Og vi tilpasser hele tiden løsningsmodellerne til de skiftende behov, således at jo større problemerne er, jo nemmere er de at løse. For få år siden skulle man besvære sig med at feje dem ind under gulvtæppet, men i vore dage er alt blevet et spørgsmål om at bruge implantatet på venstre hånd, debiltelefonen: man ringer blot til Zenia, som så vil foretage det videre fornødne og vække Lars Allah-hu-Akbar Foed med tilhørende statadvokatur… Dette geniale princip har nu bredt sig til det franske:

The Telegraph: “Claude Gueant, France’s interior minister is facing legal action after declaring that the “growing” number of Muslims in France posed “a problem”. – “It’s true that the increase in the number of faithful in (Islam), a certain number of behaviours, poses a problem,” he said on Monday. Singling out the “problem” of Muslims praying in the street, he said that France’s secular law dates from 1905 when there were “very few Muslims”, while their number today is between five and six million. The anti-racism group SOS Racisme said it would be launching legal action against Mr Gueant for inciting racial hatred. The proposals discussed last night included banning Muslim mothers from wearing headscarves when accompanying school field trips, and preventing parents from taking their children out of compulsory subjects like gym and biology.

UMP leader Jean-Francois Copé denied the debate was an attempt to woo National Front voters. “They denounce (Muslim practices). We are making proposals” to ease social tensions, he said. Mr Gueant’s interior ministry predecessor Brice Hortefeux was also charged with racism after being caught on camera saying of Muslims: “When there’s one that’s OK, it’s when there are several that it becomes problematic.” He was later convicted and fined £2,300. – The row of Mr Guéant’s words came as the ruling UMP party held a controversial debate on Islam and secularism in France. It came up with 26 proposals, including a possible law banning people from rejecting doctors because of their sex or religion. Muslim leaders refused to take part. Fouad Alaoui, president of the Union of Islamic Organisations in France, said Mr Guéants comments “show once again that the logic of the (far-Right) National Front is taking over”.

Several polls put Marine Le Pen, the new National Front leader, ahead of President Nicolas Sarkozy in a hypothetical first round presidential election. The real elections take place next year.”

Gentagelse fremmer misforståelsen

Sjovnalistisk Venstreparti får 100 millioner skattekroner – yderligere!

Folk som interesserer sig for den slags ligegyldige bagateller vil vide at der snart skal være valg til Fjolsetinget. I den anledning skal vælgerne så bibringes det indtryk at det kan svare sig at slide skosålerne ved at bevæge sig hen til en stemmeurne. Man skal “gøre en forskel”, som tidens mest forslidte floskel jo dikterer. Uanset at der ikke er nogen forskel at gøre. Det skulle da lige være for skomagerne – og så selvfølgelig for Sjovnalistisk Venstreparti. For det sidstes vedkommende er forskellen 100 millioner kroner, som dog kun udgør beskedne 1,5% af de 6,4 millarder kroner som partiet i forvejen modtager fra den svulmende statskasse. Disse håndører skal så bruges til et sturt, sturt illusionsnummer, som forhenværende Per Styg har hittet på: nok en radiokanal under devisen: Der er altid plads til een til, der sender det samme. Men hvor Samarbejds-Politken har broderparten i de bestående, skal lillesøster Pravda i Pilestræde fylde mere i den ny. Ind på scenen træder derfor Lisbeth Knudsen – som også er klonet fra DanMarx Dhimmi Radio (DDR).

Pravda i Pilestræde jubler:Det er virkelig en stor og historisk dag for os. Det er en kæmpe udfordring, der ligger foran os, og vi takker for den tillid, som Radio- og tv-nævnet har vist os, siger Koncernchef for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen. Radio- og tv-nævnet har i deres udpegning af Berlingske som vindere af den nye radiokanal lagt vægt på, at Berlingske Peoples plan for er »realistisk og muliggør gennemførelsen af de opstillede krav og givne tilsagn.« – Radio Møller, som kanalen har været kaldt i folkemunde, opkaldt efter kulturminister Per Stig (K), vil give lytterne nyheder, kulturstof, aktuelle emner, satire, sport og musik. FM4-kanalen blev oprettet i forbindelse med medieforliget sidste år. Den skal være en konkurrent til Danmarks Radios P1 og vil få omkring 100 millioner licenskroner til at lave kvalitetsprogrammer for om året. – Allerede for tre uger siden afslørede koncernen en bid af programkonceptet for Radio 24syv, hvor det fremgik, at der vil komme »nyheder som omdrejningspunkt og livsnerve«, og i nyhedsprogrammerne vil der være »tid til uddybning« og »tid til fordybelse og samtale«. – – Vi vil gerne lave radio for dem, der er for gamle til P3, for unge til P4 og for moderne til P1. Vi forventer at tage lyttere både fra P3, P4 og P1, sagde koncerndirektør Lisbeth Knudsen om programkonceptet.”

Tak er kun et fattigt ord, så vi der – takket være bl.a. bistandshjælpen til fordummelsesindustrien – er fattige, siger bare: Tak for Kaffe...

OPDATERING: Pengene passer og alt falder i hak. Den uforlignelige Kim Møller på Uriasposten er ikke alene ornitolog med særlig evne til at spotte spinatfugle ude på samfundets overdrev, men også en fremragende kakkerlakolog: når han vender en sten kryber alskens slimet utøj frem. Han har nu vendt den møllesten vi alle bærer om halsen, nemlig pressen, og vips – frem glider endnu et eksemplar af arten pressococcus infamicus som chefindpisker for denne ekstrakanal nummer ethundredeogsytten. Takker være Uriasposten kan vi præsentere…ta-daaaa: Jørgen Ramskov!

“Med sin særdeles radikale måde at drive politik på var KAP vel, hvad man i dag ville kalde en trendsætter på venstrefløjen. Alt skulle være politisk, og partiet blev en meget stor del af mit liv og min identitet… KAP anså – ligesom de fleste andre venstrefløjspartier – sig selv for en kadre, en gruppe mennesker, som havde set lyset og ville lede andre mod lyset... Jeg har aldrig været med til at diskutere personlister. Men domstolene skulle sættes ud af kraft, det samme gjaldt pressen… Man ville også være nødt til at fængsle nogle personer… Efter revolutionen ville følge en fase, hvor nogle mennesker skulle bibringes en forståelse af, at det nye system var til alles bedste. Vi diskuterede en form for genskoling…” (Jørgen Ramskov i interview med Peter Øvig Knudsen; Weekendavisen, 10 . januar 2003: Den totale sandhed: Glidebane mod terror)”

Israel hjælper Japan

Filed under: Asien, Evidens, Hodja, Internationalt, Israel — Hodja @ 09:31

Dansk ondskab sat i relief af Al-Badri fra Odense

DR2s nyhedsprogram Deadline (fra tiden 13:01) havde den 19-årige kortfilms-instruktør Ayat Al-Badri på besøg, og det vakte desværre minder…

Ayat kom til Danmark fra Irak for godt otte år siden. Hun bor til daglig i Odense-bydelen Vollsmose og er i disse dage aktuel med filmen Danskhed på Prøve.
Sammen med Margrethe Vestager og Jesper Langballe deltog Ayat i aftenens debat om de krav, der stilles til udlændinge, som ønsker at opnå dansk statsborgerskab.

Ayat fandt kravene urimelige og begyndte at græde, Margrethe gav hende ret og Jesper Langballe var naturligvis showets superskurk:

Deadline-vært: “Og du føler dig som dansker.”
Ayat Al-Badri: “Ja, det gør jeg, og det er også fordi, det er mit hjem. Det er her, jeg føler mig tryg, og det er her, hvor jeg har alt. Mine venner, jeg har min familie, jeg har min skole, mit arbejde – jeg har mine to frivillige arbejde. Alt hvad jeg har, det er her.”

Deadline-snakken om Al-Badri og tryghed fik mig dog til at tænke på en helt anden og lidt ældre historie – nemlig den om den utrygge danske familie, der valgte at leve i skjul med et godt alarmsystem. Det sjove er, at denne historie også involverer en Al-Badri fra Odense – faktisk to:  To Al-Badri’er, en vred Al-Badri-familie, to Al-Badri-venner (Abdullaziz Khazar Jebir og Fahud Maziad Massaad) og en dansk pige, som lige er fyldt 14 – for at være helt præcis (Det skal understreges, at jeg IKKE ved om Ayat Al-Badri er i familie med fyrene fra denne historie):

Fra eb.dk – Fire dømt for voldtægt mod 14-årig:

“Det hjalp ikke fire unge mænd med irakisk baggrund, at de nægtede voldtægt og påstod, at en 14-årig pige en sen aften sidste sommer selv ønskede at dyrke sex med dem på skift under markedet i Vorbasse i Sydjylland. […]

De tekniske beviser dokumenterer, at pigen formodentlig blev voldtaget oralt, vaginalt og analt af de fire mænd, oplyser kriminalinspektør Peter Krogh fra Sydøstjyllands Politi ifølge TV2 Fyn.

De fire mænd bor i Odense.”

Fra Sappho – Fire irakere udvist for bestandigt for voldtægt af 14-årig:

“Mændene blev dømt for i fællesskab at have voldtaget pigen vaginalt og oralt. Pigen var fyldt 14 år to uger inden overgrebet.
Anklagen lød endvidere på analt samleje, men både by- og landsretten fandt det ikke tilstrækkelig bevist, at dette var tilfældet. […]

20-årige Abdullah og 22-årige Hussein Maayuf Al-Badri er brødre og har opholdt sig i Danmark siden april 2004. Storebroderen, der gennem de første par dage i retten satte sin lid til den muslimske bønnekrans, tasbih, har diabetes og er på sygedagpenge. Han taler stort set ikke dansk, og var afhængig af tolken under hele retssagen. Lillebroderens danskkundskaber var en del bedre, men han var stadig afhængig af tolken. Brødrenes forældre og fem søskende bor i Danmark. […]

Abdullah Maayuf Al-Badri lagde ud med fra anklagebænken at råbe: ”Jeg skal slå ihjel!” Og en af fædrene rejste sig, smed jakken og havde retning mod dommerne, der var på vej ud. En af de otte tilstedeværende betjente og tolken fik ham stoppet, hvorefter han lagde sig ned på gulvet og råbte, inden har blev gelejdet ud. Gulvet måtte også lægge linoleum til en del spytklatter.

Flere rejste sig og fik på en blanding af arabisk og dansk udtrykt deres foragt for nationen, som de kaldte ”luderland” og ”racistiske Danmark”.

Abdullah Maayuf Al-Badri smed en stol efter anklageren, og to betjente måtte herefter pacificere ham. Et par af de cirka 25 tilhørere nærmede sig også anklageren, og denne måtte tage den udgang, der normalt er forbeholdt de tiltalte. Alt imens stole, borde og dørkarme fik både knyttet hånd, flade håndflader og spark at mærke, akkompagneret af høje råb, skrig og gråd.

En rude i retslokalet fik smagt en irakisk albue, og lyden af splintret glas tilkaldte yderligere tre betjente. De fik smidt de sidste tilhørere ud, mens retsbygningen genlød af eder og forbandelser, der fortsatte ud parkeringspladsen, hvor cirka seks betjente blev stående, indtil bilerne var kørt. […]

Den nu 15-årige pige lider i dag af posttraumatisk stresssyndrom. Samtidig har hun fået diagnosen stærk depression. Dags dato lyder regningen for psykologsamtaler på et femcifret beløb for en endnu ikke afsluttet psykologbehandling. Dertil kommer et behov for yderligere behandling hos psykiater. Hendes familie lever i dag på hemmelig adresse med hemmeligt telefonnummer og alarmsystem.

Offeret havde på tidspunktet for gruppevoldtægten ikke tidligere været seksuelt aktiv.”