Hodjanernes Blog

24 februar 2011

Menneske-retterne

Hvad fatter … øh, FN…gør, er altid det rigtige.

Når en af vore egne, talløse “menneskerettigheds”-organisationer møder modvind – oftest i form af fornuft, hån, spot og latterliggørelse – klager de blot opad i hierarkiet. I første omgang til de skatteborgerbetalte af slagsen, såsom “Institut for Menneskerettigheder” eller “Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination“. Disse klager så videre opad til næste lag i kransekagen, “Den Europæiske Menneskeretsdomstol“, hvis fornemste opgave er at sabotere de enkelte landes lovgivning. Og skulle det endelig gå helt galt så går man da blot helt op i toppen – til selveste det helligste af det hellige: FN. Her har man det fineste af det fine inden for menneskerettigheder: “UN Council for Human Rights”. Ikke så sært, at alle vore kære venstrefløjsere er så begejstrede for just denne forsamling, thi hvem sidder her? –  Jo såmænd, alle vennerne, inklusive …..Ta-Daaaa: kammerat Mohammed Ghadaffi:

Elisabeth Sabaditsch-Wolff om retssagen

Filed under: Bloggere, Jernhesten — Jernhesten @ 12:20

“Et barn skal beskyttes”

Savefreespech Talen er fra i Lørdags, hvor hun talte i Hannover. Tilhørerne er 130 medlemmer af Rene Stadtkewitz’ nye parti “Die Freiheit”.

Prioriteringer, prioriteringer…

En kattepine er mere behagelig end en pinlig presse.

Som enhver vil kunne forstå af vedlagte illustration har jeg for tiden ikke kunnet følge med i den populære sæbeopera “Christians Hoppeborg”. Nu er de små lagt i seng, så hvad er mere naturligt end at rette op på en så ubærlig mangel end at opsøge det sted hvorfra operetten instrueres og dirigeres, hjørnekontoret på Samarbejds-Politiken? – Lad os nu se, om jeg har forstået det hele ret:

Grækenland er bankerot. Ergo skal vi låne dem yderligere et antal milliarder øvro’er som de heller ikke kan betale tilbage, knapt nok renterne. Vi er jo ikke med i øvro’en, men det er vi åbenbart alligevel. Løsningen for grækerne er at genindføre drachmerne så de kan devaluere og måske endda blive smidt ud af EUSSR. For Mohammedanmark – som er i stort set samme kattepine – er løsningen derimod at komme med i øvro’en – af hvilken grund den rigsbefuldmægtigede Løkke vil udskrive nok en folkeafstemning. Dem har vi ganske vist haft en del af, men vi stemte forkert.

Når vi så har stemt rigtigt, kan vi slippe for flere afstemninger. For så er vi rigtigt med på vognen. Den vogn som nu fyldes op med de muslimer som allerede står og venter på trinbrættet Lampedusa. De er nemlig stukket af fra de andre muslimer – dem som den danske verdenspresse nu har gjort til demokrater. Når så de knapt så demokratiske muslimer er ombord i den italienske vogn skal de sporenstrengs sendes videre op til os i spisevognen. For i den italienske vogn er der i forvejen hele 2 procent muslimer, hvorimod vi kun har 8 procent. Italienerne bryder sig ikke meget om muslimer – demokratiske eller knapt så demokratiske – så de har altid sendt dem videre nordpå. Heroppe er de imidlertid velkomne, de hører jo til vennerne af kammerat Mubarak, kammerat Ali og kammerat Ghadaffi – som igen hører til vennerne af kammerat Helle, kammerat Villy og kammerat Johanne. Eller rettere: hørte (af hensyn til journalister: hørede) til vennerne.

Venner er nemlig nogen man har indtil man tager nogle nye. Disse nye venner er i mellemtiden blevet så demokratiserede at de er mere korrekte end de gamle. Navnlig til at ville udrydde jøder, slagte kristne og voldtage de journalister som er sendt ud for at demokratisere dem. Men det kan de jo ikke leve af – medmindre de også æder dem – så derfor skal vi skynde os at sende dem flere penge. Og våben, så de kan beskytte sig mod alskens fæle islamofober. Dem har vi også rigeligt af herhjemme, men her har vi heldigvis Zenia og hendes tro væbner, Lars “Allah-hu-Akbar” Foed til ordne den slags utøj. Når vi så allesammen er indfanget, kan de nyankomne, nu ikke længere så demokratiske, muslimer rådgive den tiltrædende justitsminister – ifald der overhovedet er en grund til at skifte ham ud – om hvordan man håndterer den slags. De har jo erfaringerne fra kammeraterne Mubarak, Ali og Ghadaffi. Og så indtræder omsider den islamiske fred overalt på kloden.

Er det rigtigt forstået? – eller har jeg overset noget, mens jeg havde vigtigere ting at tage mig til?