Hodjanernes Blog

24 januar 2011

Neutral påklædning er bedst

»Hjælp!« lød overskriften på et indlæg af speciallæge i psykiatri, Ole Bjørn Skausig (Ugeskr Læger 2010;172:3435) om patienters ret til at sige fra over for hospitalspersonale, som insisterer på at skilte med religionspolitiske markører som hijab (det islamiske hovedtørklæde) i arbejdstiden.

Det er påfaldende, at Skausig helt undlader at reflektere over, at offentlige hospitaler er verdslige samfundsinstitutioner, hvor repræsentanterne burde fremtræde neutrale og upartiske. Hvorfor forholder Skausig sig mon slet ikke til hijabens symbolværdi, som både er religiøs, politisk og sexistisk? Og hvorfor har hospitaler bøjet sig for religiøst pres om at indføre hijab som en del af en hospitalsuniform, der ellers indtil slutningen af 1990’erne har levet op til netop ordet uniform, det vil sige ensartet. Hospitalspersonale bør naturligvis udvise empati og respekt over for patienterne, blandt andet ved at man gemmer sine personlige præferencer til fritiden, herunder ønsket om at tilsløre sig med islamisk kvindeuniform som hijab. Ergo, væk med hijab i arbejdstiden. Dermed er det offentlige fri for at bruge resurser på at transportere patienter unødigt rundt på baggrund af misforstået og konfliktskabende skiltning på personalet.

Lægeløftet forpligter, og det gør de etiske regler for plejepersonale også. Men Skausig afslører, at han ikke har forstået, at det er lægen, der er til for patienten og ikke omvendt. Han bringer sig i strid med lægeløftet, der som omdrejningspunkt har, at alle patienter skal behandles uagtet baggrund. Han er også i uoverensstemmelse med Lægeforeningens etiske regler §§ 2 og 4 vedrørende krav om støtte til såvel syge som raske, om omhu og samvittighedsfuldhed samt indlevelse i patientens samlede situation. Disse regler har udgangspunkt i Lægelovens § 6 om omhu og samvittighedsfuldhed. Nu er det gået op for ham, at lægeløftet sørme stiller sig hindrende i vejen for en rimelig beskyttelse af personalet og alene beskytter patienterne. Derfor må det, med den efter hans udtrykte mening ringe aflønning, være rimeligt, at han kan trække sit afgivne lægeløfte tilbage og så afgive et alternativt – helst ét, der er i overensstemmelse med hans begrænsede indtjening. De patienter, som Skausig helst vil undslå sig at behandle, kalder han for »uønskede elementer«. Det taler vist for sig selv.

De fleste mener nok, at lægegerningen går ud på at varetage patientens tarv og sikre patientens helbred. Men det er åbenlyst ikke hjerteblod for den svært politiserende Skausig. Tværtimod ønsker han patienter, hvis holdninger han er uenig i, udstødt af hospitalssystemet. Han fremmer ikke just tilliden til lægestanden med disse hadefulde udtalelser. Hans motiv? Forstå det, hvo der kan.

Sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen. Mag.scient.antro. Britta Mogensen. Ugeskr Læger 2011;173(4):297.

5 kommentarer »

  1. Det sjove er, at i England må sygeplejerskerne – i hvert fald på nogle sygehuse – ikke skilte med en lille halskæde, der bærer et kors, fordi det kan skræmme nogle muslimske patienter.

    I Danmark må muslimske kvinder godt gå med hijab uden at det dog skræmmer kristne patienterne.

    Er der ikke nogen der kan overtale nogle danske sygeplejersker til at bære et kæmpekors om halsen.

    I så tilfælde kan hospitalsidioterne ikke forbyde et kors uden samtidig at forbyde kluden.

    Men den menneskelige hjerne er generelt en sygehistorie i sig selv. Derfor skal man ikke blive overrasket over noget som helst.

    At være politisk korrekt er en politisk sygdom som kun kan korrigeres gennem erfaringen.

    Like

    Kommentar af machiavelli — 25 januar 2011 @ 01:27

  2. Det var dog helt vildt. Er det virkelig etisk forsvarligt at lade patienter, der i forvejen har psykiske problemer, alene med sådan en? Er der overhovedet nogen form for kvalitetskontrol med psykiaternes arbejde?

    Like

    Kommentar af Scarlet P — 25 januar 2011 @ 08:34

  3. Det er der, for der er klageinstanser, men mange psykiatere tror de er små guder.

    Men mennesket er født med problemer mellem tanke og handling, på grund af dets ustabile følelsesliv og tankeliv.

    Ret beset er den menneskelige hjerne – som dybdepsykolog Erling Jacobsen har udtrykt det – en fejlkonstruktion. Det er derfor ikke usandsynligt, at det udsletter sig selv på grund af hjernes fikse ideer.

    Like

    Kommentar af machiavelli — 25 januar 2011 @ 09:06

  4. Problemet er egentlig ikke om en “korrekt” troende bærer hijab eller ej. Problemet er i bund og grund at man som kuffar ikke ved hvor man har en “korrekt” troende, da de i deres hellige skrifter og fortolkninger har fuld ret til at dræbe en kuffar uden straf i det hensides snarrere belønning. Som kuffar burde det være ok at sige til personalet at man ikke vil behandles af en “Korrekt” troende da man ikke bryder sig om at spille russisk rulette uanset hvor små chancen er for at støde ind i en fanatisk “korrekt” troende.

    Like

    Kommentar af En mand — 25 januar 2011 @ 09:20

  5. Psykologer og psykiatere skal man passe på med!

    Noget var helt forkert i narkobehandlingscentrene i begyndelsen af 70´erne, og så pludselig gik det op for mig, at disse ikke var statslige eller kommunale, men private. De blev drevet af Landsforeningen for Mentalhygiejne (World Federation of Mental Health), en slags faglig kartel for psykologer, psykiatere og socialrådgivere med en politiserende bestyrelse og en ideologi, der hældede til DKP. Generalforsamlingen 1972 blev et chok for mig. To år efter lykkedes det mig med hjælp af medkombattanter at ramme foreningen med et vellykket kup. Og endelig tog rigsrevisionen livet af resterne i januar 1976.

    Men ideologien lever videre og dyrkes givetvis stadig af visse psykologer og psykiatere.

    Like

    Kommentar af Gertrud Galster — 25 januar 2011 @ 23:50


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: