Hodjanernes Blog

10 november 2010

Ingen ved hvad de skal gøre ved kulturberigelsen på de franske hospitaler

Religiøse særkrav er blevet så stort et problem på de franske hospitaler, at man for nylig holdt et kollokvium om sagen i det franske parlament.

»Sundhedspersonalet ved ikke, hvad de skal gøre. De bliver dagligt mødt med religiøse forlangender, som er i direkte modstrid med både hygiejne og hospitalets regler«, siger Isabelle Levy, der er specialist i religiøse ritualer, og som har skrevet flere bøger om emnet, bl.a. »Religion på hospitalerne«.

»For 10-15 år siden var det et ukendt problem. Patienterne accepterede, at sygehusene var et verdsligt sted, og det indrettede de sig efter. I dag er det ikke unormalt, at en sygeplejerske skal bruge tre kvarter på at overtale en kvinde med tuberkulosesymptomer til at tage trøjen af, for at hun kan blive røntgenfotograferet«, siger Isabelle Levy til Ugeskrift for Læger.

Tildækkede, muslimske kvinder – og deres mænd – er en af de største hurdler for det franske sundhedspersonale. Ofte forlanger mændene, at deres koner skal undersøges og behandles af en kvindelig læge, og selv om sygehusene i vid udstrækning prøver at imødekomme kravene, kan det ikke altid lade sig gøre. Især i den akutte modtagelse og på fødeafdelingerne er det kommet til voldsomme konflikter mellem mandlige læger og muslimske ægtemænd.

»Vi er faktisk ret forfærdede over situationen på visse hospitaler«, siger André Gérin, der er kommunistisk parlamentsmedlem. Han var for nylig på besøg på en fødeklinik i Lyon, hvor personalet i snit har 4-5 såkaldt religiøst begrundede konflikter om ugen.»Vi mødte bl.a. en mandlig jordemoder, som var blevet tilkaldt til en svær fødsel. På fødestuen blev han slået ned af den fødende kvindes mand, som ikke ville have andre mænd i nærheden, og brandvæsenet måtte tilkaldes«, fortæller André Gerin.

»Personalet var ret traumatiseret af den oplevelse og følte sig totalt ladt i stikken«, siger Gérin, der som den eneste på venstrefløjen stemte for et burkaforbud i sommer.

De franske politikere har for flere år siden vedtaget et hospitals-charter, hvori det fastslås, at patienterne ikke selv kan vælge, hvilken læge de vil behandles af på offentlige hospitaler.

André Gérin erkender, at chartret ikke er meget bevendt. I sidste ende er det alligevel personalet, der står med konflikten. Og ofte vælger læger og sygeplejersker at lade patienterne få deres vilje.  Således har burkaklædte kvinder mere end én gang fået lov til at føde med burkaen på, selv om det er i modstrid med hospitalsreglerne og et lodret brud på hygiejnen.

En nyfødt i Bourg-en-Bresse er således hjerneskadet for livet, fordi hans far i en halv time spærrede fødestuen for den mandlige kirurg og den mandlige narkoselæge, som var akut tilkaldt for at hjælpe barnet ud. Da personalet omsider fik overtalt faren til at slippe lægerne ind, var det for sent.

Andre gange nægter muslimske kvinder at blive bedøvet, fordi de frygter, at mandlige læger vil kigge på dem, mens de er i narkose.

»Jeg tror, man skal holde op med at diskutere. For jo mere personalet giver sig, jo mere rabiate og vanvittige bliver kravene. Og faktisk står der ingen steder, hverken i Koranen, i Biblen eller i den jødiske Tora, at folk skal bringe sig selv i fare for at overholde reglerne. Tværtimod understreges det i alle tre religioner, at livet går forud for alt andet, også selv om reglerne brydes.

Israël Nisand, der er professor og gynækologisk overlæge ved universitetshospitalet i Strasbourg og et kendt ansigt i den offentlige debat. Han har i sin konsultation haft flere opgør med muslimske mænd.

»Det er et voksende fænomen, og som jeg ser det, har vi kun to muligheder. Enten kan vi give op og overlade dem nøglerne til klinikken, eller også kan vi vælge at tage kampen op.

Ugeskr Læger 2010;172(45):3084. (Kun abonnement)

2 kommentarer »

  1. En nær mandlig slægtning, dansk speciallæge der tilkaldes til særligt vanskelige fødsler, havde allerede for 20 år siden flere gange været i vildt slagsmål med muslimske mænd, der ville forhindre, at han reddede mødre og børn, der var i fare. Stor sporty fyr, som de ikke kunne klare. Har hørt om flere lignende tilfælde, så dette har også længe været et kendt problem i Danmark.

    Like

    Kommentar af Mette — 10 november 2010 @ 13:46

  2. Det skal lægerne da vel ikke bøje sig for??? Ja, når man rækker fanden en lillefinger, ender han med at ta’ hele armen! 🙂

    Like

    Kommentar af Hende — 11 november 2010 @ 16:38


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: