Hodjanernes Blog

1 september 2010

Klart bevis på valgsystemets uduelighed

Filed under: Hodja, Politik, Sverige, SverigeDemokraterne, Venstrefløjen, Ytringsfrihed — Tags: , , — spydpigen @ 19:21

Sverige viser igen sin totale mangel på demokrati.

Læs Berlingeren:

http://www.berlingske.dk/verden/haervaerk-rammer-sverigedemokrater

Hærværk rammer Sverigedemokrater

Af Eva Jung, Onsdag den 1. september 2010, 13:43

Valgstederne er åbnet i Sverige. Stemmesedler og valgplakater med det nationalistiske parti Sverigedemokraterne bliver fjernet.

Stemmesedler med navnene på Folkpartiet, Socialdemokraterne, Moderaterne og alle de andre partier fik lov at ligge. Kun de borgere, som ville stemme på Sverigedemokraterne, måtte i går kigge langt efter den rigtige seddel.

Ligesom i resten af landet, gjorde man sig også i Malmö klar til at modtage de første vælgere allerede i dag – mere end to uger før den officielle valgdato. Svenskerne kan nemlig stemme i forvejen, hvis de vil.

Derfor blev stemmesedlerne med alle partinavnene lagt frem, men i et af stemmelokalerne manglede de i morges.

Web-tv: Se den oprindelige ucensurerede video

– Vi er overbevist om, at det er valgmanipulation, for på Stadsbiblioteket var alle stemmesedlerne med Sverigesdemokraternes navn påtrykt pludselig væk. Så vi måtte erstatte dem med nye sedler, siger Grethe Lindhe, der er projektleder i Malmø Kommune.

Hun understreger, at valgstederne fra åbningen i dag vil være overvåget. Og hvis der mod forventning skulle blive fjernet flere valgsedler, så kan man hurtigt fylde op igen, siger hun.

Klog af skade

Men heller ikke valgplakater, kampagner eller slogans på busser kan være i fred, fortæller Sverigedemokraternes pressesekretær Erik Almqvist.

– Vi oplever over hele landet, at vores valgplakater bliver ødelagt, selv om det er ulovligt i Sverige.

Læs også: Sverigesdemokraterne censurer selv video

Klog af skade fra tidligere valgkampe har Sverigedemokraterne skruet ned for brugen af plakater i år.

– Det er beklageligt, at mange af vores politiske modstandere ikke tør tage debatten med os, men at de i stedet er klar til at ødelægge vores valgmøder, vores valgmateriale, og at de alment forsøger at chikanere os. Det er ikke værdigt i et demokrati, siger Erik Almqvist.

Spydpigens kommentar:

Det her er ikke noget nyt. Det har stået på i lange tider ved hvert valg.

Man hugger stemmesedlerne fra de partier, man ikke bryder sig om. Det kan ramme alle partier.

Det er kommet bag på en projektlederen i Malmö, Grethe Lindhe, som åbenbart er uvidende om de almindelige traditionelle valgrævestreger. Derfor kvidrer hun også godtroende:

Og hvis der mod forventning skulle blive fjernet flere valgsedler, så kan man hurtigt fylde op igen, siger hun.

Det er muligt, at det foregår sådan, hvor hun har ansvaret, men det er ikke normen ud over landets tusindvis af valgsteder. Partierne skal selv sørge for, at der fyldes op. Med de enorme strækninger man har i Sverige er dette måske muligt for de store partier med mange medlemmer, men umuligt for de mindre. Det giver en skævhed i selve valgakten, når partierne ikke har samme betingelser!

Kort og godt: det er komplet udemokratisk!


Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: