Hodjanernes Blog

11 august 2010

Burka forbud

1 kommentar »

  1. Burkaforbud eller ej.
    Endnu engang.

    Burkaen og niqaben – de kvindelige muslimske klædedragter – har bragt sindene i oprør. Det konservative Folkepartis nye integrations ordfører Naser Khader meldte i sin tid ud med, at partiet ønsker et forbud mod, at kvinderne bærer burka og niqab i det offentlige rum.

    Årsagen til forbuddet var ifølge Khader, at klædedragterne signalerer kvindeundertrykkelse, fordi de afspejler islams indbyggede mandedominans og derfor er uønsket i et samfund med demokrati og sekularisering.

    Derfor kan det danske samfund efter Khaders mening ikke acceptere, at kvinderne ikke optræder på lige fod med mændene i enhver sammenhæng.

    Nu er forbuddet at gået i sig selv igen, da det ikke slog igennem i regeringspartierne. Som Charlotte Dyremose fra de konservative og Søren Pind udtrykte: ” Vi har i Danmark tradition for at værne om frihedsrettighederne.” Er det så holdbare argumenter?

    Jeg kan fx spørge: Er Khaders burkaforbud et uværdigt signalforbud i det frie demokratiske samfund? Er det som chefredaktør Tøger Seidenfaden på dagbladet Politiken skriver i en Leder endnu et eksempel på religiøs intolerance?

    Eller er hele diskussionen om den muslimske klædedragt – som Islamforsker lektor ved Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen tidligere har udtalt – udtryk for hysteri og proportionsforvrængning.

    Der er selvfølgelig mange indgange til den diskussion, men for nu at nævne frihedsbegrebet som optager Charlotte Dyremose og Søren Pind så meget, så lad mig starte med det.

    Det er uimodsagt, at de liberale og konservative traditioner har været stærkt medvirkende til at opretholde et frit og åbent samfund. Men for nu at sætte frihedsbegrebet – som jeg her vil kalde frihed fra tvang – i et bredere perspektiv, så er statens tiltagende økonomiske rolle i de demokratiske lande udtryk for et gigantisk frihedstab eller mere præcis udtryk for totalitær tænkning.

    Denne intervention i den personlige frihed er ikke mindst udbredt i velfærdsstater, der på ingen måde fremmer en fordeling eller demokratiserer den økonomiske magt. Når jeg nævner dette, er det blot for at påpege, at idealet frihed kan anskues på mange måder.

    Men generelt kan man sige, at de liberale samfunds frihedspolitik har været at minimere tvang ved at overføre tvangsmonopolet til staten og samtidig forebygge tvang fra privatpersoner. Men grundlæggende har vi altså valgt at accepterer tvang i et liberalt samfund. Frihedens veje vil derfor altid være et valg ud fra de forudsætninger, vi nu engang har valgt at opbygge samfundet på.

    Eller sagt på en mere direkte måde: I det demokratiske samfund har befolkningen frivilligt accepteret at underlægge sig nogle grundlæggende værdier og dermed acceptere fravælgelse af frihed. Anderledes kan det ikke være.

    Frihed fra tvang er ikke en objektiv mulighed i noget samfund. Ser vi nu på samfundsudviklingen, så ser vi som en del af den globale udvikling, at flere og flere tekniske, demografiske og sociale omstændigheder løber sammen og fører hen til, at staten – eller statsapparatet – uundgåeligt får ansvaret for nye og voksende livsområder.

    Indvandrerområdet er her et indlysende eksempel. Og hermed følger uundgåeligt nye problemer i religiøs og mere generelt i kulturel forstand.

    Fx er det uundgåeligt, at Danmark løber ind i det demokratiske problem, at et samfund med borgerrettigheder og politisk frihed i særtilfælde kan føle sig nødsaget til at erklære totalitære bevægelser eller ideer for uønskede.

    Vender vi nu tilbage til burka forbuddet, så er spørgsmålet for mig: Hvad er det reelt, vi har med at gøre? Fremtvinger eller nødvendiggør den muslimske klædedragt endnu et indgreb i den personlig frihed? Det er ti millioner kroner spørgsmålet.

    Siden islams indtræden i de arabiske lande har kvinden været mandens ejendom. Tilsløringen af den kvindelige krop afspejler islams indbyggede mandedominans. Påbuddet om at kvinden skal bære dragten i religionens navn er således i modstrid med den vestlige verdens humane tilkæmpede ide, at friheden til at bestemme over sit eget liv og krop ikke kun tilhører manden. Dette er en fundamental værdi i vor vestlige kultur.

    Islam betyder underkastelse, og Islam er en aggressiv religion. Enhver trussel og fornærmelse mod Islam skal ifølge Koranen hævnes med fysisk vold. ” Dræb dem” som der står i Koranen. ( 2,191).

    Den muslimske klædedragt er således uundgåeligt et symbol på en aggressiv religion, samtidig med at den ligeledes uundgåeligt symboliserer et magt og underkastelses symbol. Men da det kun er kvinder, der skal bære symbolet for denne underkastelse, bliver både tørklædet, niqaben og burkaen også en kvindediskriminerende undertrykkende foranstaltning.

    De vestlige værdier og idealer er i dag under stadig pres fra religiøs fundamentalisme, og burkaen er bl.a. beviset, for den finder ikke sit forsvar i Koranen. Der står kun, at kvinden skal tildækkes tækkeligt. Forbud mod Burka er derfor også et opgør og et oprør mod den kvindeundertrykkelse, der verden over påtvinges kvinder i Islams navn og som til stadighed udvidder sit område.

    Oprøret mod burkaen er således fundamentalt rettet mod en religiøs dogmatisme og fundamentalisme, som ikke hører hjemme i vor verden. Forbuddet oppebærer derfor dette overordnede synspunkt, der så hænger sammen med kvindens personlige frigørelse.
    Derved bliver påbuddet også principielt i sit forslag. Vesten forsvarer sine værdier.

    At lovfæste et forbud mod at kvinder bærer Burka i det offentlige rum er selvfølgelig et indgreb i den personlige frihed. Men der er som nævnt andre overordnede principper omkring vor kulturs grundlæggende værdier der gør, at den personlige frihed kan sættes ud af kraft.

    Vi lever alligevel – set med frihedens øjne – i et totalitært samfund. Spørgsmålet er blot hvad vi vælger, der skal være fravær af tvang og hvad, der ikke skal. Og naturligvis hvilke argumenter vi fører i marken for vore beslutninger.

    I lyset af at kvinder af religiøse hensyn påtvinges burka eller niqab for at begrænse deres frihed, kan et påbud godt accepteres.

    Samtidig er det en klar solidaritets erklæring overfor de kvinder, der hver dag i nogle islamiske lande sætter livet på spil, hvis de udtrykker kvindens ret til selv at bestemme over deres liv og krop.

    At denne kamp af en redaktør på et dansk dagblad kan betegnes som usolidarisk, viser vist kun, hvor moralsk forvirret folk bliver, når de absolut i religionens navn vil forsvare kvinders ret til ufrihed.

    For Danmark er ikke et multikulturelt Danmark, hvor forskellige kulturer lever side om side i parallelsamfund. Danmark har en enhedskultur, der igennem sin nyere historie har kæmpet for humanitet og sekularisering. Derfor er påbuddet et klart signal om, at vi i Danmark ikke ønsker, at en religion indfører deres fundamentalistiske og diskriminerende overgreb på kvinder.

    At der så sidder nogle kvinder og forsvarer denne undertrykkelse og ufrihed for deres medsøstre, må blive deres eget moralske

    Like

    Kommentar af kurt Rosenstrøm — 14 august 2010 @ 11:42


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: