Hodjanernes Blog

27 juni 2010

Kristian Madsen: Oh mother tell your children not to do what I have done!

Filed under: Aviser mm Danske, Pampere, Politik, Populist, Socialdemokratiet, Venstrefløjen — egtvedpigen @ 14:11

Det er ikke nogen skam at begå fejl, når blot man lærer af dem. I sit seneste blogindlæg på Politiken går Kristian Madsen, overlægens arbejderbevægelsens stolte søn, endnu videre. Storsindet øser han af de erfaringer, som hans egen bevægelse, arbejderbevægelsen, har købt så dyrt.

“Det nye højres” første “bølge” blev længe kritiseret for at være for Morten Korchsk, for kakkelbordsagtig, ja, for folkelig. Nu har piben fået en anden lyd. Kristian Madsen frygter, at vi nu er “ved at degenerere fra folkeligt oprør til selvsmagende cand.mag.-intellektualisme”. Og man bør altid tage det alvorligt, når en socialdemokratisk cand.scient.soc kritiserer en folkelig bevægelse for at degenerere i intellektualisme! Hvem ved bedre end han, hvordan folk med mere uddannelse end hjerte kan hijacke en sag og udnytte den til at rage magt til sig?

Det er forekomsten af magistre i ”tredie bølge”, der bekymrer Madsen. De er i hans øjne ved at forvandle den ny højrefløj til et ”pseudointellektuelt skrivebordsprojekt”. Og her knækker filmen for Hodjas redaktion. Madsen vil nemlig udnytte højrebølgens påståede højpandethed som “centrum-venstres store chance for et integrationspolitisk comeback”.

Hvorfor det? Fordi de har mange flere års erfaring i at intellektualisere og binde slips? Fordi det er dem der med deres håbløse ide om det multikulturelle samfund grundlagde problemet, og det derfor kun er rimeligt, at de rydder op i følgerne? Vi ved det ikke, for i Madsens ellers rigeligt lange blogindlæg er det meste af pladsen gået til at kritisere og mistænkeliggøre en bevægelse, der har det, som Socialdemokratiet og de Radikale ikke har haft i lang tid: folkelig opbakning. Kun til allersidst kommer han flygtigt ind på substansen:

”Politisk giver det centrum-venstre en unik mulighed for … at være dem, der lytter til stemmerne fra boligforeningerne, og for at være dem, der går i dialog med de vælgere, som de sidste 15 år har vendt centrum-venstre ryggen.”(Kilde: Politiken)

Her demonstrerer han på få linier venstrefløjens største problem. En folkelig bevægelse  lytter ikke til stemmerne fra boligforeningerne, den er stemmerne fra boligforeningerne. Den går ikke i dialog med vælgerne, den er vælgerne.

Dansk Folkepartis Marche Funèbre

Filed under: Danmark, DF, Folketinget, Pampere — Skjoldungen @ 11:38

Fra strengeleg på pianoforte til klimpren på luftguitar.

Det er ikke så underligt at dasbladet Samarbejds-Politiken finder de store typer frem når de kan forkynde at Dansk Folkeparti er klar til at gå i regering. Publikationen med den højeste skatologiske ekspertise er trods alt ikke mere fikseret i sit primære stofområde – legemsåbninger og disses ud- og afsondringer – end at den kan vejre ligdunsten fra VOKskabinettet på Slotsholmen. Thi ganske vist lugter indtørrede voksdukker – venstrefolk og konservastive – ikke, men når et hidtil levende parti melder sig i forrådnelseskammeret vågner miderne  på Råddenhuspladsen til nyt liv.

Nogle vil måske hævde at Venstrevikingerne afgik ved døden med Bo Bojesens sidste tegning tilbage i firserne, men vi vil nu mene at der var tale om skindød idet der var et kort livstegn – af ca. et kvarters varighed – i 2006, da Anders Fup Rasmussen i et øjebliks distraktion kom for skade at vise rygrad. At Det Konservastive Fjolseparty nu endegyldigt er på vej ned under spærregrænsen er hverken underligt eller ufortjent. Partiets skabsradigale ministre hører jo ret beset til i det Jelved-Vestagerske asyl. Det så meget omtalte ‘systemskifte’ i 2001 udmærkede sig først og fremmest ved at det udeblev. At illusionen kunne opretholdes skyldes udelukkende Pianisternes lejlighedsvise impromptu på de sorte tangenter med efterfølgende udklang i Sotto voce.

Grant skuer de nu Karthagos kabinettets skæbne. Regeringen er fast besluttet på at afslutte agonen ved at begå definitivt selvmord. Ved det forestående valg er løbet kørt og skal pianisterne nå at sidde i ministerbil  med tilhørende livsvarig ministerpension er tiden nu inde til at sluge hold-kæft-bolcherne. Dem har Løkke-Lars tilsyneladende flere af selv efter at Søren Pind og Morten Messerschmidt fik hver deres. Hermed kan den endelige stilhed sænke sig over VOKskabinettet, vox populi forstumme og låget smækkes i på det som så ud som et grand piano, men viste sig at være en luftguitar hvis minde kun fornemmes i form af de underlige aftenlufte som nu blæser over land og by. God søndag og Gud bevare Danmark – dansk.