Hodjanernes Blog

5 april 2010

Familiejihad

Filed under: Afghanistan, Asyl, EU, Immigration, Indvandring, Islam, Jihad, Oplysning om islam, Pakistan, Terrorism — egtvedpigen @ 17:45

I et forsøg på at undgå myndighedernes årvågne blik er fremtidige terrorister begyndt at slæbe familien med, når de skal til de obligatoriske jihadtræningslejre ved den afghansk-pakistanske grænse.

“German intelligence is warning of a new breed of terrorist – whole family groups travelling to training camps on the Afghan-Pakistan border where they learn how to use explosives and raise funds.
Parents travelling with children have in the past raised less suspicion than single men or women travelling to and from Germany.” (Kilde: http://www.dailymail.co.uk)

Læs mere her!

“Mens vi venter på at kobraslangen hugger til…”

At være kändis behøver ikke nødvendigvis betyde at man er dum:

Suzanne Bjerrehuus i Ekstrabladet:DE VESTLIGE demokratier sidder som kaninen foran kobraen forstenede af frygt. Vi finder os i, at vores ambassader afbrændes, vores land lægges for had, vore eksportvarer udsættes for statsboykot. Alt sammen på grund af et par tegninger i en dansk avis til et dansk publikum med en dansk, frisindet kultur. Men vi drømmer ikke om at fornærme den fine, gamle, arabiske kultur, hvis aviser flyder over med groft antisemitiske tegninger, hvis daglige liv er præget af fremmedhad, vold, undertrykkelse, tortur og en hadefuld global kamp mod tolerance, frisind og folkestyre.  – […] –  DET ER EN FORNÆRMELSE mod demokratiet, at vi går baglæns af angst for repressalier fra nogle middelalderlige mørkemænd. Vi skal tage kampen op og sige vores mening i stedet for at bilde hinanden ind, at de der søde mennesker dernede ikke skal såres på deres religiøse følelser. Vi er midt i et korstog, hvor tempelridderne rider den forkerte vej. Hvor bliver vores protester af? De drukner i olie.    –   (Tip: TB)

Tåge

Filed under: Islam — Skjoldungen @ 11:58

Egtvedpigens høj

Musikken de ikke kunne dræbe.

Filed under: Balkan, Danmark, Demografi, Musik, Ytringsfrihed — Skjoldungen @ 11:07

Sorrig og glæde de vandre til hobe.

Forleden sendte grisehandler Oluf Larsen os en kommentar med et videoklip fra en bustur over Øresundsbron. I bussen befandt der sig et antal personer fra Balkan, som nød turen til tonerne af deres hjemlands vemodige sange. Dette affødte en interessant diskussion om hvorvidt det kunne dreje sig om Balkan-muslimer på vej til at invadere Danmark fra Sverigestan. Heldigvis kunne vor skarpsindige redaktør, Egtvedpigen, straks aflive enhver frygt herfor og påvise, at det efter al sandsynlighed drejede sig om serbere. Til glæde for ikke mindst vor kommentator Mette, som kunne lide musikken – uanset herkomsten. Dette bragte emnet Balkan på bane.

Balkan har gennem århundreder været den vestlige civilisations grænse mod barbariet. Store dele heraf har været underkastet islams undertrykkelse, og er det stadig. Og hvor islam kommer frem forsvinder først ytringsfriheden, dernæst det skrevne ord, så det talte og til sidst er selv tanker forbudt. Endemålet er drabet på glæden. – og dermed selve livet. Men sorrig og glæde, de vandre tilhobe, som Kingo siger. Det lykkedes aldrig islam at udrydde følelserne hos de undertrykte folk på Balkan, og disse fandt så udtryk gennem musikken. Ganske vist er også musik strengt forbudt i islam – som omtalt her –  men har på trods heraf formået at overleve til vor tid. Upåagtet ganske vist, men med undtagelser. Således har vor egen Peter Bastian ‘genopdaget’ den rigdom som ligger i en ægte, folkelig musik. Endda så meget, at han sammen med gruppen Bazaar har ført den hjem til vore breddegrader.

Jeg lovede Mette at give en smagsprøve her på siden. Jeg vil endda give to. Som Mette citerede: “It was neither “folklore” nor “authentic”, but simply a great muscian crying out his soul. I was dumbfounded. An uncompromising desperation and despair surged out of the loudspeakers, carried by a raw, almost splintered clarinet sound – It was harrowingly beautiful.”

Skru op for lyden, luk øjnene, hold på nakkehårene og hør fortvivlelsen hos et underkuet folk:

Og så sorgens tvilling.  Ryd stuen, fat fruen og træd dansen til livsglæden: